Lissabon kan opleves på mange måder. I dag har vi oplevet den på en rundtur i en Tuc Tuc. Vi havde den mest fantastiske, vidende og imødekommende chauffør, der fungerede som vores guide på turen.
Rossio
Vi startede fra Placa da Figueira. Her holdt Tuc Tuc´erne på linje, og ventede på kunder. Vi tingede med chaufførerne om prisen. Du kan booke turen hos GetYourGuide. Fra Figueira kørte vi via nabo-pladsen Rossio. Det var på Rossio, at revolutionen i 1974 tog sin begyndelse. Det var her en blomstersælger, uden frygt, gik hen og stak en nellike ind i geværløbet, på den regeringssoldat, som truede ham. Det blev starten på det, der sidenhen blev kendt som ”Nellike-revolutionen”, hvor diktatoren Salazar blev afsat.
Santa Justa elevatoren
Vi kører forbi Elevador de Santa Justa. En spinkel jernekonstruktion, der ser ganske usikker og farlig ud, men den kører hver eneste dag, med tusindvis af borgere og turister. Lissabon er, ligesom Rom, bygget på 7 høje. Lige her betyder det, at højdeforskellen mellem de to veje er 45m. Santa Justa elevatoren blev opført i 1902, så det finere borgerskab kunne komme til og fra bydelen Baixa, uden anstrengelse. Arkitekten bag er Raul Mesnier de Ponsard, der var elev hos Gustave Eiffel, da Eiffeltårnet blev opført, hvilket man tydeligt kan se.
Det er hyggeligt at sidde i den lille Tuc Tuc, mens den futter afsted, gennem de smalle gader. På turen lægger vi mærke til de mange huse, der er beklædt med kakler. Det er meget typisk i Lissabon og vi synes at det er charmerende. Chaufføren fortæller at det er ikke kun dekorativt, men var også billigere end hvis husene skulle pudses og vedligeholdes på traditionel måde.
Vores chauffør spørger lidt efter, om vi kender til ”de tusinde søers land”. Vi svarer Finland. Han spørger om vi kender til ”de tusind hullers land”. Det gør vi ikke, men vi får et hint, da vejen pludselig bliver meget dårligere, grinende kører vi videre, mens Tuc Tuc´en hopper og danser. Lissabon er under genopbygning, efter den økonomiske krise, og alle steder bliver der arbejdet, på at udbedre vejene.
Praca do Comêrcio
Vi nærmer os Tejo floden, men inden vi når helt derned, krydser vi Praca do Comêrcio. Pladsen er med sine 190×175 meter blandt de største i Europa. Mod syd løber floden, og på de 3 andre sider er der nyklassicistiske bygninger med overdækkede søjlegange hele vejen rundt.
I 1511 valgte kong Manuel 1. at flytte fra Borgen ”Castelo de São Jorge”, der ligger højt oppe på en af de 7 høje og ind i slottet på pladsen. Her kunne kongen modtage fornemme tilsejlende gæster, og de store handelsrejsende, der hentede rigdomme hjem fra Indien og Brasilien. Vi gør et holdt og tager os tid til at kigge nærmere på pladsen.
Jordskælvet i 1755
Vores guide fortæller at i 1755, regerede konge José 1. Han var dybt troende og forlangte at folket også var det.
På allehelgens dag, sad store dele af Lissabons befolkning, som det forventedes af dem, i byens kirker. Pludseligt ramte et kraftigt jordskælv. Tagene i kirkerne faldt ned og tusinder blev dræbt. Mange af de overlevende forsøgte at flygte ned til floden. Her blev de mødt af et underligt syn, for jordskælvet havde taget vandet, og bådene lå nu på flodbunden. Folk samledes på pladsen og græd og bad. Pludselig kom vandet retur som en kæmpe tsunami, og atter blev tusinder dræbt.
Kongeslottet brød i brand, ligesom flere andre bygninger i byen. Ødelæggelserne var massive.
Kong José 1. genopbyggede byen og blev efterfølgende hædret med en kæmpe 14 meter høj rytterstatue midt på pladsen. Kongen selv var dog blevet så skræmt, at han sov resten af hans liv i et telt.
Guiden fortæller at portugiserne generelt er katolikker, men de er ikke længere så faste i troen som den gang. Det giver ingen mening at være fanatisk troende, efter at dette kunne ske på en Allehelgens dag.
Katedralen Sé
Vi fortsætter vores tur og begynder at køre opad, og ind i bydelen Alfama. Vores chauffør fortæller om Mauerne, som sad på magten i Lissabon og andre dele af Portugal fra år 711 til 1147. Vi kommer til Katedralen Sé. Denne blev opført efter Mauernes nederlag, på samme sted, hvor Mauerne havde haft deres Moské. Arkæologerne graver stadig udenfor kirken. Her ligger et gotisk kloster, og nedenunder rester af moskéen.
Vi stopper ved kirken, og får lidt tid til at gå indenfor. Da vi kommer ind kan vi til at begynde med næsten ikke se noget, det var klar solskind udenfor og herinde er kirkerummet ret mørkt. Da vores øjne har vennet sig til mørket kav vi se, at der kommer et smukt lys fra de nogle rosétvinduer højt oppe. I det vi går ud til vores Tuc Tuc, passerer en sporvogn lige udenfor kirken. Her er ret stejlt, og vi aftaler, at vi skal prøve Lissabons berømte sporvogne en af de kommende dage.
Castelo de São Jorge
Vi fortsætter opad. Op mod Borgen, den tidligere kongebolig, Castelo de São Jorge. Indenfor borgmuren er der et stort åbent område, der fungerer som udsigtsplads. Herfra er en fabelagtig udsigt udover byen og floden. Mauerne holdt stand i borgen i 17 uger, hvor de var belejret af Alfonso Henriques´ tropper. Det var langvarigt og blodigt. Til sidst lykkes det ridderen Martim Moniz at holde en port åben, så Alfonsos folk kunne trænge ind.
I dag er her nærmest idyllisk. Oliventræer, miradouro (udsigtspunkt) og den oprindelige landsby Santa Cruz med beliggenhed indenfor borgens mure.
Vi kører videre opad, det er skønt at nyde udsigten undervejs. Tiden er løbet lidt fra os. Vi har betalt for 4 timer, og kan ikke nå at køre hele vejen tilbage til udgangspunktet. Chaufføren foreslår derfor, at vi bliver sat af ved Panteão Nacional, hvorfra vi kan gå tilbage til vores lille taglejlighed i Alfama. Vi tager med glæde mod tilbuddet. Herefter går turen hurtigt nedad. Den lille Tuc Tuc får fart på nu hvor det går ned af bakke, det hopper og bumper og vi sidder igen og griner, mens vi suser ud og ind mellem de andre trafikanter.
Panteão Nacional de santa Engrácia
Vi når frem til det portugisiske Pantheon som det tog 284 år at bygge. Byggeriet begyndte i 1682 og blev først færdig i 1966. Her hviler portugisiske nationalhelte, forfattere og præsidenter. Den store kuppelformede bygning er indvendig beklædt med mangefarvede marmormønstre. Simpelt og smukt. Man bør gå de 181 trin op, og unde sig selv turen ud på taget, hvorfra der er en smuk udsigt ud over Tejo floden.
Vi siger farvel og tak til vores chauffør og guide. Det har været en skøn tur og vi kan på det varmeste anbefale at man tager sig tid til en tur med Tuc Tuc når man er i Lissabon. Vores chauffør/guide lyttede til vores ønsker for turen. Vi var selv med i planlægningen af ruten. Han bidrog med ny viden, og gode historier. Det var vildt godt.
Dagen slutter med 10 minutters gåtur tilbage til vores lejlighed i Alfama. Det skal blive godt med lidt mad og et glas vin. Mon ikke vi skal prøve en lokal portvin?