Sidst opdateret 25/3 2022
Dette er et dagbogslignende blogindlæg. Det betyder at vi skriver videre efterhånden som vi oplever nyt. Vær derfor opmærksom på, at nyeste input er at finde i bunden.
Vi drømmer om, at vi med tiden kan indrette os således, at vi kan bo og arbejde en del af vinterhalvåret et sted med sol og varme.
Det sjove er, at selvom vi begge har rejst rigtig meget, så er der ingen af os, der har være hjemmefra i mere end tre uger af gangen.
Vi ved reelt ikke om det at være så længe væk, rent faktisk er noget for os, eller om vi efter nogle uger pludselig bare gerne vil hjem igen?
Så da vi nu har fået muligheden, for at prøve det af de næste måneder, slog vi med det samme til.
Denne rejse bliver på mange måder anderledes end vores tidligere rejser, for det bliver en kombination af arbejde og ferie. Vi vil forsøge at skabe noget der minder om en normal hverdag. Planen er at vi også vil undersøge job og boligmuligheder forskellige steder på øen mens vi er her. Vi kalder det vores prøveballon og vi er selvsagt meget spændte på det endelige resultat.
Forberedelserne og tankerne var mange inden vi skulle rejse. Vi kan godt lide at der er styr på tingene og der var mange papirer og ting der lige skulle ordnes inden afrejse.
Heldigvis er der styr på det basale med hus og hunde, for Kathrine bor hjemme og det har hun fuldstændig styr på. De dage Kathrine har aftaler tager Christoffer over. Desuden flyver de lige et smut ned til os i vinterferien, så det glæder vi os til. Vi føler os privilegerede at have et par unge mennesker, som man uden bekymring kan overlade det hele til.
De stigende smittetal i Danmark gjorde det svært at turde glæde sig. Vi prøvede at holde os så meget for os selv som muligt i tiden op til rejsen og krydsede fingre for at spanien ikke pludselig lukkede for indrejse fra Danmark. Det skete heldigvis ikke.
Lørdag d. 8/1 2022 satte vi os i en flyvemaskine til Tenerife. Selve flyveturen er i disse Corona-tider det værste. Henriette har det virkeligt svært med, at skulle være lukket inde med mange mennesker i 5 timer. Så da vi landede var det en stor lettelse at komme ud i den friske luft.
Det første vi skulle var at finde vores lejebil. Vi har valgt at leje en bil for hele perioden.
Ligesom vi plejer, havde vi hjemmefra tjekket hos Rentalcars, men vi fik lidt et chok over priserne hernede.
Det viser sig at der er mangel på biler på øen og at det har fået priserne til at stige helt vildt. En minibil i hele perioden kostede kr. 26.000,- , hvilket vi ikke ville betale.
Vi brugte lang til på at finde på alternative løsninger. f.eks kun at leje bil de dage vi skal flytte fra hotel til hotel, men der var ikke rigtig noget vi synes kunne komme til at fungere.
Vi spurgte os for i gruppen “Danskere på Tenerife” på Facebook, og fik et fif om en dansk biludlejer, “Pouls Auto”, som ikke er hoppet med på de voldsomme prisstigninger. Han er heller ikke med på at kunderne skal betale alle mulige ekstra beløb for forsikringer, ekstra fører, barnesæde osv. Her får man en pris. Alt inklusive. Det er utroligt ligetil og så er det jo dejligt at det hele er på dansk.
Vi fik tilbudt en Hyundai i10 til kr. 10.300,- for hele perioden, og valgte at takke ja, så den stod og ventede på os i lufthavnen. Det giver bare en frihed at have en bil til rådighed, og vi har allerede brugt den flittigt.
For at kunne undersøge de forskellige muligheder på øen bedst muligt, har vi valgt at bo 4 forskellige steder.
De fire lejlighedshoteller er valgt ud fra kriterier om, at det skal være prisbilligt, der skal være balkon eller terrasse med sol og vi skal have eget køkken så vi selv kan lave mad, der skal være internet og så skal det selvfølgelig ligge i et af de områder vi gerne vil undersøge og ikke alt for langt fra vandet.
De første 2 uger bor vi i Puerto de la Cruz.
Det første hotel vi skal bo på er La Carabela i Puerto de la Cruz. Godt en times kørsel fra Tenerifes sydlige lufthavn, hvor vi landede. Hotellet får ok anmeldelser, der er pæne billeder på bookingsiden og der er køkken, altan med sol, daglig rengøring og ca 800 m til vandet.
Vi ankom til hotellet ved 19.30 tiden så vi valgte bare at sætte vores ting ind i lejligheden og skynde os ud og finde noget mad, for vi var temmelig sultne. Ikke langt fra hotellet ligger der masser af små butikker og restauranter. Vi går lidt op ad gaden for at se hvad der er at vælge imellem og tjekke prisniveauet ud.
Vi vælger en lille italiensk restaurant med udendørsservering. Solen er så småt ved at gå ned men det er stadig lunt.
Det er skønt at få noget at spise, vi snakker om dagen og suger indtryk til os.
Da vi kommer tilbage til hotellet beslutter vi at vi kun pakker det mest nødvendige ud nu og klarer resten i morgen. Vi er dødtrætte og sætter os i sengen med telefoner og Ipads for at slappe af inden vi skal sove.
Kort efter bliver vi mega forskrækkede da det begynder at buldre og rumle fra væggen bag os. Vi ser på hinanden, åh nej. Vores værelse (nr. 505) ligger desværre lige ved siden af elevatorskakten,
Henriette konstaterer hurtigt at det holder ikke! Så hun tager tøj på igen og går ned i receptionen for at bede om et andet værelse. Manden i receptionen, virker meget uforstående og siger kom tilbage i morgen.
Det betyder at den første nat vågnede vi hver gang nogen skulle tage de gamle, slidte elevatorer op eller ned. Det larmede ubeskriveligt.
Næsten morgen bad vi igen om at blive flyttet. Denne gang var det en ny mand i receptionen. Han sagde, at vi skulle vente til senere, for så ville der komme en dame og hun kunne flytte os.
Da damen kommer, får vi af vide at vi skal vente til middag, og da det bliver middag får vi endnu en gang besked på at vente. Da vi når til eftermiddag lykkedes det endeligt!
Det betød desværre, at vi kom ned på 3. etage. Her er ingen elevatorskakt ved siden af, men her kan man så til gengæld høre pumpen i hotellets swimmingpool, samt alle de gæster, der er omkring poolen, da den ligger på 2. etage.
I det mindste forstyrrer det ikke vores søvn, sådan som elevatorerne gjorde.
Det gør sengen til gengæld. Eller rettere sengene for dobbeltsengen består af to forskellige enkeltsenge, der ikke engang har samme højde, de er frygtelig hårde, og også tæpper og puder er frygtelige. Dagen efter kørte vi en tur i IKEA og købte en topmadras, dyne, nogle hovedpuder og sengetøj. Ikke mere bøvl.
Det kan godt være at hotellet en gang har været pænt, men det er ret gammelt og slidt, meget slidt. Vægge, gulve og møbler er godt brugt. De reparationer der er lavet med tiden fremstår sjuskede og mangelfulde. Der har ikke været malet og opdateret i mange år. Klinkerne ligger visse steder lidt løse, og en del steder mangler noget af fugerne. Toilettet er virkeligt gammelt, og kun med stort skyl af den type, der kan høres langt væk. Badekarret med brus er mørkebrunt, slidt og ridset. Der er rust på fronten og soklen af køleskabet, og døren til balkonen er meget medtaget og helt rådnet væk i det ene hjørne. Vi sukker, vi starter lige med en grundig rengøring. Det er godt vi kun skal bo her et par uger.
Hotellet ligger rigtig nok ca. 800 m. fra vandet, men man skal være opmærksom på at det føles som en del længere, når man går turen, da det meste af distancen er via stejle gader eller trapper.
Der er store højdeforskelle i denne by, det giver god motion, og det er jo dejligt, selv om de 230 trin op, godt nok trak tænder ud de første par dage.
Men så bliver man også belønnet med de mange smukke udsigtspunkter under vejs, og det kan vi faktisk rigtig godt lide.
En anden ting vi godt kan lide er havet.
De der kender Henriette ved at hun ELSKER bølger, og hvis der er noget der er masser af her i Puerto de la Cruz så er det hav og store bølger. Det er virkeligt fedt. Vi har allerede forelsket os i denne skønne by.
Meningen er at vi skal forsøge at leve et så normalt liv som muligt og derfor også lave maden selv. Her bliver vi også udfordret, for køkkenet rummer selv ikke det mest basale køkkenudstyr. Der er heller ingen ovn, kun en lille kombi-mikroovn, der ikke virker ret godt. Vi kan ikke lave mad i ovnen. Der er en lille gammel stegepande, hvor håndtaget er ved at falde af hver gang vi har brugt den. Det er blevet rutine at skrue håndtaget fast hver gang vi skal bruge den. Her er rigeligt med gryder. Hele 3 stk i forskellige størrelser, og her er tallerkner og bestik til 3 personer, og glas til 2.
Vi har mest spist pasta med tomatsov eller pesto, grøntsager eller ris. Kødet har været stegt kylling svøbt i serranoskinke, laks eller hakket oksekød som bøf eller kødboller.
Til morgen spiser vi som vi plejer, æg med serrano med tilbehør af agurk, tomat, peberfrugt, druer, kakifrugt.
Til frokost spiser vi brød med forskelligt pålæg, samt masser af frisk frugt og grønt.
Så det er bestemt ikke fordi vi sulter, men tilberedningen af aftensmåltidet bliver ret basic med de indskrænkede muligheder.
Vi vælger at tage det med et smil og endnu en gang er vi glade for vores beslutning om at afprøve at bo flere forskellige steder.
Selvom vi havde en lidt skidt start og har været udfordret på hotellets manglende interiør, har vi fået indrettet os, eller bygget rede, som vi kalder det.
Vi finder stille og roligt ind i vores rutiner, og vi nyder at være her.
Vi har god tid om morgenen, vi snakker og læser nyheder i sengen. Herefter laver vi morgenmad sammen og spiser som regel hen af 8 – 9 tiden.
De fleste steder med butikker og kontorer åbner alligevel først ved 9-10 tiden, og spanierne bliver faktisk irriterede hvis man er der for tidligt, så det prøver vi at undgå.
Når vi har lavet dagens opgaver, går eller kører vi på ture. Byen er fyldt med skønne gader som den herunder, men også mindre og hyggelige stræder, så der er masser af se på.
Ofte har vi madpakke med ud eller vi sørger for at være hjemme, så vi kan lave aftensmad sammen “herhjemme”.
Hvis du vil læse mere om byen Puerto de la Cruz, kan du gøre det her.
Filmoptagelse
Tirsdag gik vi en tur om eftermiddagen. Vores hotel ligger ikke langt fra Botanisk have så vi besluttede at gå derop.
Da vi kom derop viste det sig at der var lukket pga film optagelse.
De følgende dage har hele området været spærret af til formålet.
Det er ikke lykkedes os at finde ud af hvilken film det drejer sig om, men det er godt nok et stort setup, med meget teknik, biler, husvogne og mange mennesker. Vi kom forbi et område hvor der stod, “Stuntteam” på biler og tøjet på de mennesker vi så. Så hvis nogen ved hvilken film det er, må I meget gerne skrive det til os.
Calima
De canariske øer har de seneste dage oplevet det som de lokale kalder Calima.
Det beskriver en bølge af støvet, varm luft fra en storm fra Sahara, der krydser over fra den afrikanske ørken.
Når den rammer øerne er det som en varm, tør tåge, der irriterer luftvejene, reducerer sigtbarheden og lægger et lag fint støv over alt. Sammen med nedbør kan det give det de kalder mudderregn.
Her i Puerto de la Cruz er vi sluppet meget billigt. Det var været diset og bilen har haft pletter af mudderregn på taget, mandag aften kunne vi høre lidt torden i det fjerne og det har da blæst lidt ind i mellem. Det er ikke i nærheden af hvordan det har været andre steder på øen, hvor alt er dækket af et tykt lag støv, og der har været voldsomt uvejr, med væltede træer, stenskred og mange lynnedslag.
Flyttedag
Så blev det tid til at sige farvel til Puerto de la Cruz.
Det er helt sikkert en by vi vil vende tilbage til.
vi pakker bilen, og kører mod Adeje.
vi har besluttet at vi vi tage den lange vej, op til Teide. Der er skyfrit og vi kan se at der er sne på toppen, så det vil helt sikkert blive en smuk tur.
Vi skal ikke helt op denne gang vi kører op til godt 2000m. højde Her er der kun nogle få graders varme. Herefter følger vi vejen ned mod Adeje på den anden side. Efterhånden som vi kommer længere ned bliver det varmere. I Adeje er det virkelig varmt.
Adeje
Vores Hotel denne gang hedder Apartemento Florida Park Club.
Vi bliver mødt af en rigtig venlig vært der tager sig tid til at vise os rundt.
Her er super skønt, og ikke mindst både rent og pænt. Udsigten er god og terrasssen fantastisk. Dejlig start her i syd.
Mere Calima
Vi har nu været i Adeje i lidt over en uge. Vejret har ikke just vist fra sin bedste side. Der har været stæk blæst, oversvømmelse i gaderne ti minutter herfra, vejene op mod Teide har været lukket pga. sne, og så har vi haft 5 dage med Calima.
Calima er virkelig træls. Det er ligesom en dyne af støv i skyhøjde. Alt bliver gråt og trist, og så er der bare sand alle vegne, både ude og inde og det føles som om man går rundt i byggestøv. Man kan ligefrem smage det.
Det positive er, at selv om der ikke er sol, så er der stadig dejligt varmt, så man gå rundt i shorts. I nat fik vi regn og torden. Man skulle tro at det ville rense luften lidt, lige som når det tordner hjemme, men når der er Calima samtidig så bliver det bare til mudderregn.
Heldigvis ser det ud til at det så småt begynder at gå væk.
fordelen ved det dårlige vejr er, at vi har fået arbejdet rigtig meget, også her på bloggen.
Når vi ikke arbejder eller skriver på bloggen, går eller kører vi ofte en tur.
Vi har naturligvis gået en masse nede ved vandet, på promenaden og de hyggelige veje der ligger dernede. Ind i mellem går vi også bare på må og få, og så sker det at vi havner på steder hvor tingene er knap så turistet. Det kan vi faktisk god lide.
Den anden dag fik vi os lidt af et grin da vi så denne opstilling. vi tænker ikke det ville gå i Danmark.
Hvilken vej?
Hvis man skal køre fra Adeje til Puerto de la Cruz, hvilken vej kan så bedst betale sig?
Skal man vælge motorvejen øst om bjerget, eller landevejen langs vest og over bjerget?
Tidsmæssigt tager det som udgangspunkt nogenlunde lige lang tid. men turen øst om er 34 km. længere end vest-turen.
Vi har efterhånden kørt turene en del gange. så her får I vores vurdering.
Det er klart at motorvejen umiddelbart virker som den nemmeste tur.
Det er den også, hvis ikke I lige rammer myldretid og trafikpropper, især i nærheden af lufthavnen og Santa Cruz. Det kan være virkelig slemt.
Er man ikke kendt på øen, kan der bestemt også være en vis tryghed i, at man bare skal køre ligeud på en bred vej. Det kan helt sikkert være fint nok, hvis man bare skal fra A til B. Men lad være med at tro at I kan se lidt af øen undervejs, for hold da op hvor er det en kedelig vej at køre på.
Efter vores mening er dette den absolut kedeligste vej på hele øen.
Vælger man at køre over vestom og over bjerget, tager det ca. samme tid, selv om der er en del færre km. end via motorvejen.
Dette er selvfølgelig fordi, man ikke kan køre lige så hurtigt. Det er en landevej, ikke en motorvej. Men bare rolig. Det er rent faktisk en rigtig fin vej, med to spor og fin plads, så ikke noget med at skulle ud på små snørklede bjergveje, slet ikke. Men ja, der er mange sving og meget kørsel op og ned.
Til gengæld er der noget at se på hele vejen, især for passagererne. Det er en rigtig smuk tur.
Så vejen vestom og over bjerget er klart vores foretrukne. Vi bliver aldrig trætte af at nyde landskabet undervejs.
Dog er der et lille forbehold. I mørke vælger vi som regel motorvejen. Den er oplyst meget af vejen og det synes vi er mere behageligt.
Firben
Henriette elsker firben, så når vi er på tur bliver der altid kigget efter dem. Her er et par billeder af dem vi har mødt indtil nu.
Icod de los Vinos
Vi besluttede faktisk at køre en tur til Icod de Los Vinos, for at finde Holger. Ja. faktisk den Holger, fra Find Holger. I gruppen Danskere på Tenerife, leger man legen “Find Holger” Dukken findes, og gemmes et nyt sted, hvorefter man poster billeder af hvor han nu er taget hen.
Det skulle vise sig, at vi ud over Holger, fandt en skøn lille by en lille stykke fra havet. Byen er en af de gamle byer på øen. Den er grundlagt tilbage i 1501, hvilket tydeligt afspejler sig i alle de skønne gamle bygninger der ligger langs smalle stejle gader.
Byen er mest kendt for det kæmpe store dragetræ der står i byen. Alt i byen handler om drager, og der er drage souvenirs alle vegne.
Dragetræet er imponerende, men efter vores mening er det synd at alting kun kommer til at handle om det, for byen har med sin historie og skønne parker, torve og bygninger, så meget mere at byde på.
Vi synes faktisk, at det er en lille perle, som man skal give sig til til at kigge nærmere på. Det kan helt klart anbefales, at drikke en god kop kaffe på en af de små cafeer, og nyde stemningen og den smukke by.
Hvad angår Holger, så fandt vi ham og tog ham med tilbage til Adeje. Her gemte vi ham ved den smukke hvide mølle. Det tog kun ganske få timer før en mega glad dansk dreng, havde fundet ham, så Holger er allerede videre på sin færd.
Uventet møde på bjerget
På vores eftermiddagstur, mødte vi først cykelholdet fra Astana som var på træningstur. Vi overhalende dem først på vej op af bjerget, og da vi holdt pause for at spise frokost, kom de susende forbi igen. Så kunne vi da lige nå at tage et billede, af at de kørte ned af bjerget også.
Vi morede os lidt ved tanken om at vi måske kan vinke til dem igen hjemme i Korsør, når de suser igennem, sammen med resten af Tour de France feltet til juli.
Vi kørte videre, op og ned af de stejle bjergveje, udsigten er virkelig fantastisk heroppe og vi bliver aldrig trætte af den. Det var varmt og vi havde nedrullede vinduer, pludselig kan vi svagt høre lyden af klokker. Lyden bliver højere efterhånden som vi kører fremad. På en lille vigeplads holder vi ind for at se om vi kan få øje på hvad det er vi kan høre, her ude midt i ingenting. Vi kigger rundt og oppe på bjergsiden får vi øje på en flok geder, der nærmest klatrer op af de stejle bjergsider. Efter at have kigget lidt kører vi videre, men der går ikke længe, for efter et par hårnålesving, ser vi længere fremme, at gederne er i færd med at krydse vejen. Vi holder stille og nyder synet. En overraskende men hyggelig lille oplevelse.
Flyttedag
Så blev det igen flyttedag. Denne gang flytter vi kun få kilometer, ned til et hotel tæt ved stranden og havnen.
Det er et i virkeligheden en type bungalows, der tidligere har hørt til et stort hotel, men som nu er privatejede. Der er stadig adgang til hotellets faciliteter som bl.a. pool området.
Lejlighederne er i to etager, med stue, køkken og balkon på første sal og bad, soveværelse en lille have i stueetagen.
Besøg af Kathrine og Christoffer.
Allerede da vi planlagde turen, aftalte vi med Kathrine og Christoffer, at de skulle komme ned til os i vinterferien. Længe har vi, på grund af Corona, tvivlet på, om det overhovedet ville blive til noget. Især de sidste uger har været bekymrende, efterhånden som flere og flere blev smittet både på Akademiet og på Kathrines arbejde, men til alt held lykkedes det dem begge at undgå at blive smittet, så i dag kunne de endelig sætte sig i flyveren herned.
Efter at vi var flyttet i den nye lejlighed, ville vi lige foretage et indkøb, inden Kathrine og Christoffer skulle hentes i lufthavnen. Da vi sidder i bilen er den bare helt død. Ikke engang det mindste host kommer der, da Søren drejer nøglen. Åh-å. Søren ringer til Pouls Auto som vi har lejet bilen hos, og vupti sender de en ung knægt, der simpelthen skifter batteriet. og kort tid efter, er vi kørende igen. Super service. Tak for det.
Vi får ordnet indkøb og kører hjem. Tiden er nu så fremskreden, at Søren må køre direkte i lufthavnen mens Henriette begynder at lave mad, og pakke ting ud i lejligheden.
Det er skønt at se ungerne igen!
Vi spiser og hygger og snakker hele aftenen.
Næste morgen går vi en tur langs promenaden mod syd. og efter frokost går vi en tur på stranden.
Vi snorkler, bader og slikker sol. Det er så skønt, og vi nyder bare at være sammen i solen og vandet.
Middag i Las Americas
Da vi når til aften bliver vi enige om at køre til Las Americas. Her ligger en Asiatisk restaurant, eller rettere fire restauranter. En kinesisk, en thailandsk, en japansk og en indisk.
Disse fire har hvert sit køkken, men et samarbejde, som betyder, at man får alle fire menukort, og så kan man bestille fra dem alle. Tjeneren henter så fra de forskellige køkkener. Det er rigtig god mad, og kan klart anbefales. Vi er især vilde med de fade, hvor man får flere forskellige retter.
Efter en super skøn middag, går vi lidt ned af The Golden Mile, Avenida las Américas, inden vi kører hjem. Trætte mætte og veltilpas. skøn dag.
Tur nordpå
Det er skønt at have besøg af Kathrine og Christoffer. Vi har hygget, gået tur og badet, de første dage. Vi havde en fantastisk tur, hvor vi svømmede med skildpadder og så både hvaler og delfiner, det kan I læse mere om HER.
I går kørte vi en tur nordpå, så Kathrine og Christoffer også kunne se Puerto de la Cruz.
På vejen der op kørte vi forbi Teide. Selve kørerturen er en oplevelse i sig selv. Vi er i gang med at skrive et indlæg om vulkanen, så det vil I snart kunne læse om.
Vi havde valgt at tage en overnatning på et hotel, der hedder H10, som ligger nede ved stranden. Her er ofte masser af bølger, som vi alle elsker. Samtidig er det herfra, man kan gå en skøn tur med vandet på den ene side, og byen på den anden. Undervejs kommer man forbi en Restaurant Pomodoro, som vi rigtig god kan lide. Beliggenheden inde i klippen, er fantastisk og maden fortrinlig.
Dagen efter gik vi en tur op for at se om manden med papegøjerne skulle stå hvor han plejer, og det gjorde han heldigvis
På vejen tilbage til Costa Adeje, kørte vi via Masca, mod nordvest, over de gamle bjerge. Det er altid en utrolig smuk tur.
Vi mødte da også lige et par firben på vore tur. Vi kan godt lide firben, og denne gang var de pænt store.
Farvel til Kathrine og Christoffer
Efter10 dage med masser af oplevelser, blev det tid til at sige farvel til Kathrine og Christoffer, der skal hjem og i skole og på arbejde.
Vi har i de 10 dage blandt andet snorklet med skildpadder. Det kan du læse om her.
Vi har været på toppen af Europas højeste vulkan, El Teide. Læs mere her.
Vi har været på hval- og delfinsafari. Læs mere her.
Vi spiste en skøn aftensmad med mixed fish og mixed Meet på en af de lokale restauranter aftenen før hjemrejse.
Som afslutning på aftenen fik vi lige en af de virkelig gode og smukke hjemmelavede is. I Siam Mall. Isene bliver formet som roser, og toppes med frisklavede Macarones. De er lige så lækre som de ser ud.
Næste morgen stod den på pakning af de sidste ting og flytning af vores ting . Vi flytter tilbage til det lejlighedskompleks, hvor vi boede, inden Kathrine og Christoffer kom.
Her er et stykke til stranden, til gengæld er der en høj rengøringsstandard og vi er væk fra støj fra natteliv. Den nye lejlighed ligger på øverste etage, hvilket giver en skøn udsigt.
Da flyet først afgår 17.40 er der god tid til at få sagt farvel til øen. Christoffer havde i flere dage haft lyst til crepe, så vi kørte til Los Christianos og spiste frokost og fik crepe til dessert.
Vi kører tilbage til hotellet og slapper lidt af, inden vi kører til lufthavnen.
Inde i lufthavnen er der ikke specielt mange mennesker – lige bortset fra de tre rækker med passagerer, der skal flyve Norwegian til både Finland, Norge, Sverige og Danmark. Her står folk som sild i en tønde. Det går virkeligt langsomt og det ender med at tage en time at komme igennem køen, og først til sidst åbner de 4. skranke. Ingen ros til Norwegian her.
Heldigvis var vi der i god tid, så ingen stress. Security går glat og fordelen er at ventetiden inde ved gaten blev kort.
Hjemrejsen forløb fint, hundene blev hentet og alt var vel da de kom hjem.
Næste dag blev af alle fire både i Danmark og hernede brugt på afslapning.
Puertito
Et lille stykke op ad sydvestkysten, og ikke ret langt fra de store turist områder, møder vi et syn, som nærmest er en direkte modsætning, til turistområdernes kæmpehoteller og overflod.
Her finder vi noget, der ligner et lille samfund, hvor beboelserne består af telte, gamle campingvogne, interimistiske skure og huler i klipperne.
Her er tørt og bart og man har bestem en følelse af at her skal man holde sig på afstand.
Området ligger ned til en lille bugt hvor der er en strand og en fin lille fiskerby, som hedder Puertito, hvilket meget passende, betyder Lille havn
Der er ingen butikker, hoteller og trafikstøj.
Her er bare nogle få huse, skibe, en lille kirke og så en fin lille café, hvor der sidder en del lokale og nogle turister, der sikkert, lige som os, mere eller mindre tilfældigt har fået lagt vejen forbi.
Vi går en tur op på klipperne langs bugten og finder et sted hvor vi kan spise vores medbragte frokost. Vejret er skønt og udsigten fejler i hvert fald heller ikke noget.
Vi havde ikke planlagt præcis hvad vi gerne ville se denne dag, men dette var i hvert fald en overraskelse. Det giver stof til eftertanke, og det kan vi faktisk godt lide.
Tilbage til Puerto de la Cruz
Det er skønt at være tilbage. Ja her er lidt køligere og ind i mellem er det nødvendigt med en trøje, men ih. hvor er her dejligt.
Sjov i gadebilledet
Det er perfekt vejr for paragliderne, så dem er der masser af. Vi kunne bestemt ikke tænke os en tur, men det ser fedt ud og det er imponerende hvordan de kan styre dem, og lande lige ned mellem folk på stranden.
I dag skydes karnevallet i gang. Det varer frem til den 6 marts, og der er forskellige ting på programmet hver aften. I aften var der åbningsceremoni, præsentation af årets konge og dronning samt stort fyrværkeri.
Blandede billeder
Det er blevet tid til lidt blandede billeder, der ikke rigtig hører hjemme under noget særligt emne, men bare indtryk og småglimt hernede fra.
F.eks kan det godt betale sig at gå til frisøren når man er hernede. En klipning koster mindre end halvdelen af prisen derhjemme, og en permanent ca. et par hundrede. Frisøren synes at Henriettes hår trængte til en Treatment. Hvad end det var så blev håret ret lækkert af det.
Vores dage er stadig en blanding af arbejde, skrive på bloggen og oplevelser. Mens Kathrine og Christoffer var her, oplevede vi ekstra mange ting så det har vi skruet lidt ned for efterfølgende, både for at slappe lidt af men også for at samle lidt op på forskellige opgaver.
Søren er gået i gang med at skive om den fantastiske tur han og Katrine og Marie havde til USA. Så den vil I kunne læse om, om ikke så længe.
Vi går rigtig mange ture. Det er skønt i de milde klima og så oplever vi hele tiden noget nyt.
Og så lidt billeder fra et par køreture
På køreturen fra nord til syd lå et regnvejr over bjergene, det gav fra vejen udsigt til mange regnbuer.
Smag på Tenerife
Ligesom rigtig mange andre mennesker, elsker vi også at smage på de lokale retter, når vi er i et andet land. Dette gælder servfølgelig også her på Tenerife.
Spanien er kendt for deres Tapas, så det har vi selvfølgelig spist, men der er i virkeligheden ikke vores største favorit.
Tenerife er kendte for deres salt-kartofler, som er et klart must.
Vi er også faldet over en lokal ret med kanin i en skøn sovs, den ser ikke ud af meget men den smager skønt, så den kan klart anbefales.
Fisk og skaldyr skal vi altid smage og og når vi er i Spanien er vi selvfølgelig nødt til at spise en masse Serrano skinken, for den er vi helt vilde med.
Vi vil selvfølgelig fortælle om vores oplevelser her på siden, som løbende vil blive opdateret.