På vores cruise rundt i middelhave, med MSC Seashore lagde vi til på Sicilien.
Her havde Kathrine og Christoffer tilkøbt sig en tur til Taormina, som er et af de steder hvor mafiafilmen, The Gotfather er optaget. Turen kan I læse om her.
Kathrine og Christoffer gør sig klar i kahytten. De har glædet sig til denne tur længe. I dag skal de nemlig ind til byen Taormina, som er den by dele af Godfather filmene er optaget i.
De kommer som nogle af de første ind i bussen, og vælger nogle pladser lidt nede mod bagenden, så der ikke er så mange der skal forbi. Det har de det bedst med, for det mindsker risiko for Corona. De sidder og venter, snakker spændt og ser folk komme ind i bussen. Spændingen stiger i takt med at uret passerer vores afgangstidspunkt, og nu vil vi godt bare afsted.
Langt om længe kører vi fra cruiseterminalen. Vejen op til Taormina er utrolig smuk med mange udsigtspunkter. I takt med at bussen kører højere op i bjergene, får man et bedre udsyn over havet, og har på den måde hav på den ene side og bjerg på den anden. Vi håber på at kunne se Etna på vejen, primært fordi Christoffer sov sidste gang vi kørte forbi, så det ville være fedt for ham at føje endnu en vulkan til sin liste. Se i øvrigt Christoffers indlæg om vulkanudbrud på Island.
Efter en ca. 30 minutters køretur, er vi endelig på vores endestation, og vi stiger ud af bussen. Vi får af vide at vi skal gå, eller tage elevatorerne, op til taget af parkeringshuset, hvor vi skal mødes. Vi beslutter os for at gå, dels fordi det er meget rart når man lige har siddet ned og dels fordi der er utrolig mange andre, der står og venter på elevatorerne, så hvis vi vil med videre på turen, er det nok bedst at gå.
Oppe på taget ser vi en megahyggelig lille restaurant med en udsigt der siger spar 2. Hold op hvor er det flot. Med skov op ad bjergene, udsigt over havet og nærmest skyfri himmel bliver det ikke meget bedre. Efter at alle er kommet op på taget begynder vores gåtur gennem byen.
Turen starter på byens hovedgade, hvor vi går i samlet flok. Undervejs ser vi adskillige små hyggelige sidegader med fortovscafeer og mindre butikker. Noget af det første vi gør, er at gå hen til en gågade, som går tværs gennem byen, og består af alle mulige små hyggelige butikker, med alt fra mad og tøj til souvenirs. Det er så hyggeligt, og vores smil bliver kæmpestore. Her kan vi allerede mærke, at vi gerne vil hen igen.
Efter en lille gåtur på gågaden kommer vi til en plads, hvor en stor fontæne står i midten, med byens ”symbol” placeret på toppen. For Taormina er det en kvinde på en hestekrop. På den modsatte side af fontænen er der en lille kirke, med kun plads til få mennesker. På denne plads er der også et utroligt udsigtspunkt. Dette punkt er højere oppe end det forrige og vi kan se endnu længere væk.
Længere nede af gågaden støder vi på flere småbutikker og mange hyggelige sidegader. Vi går en smule ned ad nogle af dem for at se bedre efter, mens guiden fortæller, men passer på med ikke at gå for langt væk – vi vil nødigt smides af båden for at være ulydige. Man må under Corona ikke forlade sin gruppe og guide, men skal forblive samlet.
Efter små 5 minutters gang stopper vi foran nogle små fine butikker. Vi får fortalt, at den bygning butikkerne er i, er en gammel synagoge, som ikke blev brugt længere. Derfor valgte man at lave små butikker i stedet for at lade bygningen falde sammen. Vi synes det er en megafed ide, og især med en så gammel og flot bygning som denne. Det kan vi godt lide. På denne bygning er Taorminas våbenskjold også afbilledet på et skilt, for at vise den gamle bygning frem. Samtidig med, at vores guide fortæller om byens våbenskjold, får vi også vist øens våbenmærke. Øens våbenmærke er kvinde med slange ud af hovedet, ligesom Medusa, og med tre ben rundt om. Symbolet skal sørge for at jage onde ånder og dårlige energi væk, så hvis ikke man kan lide sin nabo, skal man bare sætte denne, så hovedet peger med dem.
Vi stopper ved endnu en plads, og her ser vi endnu en gammel kirke. Denne kirke blev, ligesom synagogen, heller ikke brugt, så den har man også brugt til noget andet. Denne kirke er af den grund blevet brugt som bibliotek, og man kan derfor stadig bruge bygningen, selvom det ikke er til dens oprindelige formål.
Vi stopper foran en helt speciel butik. Denne butik sælger nemlig trøjer og alverdens andre former for souvenirs med filmen The Godfather. Noget af det byen er kendt for, er nemlig placeringerne fra disse film. Det atypiske er dog, at dette er en af de få butikker, der sælger noget, som har noget med mafiaen at gøre. Vi ville godt have været derinde for at se hvad der var, men da vi har en tidsplan, må vi videre.
Vi stopper dog hurtigt igen, for her er skellet mellem to bydele. Den bydel vi nu er nået til, er nemlig blevet genopbygget inden for de sidste 50 år, ud fra de oprindelige rester man har fundet af den gamle bydel. Byen har nemlig været udsat for adskillige krige og kampe, og blev under 2. verdenskrig bombet. Det var dog kun den ene del af byen, som blev smadret, og denne del har man derfor valgt at genopbygge. Resterne fra de mange kampe og bombeangreb har man sat sammen, så det ligner den originale by. Hvis vi ikke havde fået dette at vide, ville vi aldrig have opdaget det.
Med dette i baghovedet drejer vi for første gang. Nu går turen op mod Taorminas gamle teater. Det er en blanding af græsk og romersk stil, og vi glæder os derfor til at se hvordan det er endt. Vi skal dog lige en tur op ad en lille bakke inden vi kan se det, og vi kan nu mærke varmen fra solen. Det er dejligt, men vi fortryder lidt, at vi har taget tyk trøje og lange bukser på.
Vores guide har fået vores billetter, og vi går nu ind. Det kilder lidt i maven, for denne del af turen har vi glædet os til længe. Vi bliver af selv samme grund en smule skuffede, da vores guide fortæller, at vi kun får begrænset udsyn og derefter stiller os foran en skærm, der viser ruinerne. Han ser dog hurtigt alle vores skuffede ansigter og fortæller, at vi nok skal komme helt ind og se det rigtigt.
Vi går ind gennem et hul på størrelse med en dør, og ser langt om længe det vi har ventet på. Vi bliver dog lidt forvirrede over hvilken del, der er græsk og hvilken der er romersk. Vi får lov til at gå lidt rundt selv inden vi igen skal mødes. Vi gør det med største glæde, og skal selvfølgelig også så langt op vi kan.
Vi mødes med guiden igen, og han spørger os, om vi kan gætte os til hvad der er romersk og hvad der er græsk. Ingen af os kan gætte det, og vi får fortalt, at det hele som udgangspunkt er græsk. Det var grækerne der i sin tid har bygget teateret. Da romerne senere overtog byen, fjernede de, de nederste rækker med siddepladser. De syntes nemlig, at der skulle være mere plads til, at man kunne kæmpe. Det var til stor glæde for tilskuerne, og kampene varede i længere tid, da man nu havde mere plads at bevæge sig på.
Til endnu større glæde var det dog, at de sten man sad på, var til fri afbenyttelse. Hvis man lige manglede en sten til haven eller huset, måtte man godt tage den man havde siddet på med hjem, hvis man altså kunne bære den. Det betød, at der til sidst ikke var mange siddepladser tilbage, og øens overhovede besluttede, at give hele teateret til en af sine krigere, som tak for sin indsats. Det betød blandt andet, at der ikke længere var underholdning og alle ikke måtte komme ind. Hele kampområdet blev lavet om til en have, med kun få resterende siddepladser. Ridderen kunne derfor frit vælge hvem, der skulle have lov til at gå en tur i hans have, og hvem der bare skulle gå væk igen.
I dag er hele teateret der ikke længere, kun ca. en tredjedel er tilbage. Selve søjlerne, som holder teateret, var bygget i 3 søjledele, som tilsammen er ca. 10 m. høj. I dag er der kun den nederste del af søjlerne tilbage, og kun enkelte steder. Man valgt at sætte plastiksæder, der hvor grækerne oprindeligt havde deres nederste rækker, for at give en fornemmelse af hvordan det har set ud da det blev lavet.
Som konsekvens af slid gennem mange år og bombeangreb under 2. verdenskrig er der kommet et stort hul, der hvor nogle af søjlerne er, langs kamparenaen. Det passer dog helt igennem perfekt med, at man gennem dette hul, kan se vulkanen Etna. Det siges, at man ved forskellige koncerter og skuespil, kan se når det ryger fra vulkanen. Det er et syn vi virkelig gerne ville have set, men desværre var det skyet, og vi kunne derfor ikke se toppen.
Efter en god halv time vender vi igen front med bussen. Vi skal samme vej tilbage, så vi går gennem den hyggelige gågade, ser de flotte udsigtspunkter og nyder vejret. Nede i bussen spiser vi en muffin og drikker lidt vand, mens vi kører tilbage til skibet.