Nu kom dagen endelig. Jeg skal nemlig ind i selve operahuset. Jeg glæder mig helt vildt meget. Det er noget af det jeg har ønsket mig siden jeg tog afsted, men som ikke har været muligt at booke hjemmefra, fordi de stadig havde lukket for offentligheden efter Corona. Faktisk har de først åbnet for rundture i sidste uge, hvilket er virkelig heldigt for mig.
Jeg går turen fra første dag, gennem den botaniske have og ned langs vandet. Læs mere her. Det er stadig en smuk tur og på vejen skal jeg selvfølgelig have mig en varm kakao. Når nu man ikke drikker kaffe må man jo finde noget at varme sig på.
Henne ved operahuset har jeg lidt problemer. Jeg er kommet i god tid, men kan ikke finde ud af, hvor jeg skal gå hen for at finde samlingspunktet. Jeg render lidt forvirret rundt, og ender med at spørge om hjælp. Heldigvis er folk mega søde, og de hjælper mig med at finde vej. Det viser sig at jeg bare skulle være gået 10 meter længere fra start, og så kunne jeg have set et skilt der viste vej. Heldigvis er jeg typen der altid er der før tid, så jeg kommer ikke for sent. Jeg har lige 10 min inden rundturen starter.
Vi får alle nogle hørebøffer og en audioguide. Så kan vi selv bestemme hvor højt vi vil høre vores guide snakke.
Vi starter med at gå lidt rundt udenfor, hvor vi får fortalt lidt om arkitekturen og hvem der har designet bygningen. Det ved jeg jo godt, for det er jo intet mindre end vores afdøde danske arkitekt Jørn Utzon. Man bliver lidt stolt, når der bliver snakket om Danmark i så flotte vendinger, for de ser virkelig op til os. Også selvom det ikke var tilfældet under hele byggeriet. Jørn Utzon og ingeniøren Ove Arup, havde svært ved at knække koden for, hvordan man skulle få de 60 m. høje “muslingskaller” eller “sejl”, til at stå. Det blev Utzon selv der fandt løsningen, da han en dag havde spist appelsiner, og så hvordan skallerne kunne stå.
Da man var færdig med det udvendige havde man overskredet budgettet betydeligt. Man havde blandt andet hentet 1.000.000 fliser fra Sverige, som var belægning på taget. En ny australsk regering ville have det indvendige færdigt hurtigt og billigt. Det skabte kæmpe konflikter med Jørn Utzon, der forlod projektet i 1966, og aldrig vendte tilbage. Jørn Utzon havde, som ung relativt ukendt arkitekt, vundet en arkitektkonkurrence foran 232 andre i 1956, men bygningen endte med først at stå færdig i 1973. Den havde på det tidspunkt kostet 1000 gange mere end budgetteret. Jørn Utzon blev ikke nævnt i Dronning Elisabeths indvielsestale i 1973. Først senere er hans navn og hans indflydelse på projektet blevet anderkendt. Begge hans sønner, der også er arkitekter, har således været med, da man senere tilføjede en ny sidebygning.
Efter lidt gåture udenfor bevæger vi os indenfor. Her er meget smukt og et helt andet design end hvad jeg havde forventet. Det er sjovt som man kan have forestillinger om noget inden man ser det. Det indvendige design er præget af lyserød granit, samt noget helt specielt træ fra New South Wales.
Længere inde i operahuset træder vi ind i den helt store koncertsal. Normalt må man ikke tage billeder herinde, men vi får lov når der ikke er andre. Så snart vi ser nogle komme ind skal vi lade være med at tage billeder. Det er lidt sjovt, for jeg tænker godt de ved det når der pludselig ligger en masse billeder på nettet.
Men hold da op. Det er virkelig den smukkeste koncertsal jeg nogensinde har været i. Bevares, jeg har ikke været i særlig mange, men det er virkelig noget helt særligt. Jeg sidder med åben mund mens vores guide fortæller, og jeg er ikke den eneste.
Da vi går ud kan jeg stadig ikke tro, at jeg lige har været der, det er helt vildt. Vi går videre til nogle af de mindre sale, men ingen slår den vi lige har været i. I alt er der mere end 100 rum i bygningen. Bl.a. den store sal, 5 teatersale og en operascene. Her er selvfølgelig øverum, omklædning, men også restauranter og barer.
Inden jeg ved af det er vi ude af bygningen og turen er slut. Det gik vildt hurtigt, men var også en af de fedeste oplevelser. Jeg er stadig lidt i chok over koncertsalen, for den var virkelig bare flot.
Det er helt sikkert en oplevelse jeg vil anbefale, også hvis man ikke er specielt meget til opera, for det er smuk og imponerende bygning, udvendigt som indvendigt. Der er forskellige muligheder. Se link
Læs mere om mine oplevelser i Australien her.