Jeg er ankommet til Airlie Beach. En super skøn lille by, med hyggelige gader, masser af søde små butikker, restauranter og cafeer. Her finder man både en havn og byliv, strand og en skøn lagune. Denne by har simpelthen alt. Der er mulighed for nogle dejlige gåture både langes butikkerne og ved stranden. Jeg kan allerede mærke, at Australien i den grad vokser på mig.
Min første dag i Airlie Beach blev brugt på stranden og på at udforske de hyggelige gader. Jeg fik blandt andet besøgt en hyggelig boghandel, og hvis ikke jeg allerede havde haft pladsmangel i rygsækken, ville jeg have købt halvdelen af butikken. Jeg fandt også min første rigtige souvenirbutik overhovedet, så jeg var mega glad. Jeg havde en super hyggelig dag og brugte aftenen på at læse bøger.
Næste dag er virkelig en dag, jeg har glædet mig vildt meget til. (se min superfede video i bunden)
Jeg skulle prøve kræfter med noget helt andet end hvad jeg hidtil har prøvet. Jeg har bestilt tid til skydiving. Det var faktisk lidt svært at vente, for jeg blev først hentet klokken 12, så hvordan skulle jeg lige få tiden til at gå. Jeg var SÅ spændt.
Tiden gik og det var fint. Jeg blev hentet ved min hyggelige boghandel og det kunne jo ikke være en bedre start på turen. Herfra blev jeg og tre drenge kørt med en minibus ud til det sted, hvor vi skulle gøre os klar. Jeg kunne virkelige mærke spændingen stige, for nu var det altså nu. Jeg havde ikke lang tid til at fortryde, hvis ikke jeg turde alligevel.
Men, jeg fortrød ikke, jeg var helt hiped over, at jeg skulle prøve nu. Desværre var det ikke mig der skulle starte, og jeg blev derfor sammen med en af drengene kørt ned til den strand, hvor man skulle lande. Jeg vidste slet ikke at man skulle lande på stranden, så det var mega fedt at se. Kæmpe bonus, for hvem vil ikke lande på en strand?
Vi stod og ventede længe på at første hold skulle komme ned, og endelige skete det. De var begge helt høje af adrenalin og vildt imponerede over udsigten undervejs.
Nu kunne det bare ikke gå hurtigt nok med at få mig op i det fly.
Vi skulle dog lige tilbage til det sted drengene fløj fra, og hente udstyr til mig. Men, da jeg endelig fik udstyret på, og flyet var kommet tilbage efter lige at have fået noget brændstof på, var det altså MIN tur. Det var nu det skulle ske, og som den gentleman jeg er, valgte jeg at springe først så ham drengen kunne se hvordan man skulle gøre.
Flyveturen op til det punkt hvor vi skulle hoppe var for vild. Det var SÅ flot. Det var udsigt over the Withsundays som jeg skulle på tur til dagen efter, og nu var jeg klar. Shit en flot udsigt, og hvor det bare ligner de billeder man kan finde på nettet.
Vi var kommet op i den højde vi skulle springe fra, og skulle vi bare vente på at der blev fri bane. Nu begyndte det virkeligt at kilde i maven, og jeg må indrømme at jeg blev en smule nervøs.
Vi fik at vide, at der var 10 sekunder, og fuck det var nogle lange ti sekunder. Mit hjerte har så meget pumpet for betydeligt mere end 10 sekunder der, og jeg var klar.
Endelige blev døren åbnet, og jeg skulle smide benene ud over vingen på flyet, jeg tog en meget dyb indånding, og så sad jeg på plads. Min søde instruktør spurgte om jeg var klar, og i det samme jeg gav tegn, hoppede vi. jeg kunne ikke tro det. Det hele gik så stærkt. Jeg var lige hoppet ud, jeg fik vinden i ansigtet og det var svært at holde øjnene åbne. Og hov, jeg skulle jo huske at læne mig baglæns, fuck, det havde jeg glemt, så der gik adskillige sekunder – måske 10 – før jeg gjorde det.
Da vi bare var i frit fald og ikke længere slog kolbøtter kunne jeg virkelig bare nyde udsigten, med kinderne helt oppe i ørerne, for hold op hvor var det svært ikke at smile.
Pludselig skete der noget der fik mig til at tænke, at vi ville falde ned. Der kom et kæmpe ryk i mig og mit hovedet blev svunget rundt. Jeg kunne ikke fokusere i nogle sekunder, da det gik op for mig, at det var fordi faldskærmen var blevet udløst. Jeg følte mig pæn dum lige der.
Med faldskærmen udløst var det bare at nyde turen uden så meget vind i ansigtet. Jeg kunne faktisk smile uden at mine kinder var alle vegne.
Jeg fik selv lov til styre, og jeg var mega glad. Det var så sjovt, og jeg var dybt taknemmelig. Det er helt sikkert sådan et tidspunkt hvor man bare nyder livet. Man svæver der og føler sig fuldkommen i sikkerhed, og man har seriøst de flotteste udsigter. Intet kan røre en og man føler sig virkelig i live. Jeg nød virkelig turen, selvom den var alt for kort. Jeg kunne sagtens have svævet rundt deroppe endnu hvis det skulle være, for fuck hvor var det befriende.
Men jeg fik at vide, at jeg skulle gøre klar til landing, så jeg trak benene op under mig, og gjorde klar. Jeg kunne se stranden nærmer sig med høj fart og nu ville det altså være slut. Jeg kunne ikke andet end at håbe på en vind der lige kunne tage os op igen.
Man vi landede, og vi landede fint. Det var cool at lande på en strand, og helt uden at få sand i skoene, hvilket jeg selv synes er ret godt klaret.
Nu skulle vi bare pakke udstyret sammen og køre tilbage med vores instruktører, inden vi blev kørt tilbage til Airlie Beach. Jeg havde ikke mere på programmet i dag, for jeg tænkte at en omgang med at hoppe ud fra et fly, var nok til en dag.
Jeg lavede mig derfor bare nogle nudler og læste i en bog, inden jeg gik i seng.
Jeg lagde mig til at sove med et smil på læben, for jeg havde seriøst hoppet i faldskærm, og bare lige for at sige det igen, det var PÆNT FUCKING AWESOME!!!
Læs mere om mine oplevelser i Australien her.