Kunne du tænke dig at sejle en tur i krateret af en vulkan? Det kan man på Santorini.
Øen Santorini er en del af et vulkankrater, som i dag er fyldt med vand. Tidligere lå her en kæmpe vulkan, men i 1614 f.kr. var der et gigantisk udbrud. Et af de største i historien. Der er fundet nedfald i både Grønland og Californien. Hele øen eksploderede, og tilbage var kun nogle mindre øer, hvoraf Santorini er den største. Mellem øerne ligger så det store krater, fyldt med vand. Her er op til 400 meter dybt, mens Santorini stiger mere end 300 meter opad over havets overflade.
Kraterkanten hele vejen rundt kaldes en Caldera.
Nea Kameni og Palia Kameni
Inde midt i krateret er i løbet af de seneste 2000 år opstået 2 nye vulkanske øer. Nea Kameni er den største. Her er flere kratere, og stadig vulkansk aktivitet. Seneste udbrud var i 1950. I 1956 var der en del jordskælv, men ingen udbrud.
Afgang fra Kamari
Vi har bestilt en tur med Get Your Guide, hvor vi skal besøge de tre øer inde i krateret.
Vi bliver hentet med bussen klokken 8.45. Herfra kører vi mod havnen, der ligger på indersiden af Calderaen. Vi samler flere op på vejen, og bussen er efterhånden godt fyldt. Vejen ned til havnen er en serpentiner vej ned ad bjergsiden. Normalt ville det være en vej, vi meget forsigtigt ville køre i privat bil, og her kom vi i en kæmpe bus. Her var trafik i begge retninger, og busser, biler og lastbiler havde mere end svært ved at møde hinanden på de lige strækninger, og i svingene måtte man skiftes til at passere. I det ene sving ramte vores bus den lave mur på ydersiden af vejen, hvilket ikke gjorde os mere rolige.
Vi kom ned i god behold, og blev sat af på kajen sammen med passagererne fra 7-8 andre busser.
Så sejler vi
Da vi står ud af bussen bliver vi mødt at et kæmpe kaos of mennesker og larm. Vores gæt er, at der var godt 300 mennesker, som alle render forvirrede rundt for at finde ud af, hvilket skib de skal med.
Vi blev fordelt på de 3 skibe efter sproget, som guiden talte. Engelsk og italiensk sammen, ét skib med fransk og ét med spansk. Det tog evigheder, og da vi var blandt de sidste til at komme ombord, måtte vi gå en del rundt på skibet, før vi fandt et sted hvor vi kunne klemme os ned. Det var så en smal bænk ved rælingen, lige uden for skibets toilet, og lige der hvor alle skulle forbi og samtidig skibets rygerområde. Øv.
Her sad vi så, da vi sejlede mod første stop, som var vulkanøen Nea Kameni. Alle 3 skibe, hver pakket med ca. 100 passagerer, sejlede afsted samtidig, og sejlede nærmest om kap. På vejen passerede vi MSC Lirica, som lå for anker i Calderaen. Vi sejlede med Lirica i 2018. Der kommer et indlæg om denne tur senere. Du kan læse mere om vores cruise-ferier her.
Vandring på en vulkanø
Man skal betale entre på Nea Kameni, og når 300 mennesker bliver sat af samtidig, tager det et stykke tid, før alle er igennem. Igen var vi blandt de sidste der blev lukket ud, og da guiden, da vi lagde til, havde givet os ca. 1 ½ til afgang, var vi en smule pressede. Resultatet bliver at 300 mennesker går gåsegang på tid til toppen af vulkanøen i 30 graders varme, hvorefter man vender om og går og småløber ned igen.
Undervejs er der 4-5 kratere, som man lige skynder sig at fotografere på vejen. Der er også et stop, hvor guiden fortæller om Calderaens historie.
Her stak vi af! Vi har jo læst på historien hjemmefra, og havde turen med bus i går, som du kan læse om her.
Så fik vi da et stykke af vejen, hvor vi kunne gå i vores eget tempo, og nyde det vi så på vejen, inden vi igen blev indhentet af hovedfeltet.
Vi synes bestemt Nea Kameni er et besøg værd, men man skal ikke gøre det i højsæsonen. Da vi sejlede videre i vores 3 skibe, havde nye lagt til, og flere mennesker hastede mod vulkanens top.
Palia Kameni
Næste stop var i en lille vig ved Palia Kameni. Da vulkanen stadig er aktiv kan man her opleve noget ret specielt. Her er et område, hvor den vulkanske aktivitet sender varmen op gennem havet, på samme måde som de varme kilder på Island, men dette er bare i havet ved siden af øen. Vi havde glædet os til denne del, hvor vi forestillede os flyde roligt rundt i det varme vand, men virkeligheden levede slet ikke op til forestillingen
Igen kan det mest af alt beskrives som kaotisk, når flere hundrede mennesker hopper i vandet, og forsøger at svømme til den varme kilde samtidig. Det var ærlig talt skræmmende.
Søren valgte at blive ombord, mens Henriette og Christoffer valgte at snorkle lidt, uden at nærme sig kilden, hvor folk nærmest stod skulder ved skulder.
Igen bestemt et besøg værd, men absolut ikke sammen med flere hundrede andre mennesker.
Thirasia
Dagens sidste stop var på Thirasia. Thirasia er en ret stor ø med ca. 300 fastboende. Øen ligger på den vestlige del af calderaen, og er altså en del af kraterkanten fra den oprindelige vulkan. Når man anløber den lille havn i bugten, ligger restauranterne klar til at tage mod dig til en sen frokost. Man kan også vælge at tage de 350 trin op ad trappen til byen på toppen. Vi fik 2 timer her, og vi valgte at blive nede ved havnen, hvilket nok var en fejl.
Stedet er meget smukt og idyllisk, men det bærer tydeligt præg af at være en velsmurt pengemaskine der kender skibenes sejlplaner og er klar til en hurtig affodring af folk, inden de sejler afsted igen. Vi kan hilse og sige, at det på den uge vi har været he,r er det dårligste sted vi har spist. Vores tzatziki var klumpet og brødet var almindeligt tørt franskbrød, der i bedste fald var fra i går. Det kan bestemt ikke anbefales.
Efter vores mad gik vi en tur ned langs havnen, og helt nede i bunden satte vi os. Søren fik en øl mens Henriette og Christoffer fik kaffe. Hernede var anderledes roligt og kaffen var udmærket.
Sejlturen tilbage
Så gik turen tilbage mod havnen på den modsatte side af Calderaen. Heldigvis sejlede vi ikke bare tværs over krateret, men rundt langs calderaen, som udgør Santorinis kystlinje. Vi sejlede forbi byerne Oia og hovedstaden Fira, som vi derfor også så fra vandsiden. Vi gjorde også et stop ved en lille kirke, eller et helligt sted i en grotte i vandkanten nedenfor Fira by. Historien er, at 7 børn var forsvundet. De havde søgt ly i grotten, og da de efter flere dage blev fundet, valgte man at gøre stedet “helligt”, og mindes begivenheden, ved at anlægge en “kirke” på stedet. Her står nu et lille fint alter i bunden af grotten.
Slut på turen
Efter en dag med masser af oplevelser, anløb vi igen Port of Santorini, hvor busserne ventede på os. Igen et gedemarked, når 300 mennesker skal ind i 7-8 busser, som har hver deres destination på øen. Vores chauffør forsøgte at deltage i ledelsen af slagets gang, men blev mere og mere irriteret. En smule utrygt, når en småhidsig, græsk mand i skjorteærmer, skal styre vores bus op ad serpentinervejene fra havnen til Calderaens top.
Men hjem kom vi, og dagen kunne afsluttes med et dejligt måltid med græsk gyros og et glas vin.
Konklusionen på denne tur må være, at vi er glade for at have besøgt de tre øer, for de er bestemt et besøg værd. Men kig jer rigtig grundig for, når I planlægger. De store ture her er i hvert fald ikke nogen fornøjelse.
Læs om andre af vores oplevelser i Grækenland her.