Santorini – En rundtur på øen

I dag skal vi på en guidet tur med bus, hvor vi skal se de vigtigste seværdigheder på Santorini. Turen er sat til at vare 12 timer, men vi skal ikke specielt tidligt op. Mødetidspunktet er klokken 10.00 hos bageren i Kamari, hvor vi bor på Irinis Rooms lige ud til strandpromenaden, kun få minutters gang væk. 

Vi har kun været på Santorini i lige over et døgn. Vi ankom natten til fredag, og hele den første dag lå vi derfor under en parasol på stranden, indtil vi kunne tjekke ind på hotellet klokken 13.
Herefter pakkede vi ud, badede og gik tidligt i seng.
Det er ret hårdt at rejse om natten, til gengæld betød det at vi fik den smukkeste solopgang at se.

Efter en god nats søvn, og er vi klar til at opleve øen.
Først skal vi have morgenmad. Vi spiser vores medbragte boller med pålægschokolade og marmelade. Det har vi med hjemmefra, og det giver en god mulighed for et billigt og nemt måltid inden den lange bustur. Vi smører også en madpakke, inden vi begiver os mod mødestedet. På vejen stopper vi lige og køber nogle flasker med vand og hver en cola. Det bliver ca. 30 grader igen i dag, så man skal have masser af væske.

Bussen er kun lidt forsinket. Til gengæld er vi de første der bliver samlet op, og vi kan derfor få de forreste sæder i bussen. Vi hilser på vores guide og vores chauffør. Guiden kalder sig Athena. Chaufføren hedder Nikos. Vi samler nogle få andre gæster op, inden vi mødes med resten af selskabet, som er blevet samlet op af en anden bus. Vi mødes ved den lokale rejsearrangør NST´s kontorbygning. Den ligger lige på kanten af Calderaen med udsigt mod både øst og vest. Herfra kan man se vandet på begge sider af øen.
Det er ret cool.

Santorinis historie.

Den græske ø Santorini har næsten form som en halvmåne.

Kort over Santorini.  Kortet er lånt fra Kamari Tours.
Kort over Santorini. Kortet er lånt fra Kamari Tours.

Den er en del af en tidligere kæmpe-vulkan, som lå her indtil et kæmpe udbrud for ca. 3600 år siden. Udbruddet var så kraftigt, at man har kunnet måle nedfald i både Grønland og Californien. 

Santorini er nu den nordlige, østlige og sydlige kant af det resterende krater. På den vestlige kraterkant ligger øen Thirasia, og i midten ligger det gamle krater fyldt med havvand, og op til 400 m. dybt. Her er stadig vulkansk aktivitet, og ude midt i det gamle krater er 2 nye vulkanske øer, Nea Kameni og Palia Kameni, senere opstået. Kraterkanten på sådan en vulkan, kaldes en Caldera. 

Vi har tidligere beskrevet Calderaen på øen Tenerife, hvor vulkanerne Teide og Viejo ligger. Den historie kan du læse her.

Calderaen på Santorini er altså fyldt med vand, mens den synlige del af kraterkanten stiger mere end 300 m. over havoverfladen, og altså danner øen Santorini. 

Billedet viser hvordan Santorini har set ud før udbruddet i 1614 f.kr.
Santorini før udbruddet i 1614 f.kr.

Akrotiri

Første stop på vores tur er byen Akrotiri. Byen kan bedst sammenlignes med Pompeji i Italien. Læs om vores besøg i pompeji her.
På Santorini begyndte udgravningerne i 1967, og man regner med, at man på nuværende tidspunkt har afdækket ca. ⅓ af byens areal.

Model over den udgravede del af Akrotiri, på santorini.

I modsætning til Pompeji, finder man her ingen rester af mennesker. Man gætter på at det betyder, at man formodentlig har nået at evakuere befolkningen inden det store udbrud i 1614 f. kr. 

Til gengæld er her masser af andre interessante fund. Bl.a. er det påvist, at man har kunnet bygge i 3-4 etager på daværende tidspunkt. Ligeledes har man fundet bevis på, at man havde kloakker, og i et af byens største og fineste huse, har man fundet et toilet i anden sals højde, med vandlås og nedløb til kloakken inde i muren. Ret avanceret, når man tænker på, at det er 3600 år siden, byen blev dækket af aske og lava. 

Borgen i Emporio

Andet stop på turen er borgen i byen Emporio.
Der er 5 borganlæg på Santorini, og dette er det bedst tilgængelige, og det, som senest er renoveret. Anlægget består af en ydre borgmur, og indenfor murene er der små gader, nærmest stier, som går rundt mellem de små huse. Her boede folk godt beskyttet bag de tykke mure. Specielt var man beskyttet mod pirater, som hærgede fra søsiden. Ofte ligger fæstningerne højt, hvilket betød, at både den oprindelige befolkning, og de mennesker der bor her nu, skal bære alting op til “The Castle” på toppen af bakken eller bjerget. 

Vi har tidligere besøgt og beskrevet borganlæggene i Budapest og i Lissabon. Her på Santorini er anlæggene betydeligt mindre, men princippet er det samme.

Perissa

Vi nærmer os frokost, og vi kører mod strandbyen Perissa, som ligger på øens sydøstlige side. Her er der 8 km sort lavastrand. Det er én af kun 3 strande på Santorini. Som tidligere beskrevet bor vi ved Kamari, nord for Perissa, lidt længere oppe ad østkysten, hvor der også er strand.

I Perissa er der mulighed for at købe sig en frokost, og eventuelt bade lidt. Vi har spist en del af vores madpakke i bussen, og vælger at købe lidt frokost, hvorefter vi hopper i bølgerne.
Stranden er fin, men ikke specielt børnevenlig. Stranden består af lavasten i forskellige størrelser og det er virkeligt brandvarmt, så man er nødt til at have sko på. Her er også ret store bølger, og her bliver meget hurtigt dybt. Men vi nyder at blive kølet lidt ned i middagsheden. 

Profet Ilias

Mellem Kamari og Perissa ligger bjergmassivet Profet Ilias. På toppen ligger munkeklosteret Moni Profiti Ilia i 556 meters højde. Øens højeste punkt. Bussen kørte af små, snoede bjergveje til toppen. Klosteret var lukket, da vi var der, men er åbent på andre tidspunkter. Vi måtte derfor “nøjes” med udsigten.
Man har herfra næsten 360 graders udsigt over hele Santorini, Calderaen og man kan, i godt vejr, skimte bjergtoppene på Kreta, ca. 200 km. mod syd.

På vejen ned fra Profet Ilias passerede vi byen Pirgos, som er tidligere hovedstad på santorini. Byen ligger centralt placeret på et højdedrag midt på øen. Her ligger en anden af øens 5 borge. Vi kørte dog bare igennem byen, som ellers skulle være et besøg værd.

Udsigt fra santorinis højeste punkt, Profet Ilias. Billedet viser Pirgos i forgrunden og Calderaen i baggrunden
Udsigt mod Calderaen fra Profet Ilias

Vinsmagning

Vi skulle videre til vinsmagning. Vingården vi besøgte, ligger på Santorinis østkyst, nedenfor øens lufthavn. Skråningerne ned mod havet, de høje temperaturer og og mange timers sol, giver god mulighed for at dyrke vin her.
Man er dog udfordret af den manglende nedbør og den megen sol og vind, og man kan derfor ikke lade vinstokkene vokse opad på traditionel vis, som man gør andre steder.
Vinstokkene her ligger henad jorden, og for at beskytte druerne mod den brændende sol, vender man hele tiden planterne, så bladsiden vender udad og opad, mens druerne “gemmes” inde i midten mellem bladene, så der nærmest dannes en beskyttende kurv.
Det er lidt sjovt. Det ligner nærmest bare vildt voksende buske.

Vinmarker på Santorini

På vingården så vi Pistacie træer, for udover vin producerede man også andre delikatesser som f.eks. en Pistacie-creme. Den kan bedst beskrives som Nutella i dens konsistens, men med smag af Pistacie. Her er også Sherry-tomater. De vokser uden at blive vandet. De får deres væske fra hulrum i den vulkanske undergrund, hvor der er vanddepoter.

Vi smagte 3 vine. En hvid, en rød og en sød rød dessertvin. Det var absolut dessertvinen, Vinsanti, der gjorde størst lykke, og både Christoffer og Søren, var nødt til at købe en flaske, selvom den kostede 40,- euro. Den kan klart anbefales.
Vinsanti betyder egentlig bare vin + Santorini, og der findes lige så mange udgaver som der findes vingårde på øen. Det særlige ved Vinsantien er at vindruerne får love til at ligge i solen i 14 dagen inden den laves til vin. På den måde bliver vinen meget sød.

Oia

Herefter gik turen mod dagens sidste stop. Vi skulle opleve den berømte solnedgang i Oia. Byen er den nordligste på Santorini. Den ligger højt på toppen af Calderaen, eller lige på kanten af krateret.

Byen Oia set fra vandsiden. Næsten 300 meter over havet.
Oia fra vandsiden

Det er her de fleste turister tager billeder af de hvide huse med de blå tage, med Calderaen i baggrunden, og det er herfra man kan se solnedgangen mod nordvest. Dette er det helt store “in” sted. Her var vildt mange mennesker og priserne er derefter.

Efter en foto- og gåtur rundt i byen, fandt vi en lille Café, hvor vi kunne få hvidløgsbrød og Tzatziki, mens vi fulgte solens gang ned bag ved en klippeø ude i horisonten. Solen forsvandt, nøjagtig som forudsagt, klokken 20.25, og klokken 20.50 sad vi i bussen på vej tilbage mod Kamari. På vejen satte vi de øvrige gæster af ved deres hoteller, så køreturen ned over øen, tog næsten en time.

Lidt før klokken 22 landede vi på hotellet, hvor vi gik næsten direkte i seng efter en lang, dejlig dag fyldt med gode oplevelser og indtryk.

Læs mere om vores oplevelser i Grækenland her.

Lissabon

Budapest

Pompeji




Booking.com

Skriv et svar