Vi vil gerne relativt tidligt hjemmefra i dag. Vejrudsigten siger klart vejr og solskin, og vi ved af erfaring fra vores tidligere besøg her på Tenerife, at der hurtigt bliver kø ved liften, hvis man vil til toppen af Teide.
Vores tur til toppen, som vi havde bestilt hos GetYourGuide, er blevet flyttet/aflyst på grund af vejret. Der er for meget sne på toppen af vulkanen. Vi skulle have taget liften til 3555 meters højde, hvorefter vi skulle have klatret de sidste 170 meter helt til toppen af krateret i 3718 meters højde. Der er kun 150 personer om dagen, som får lov at bestige toppen, og turen er udsolgt i de næste mange uger. Vi havde glædet os helt vildt til denne tur, men den er udskudt, og vi tror ikke vi når det, inden Christoffer og Kathrine igen vender næsen mod Danmark på tirsdag.
Nu går vi efter det bedste alternativ. Hvis vi er der tidligt, og får en relativ god plads i køen til liften, kan vi måske komme til udsigtsposten i 3555 meters højde.
Vi spiser og pakker, og forlader lejligheden i Costa Adeje ca. klokken 8.00.
Bilen er pakket med skiftetøj og overtøj til os alle 4. I Costa Adeje er der allerede næsten 20 grader, men vi ved at der er koldere, jo højere vi kommer, og på toppen lover de i dag temperaturer lige omkring frysepunktet.
Stemningen er god i bilen. Christoffer og Kathrine har ikke været på Teide før, så de glæder sig begge, og de har fået de bedste pladser i bilen. Søren er som sædvanlig chauffør. Christoffer sidder foran, og Kathrine har fået pladsen på bagsædet til højre, hvorfra vi ved at de bedste udsigter er, på vores vej mod toppen.
Vi starter køreturen i vores lille lejede Hyundai i10. Selvom vejene er brede og gode, går det en del opad, og motoren må arbejde, for at holde farten omkring 50 km/t. I omkring 1000 meters højde rammer vi grænsen for almindelig vegetation. Her vokser mest bjergfyr. Til gengæld er der rigtig mange fyrretræer. De vokser på trods af underlaget, som kun består af lava. Lava landskaberne er helt forskellige og meget varierede. Nogle steder er det forrevne klipper, og andre steder store flader. Man kan forestille sig, hvordan de forskellige områder er opstået, som iturevne klippestykker eller flydende lava. Efterhånden som vi kommer højere og højere op, bliver fyrretræerne mindre og mindre.
Vi gør stop 3-4 forskellige steder, for at tage billeder, på vores vej op ad bjerget.
Vi tager fotos af udsigten mod havet, og udsigten mod Teide. Det er dog helt umuligt på at gengive hvor imponerende den enorme vulkan og det omgivende er, det skal opleves.
Det er allerede blevet koldt og vi skifter også til lange bukser, og tager en ekstra trøje på.
Vulkanen Teide ligger midt på Tenerife. Teide er 3718 m. høj, og dermed den 3. højeste ø-vulkan i verden, og den højeste i Europa. Den er samtidig det højeste punkt i spanien. Teide ligger i nationalparken Parque Nacional del Teide, som dækker et område på 16 x 9 km. Helt fra havbunden er vulkanen fra bund til top ca. 7500 m.
Tenerife er dannet for et sted mellem 5 og 10 millioner år siden. Hele øen er skudt i vejret fra bunden af havet.
Ligesom de øvrige Kanariske øer, ligger Tenerife lige der hvor 2 kontinentalplader mødes. Lanzarote og Fuerteventura, der ligger øst for Tenerife blev dannet først. Det er ca. 20 millioner år siden. La Palma og Gomera mod vest er dannet sidst. Det er “kun” ca. 2 millioner år siden. Det ser ud til, at der er mest vulkansk aktivitet på de vestligste øer, mens de østlige er helt rolige. Senest havde vi i efteråret 2021 vulkanudbrud på La Palma, som jo er en af de 3 vestligste øer.
Tenerife har stadig vulkansk aktivitet. Der kommer gasser af svovl og brint ud forskellige steder på øen. Tenerife har nemlig ikke kun én vulkan, men et sted mellem 350 og 400 vulkaner.
Før Teide lå der formodentlig én vulkan, Las Canadas, som har været godt 4500 m. høj.
På et tidspunkt omkring 200.000 år siden, har der været så høj aktivitet i magmakammeret under vulkanen, at det ikke har ført til udbrud fra selve Canadas, men der har været masser af udbrud rundt om den, og efterhånden som magmakamrene er tømt, er vulkanen simpelthen styrtet sammen. Det har skabt et kæmpe krater, som ligger i ca. 2000 meters højde.
Heroppe er der ikke flere fyrretræer. Til gengæld er her rimelig fladt, og kun mindre højdeforskelle på et par hundrede meter.
Dette område kaldes Las Canadas-caldera. Rundt om calderaen er der mindre vulkaner og klipper. På sydsiden rejser vulkaner og klipper sig godt 600 m. over selve krater-bunden. På nordsiden er en lang række stratovulkaner med Teide og naboen Pico Viejo, som de største. Lavaen fra udbrud fra Teide og Viejo, har fyldt calderaen op, således at der i ca. 2000-2200 meters højde er et næsten fladt område, som blev dannet som et flydende lava-hav.
Stratovulkaner er kendt for at have et stort udbrud, og derefter ligge stille i lang tid. Det seneste udbrud på Tenerife var i 1909, hvor El Chienyero nordvest for Teide, var i udbrud. I 1704, 1705 og 1706 var der udbrud fra 3 forskellige af de nordlige vulkaner. Det sidste af de 3 udbrud, fra Montanas Negras, ødelagde store dele af byen og havnen i Garachico, som ligger på den vestlige del af Tenerifes nordkyst. Vi kørte igennem Garachico på vores tur rundt på nordøen. Læs mere her.
Den bedste vej op, er vejen på den nordvestlige side. En dejlig bred vej snor sig op gennem lava-landskabet, mens man passerer det ene udsigtspunkt efter det andet Her er vilde udsigter over havet mod Gomera og La Palma, mod vest og nord-vest, og mod toppen af Viejo og Teide mod øst. På vejen er der kun få skarpe serpentinersving, så det er en rigtig behagelig vej at køre. Det er den vej vi er kørt op i dag.
Også dyrelivet bliver mere selektivt. Heroppe er der få krybdyr (firben) og insekter, der har tilpasset sig det hårde, skiftende klima. Her kan være meget varmt om sommeren, og mange graders frost om vinteren.
I selve nationalparken er der rigtig mange vandreruter. Man kan gå til toppen af rigtig mange af vulkanerne og udsigtspunkterne. Også næsten til toppen af Teide. Det højeste man kommer på egen hånd er til 3555 meters højde. Her ender man samme sted som kabelbanen, og skal have den specielle tilladelse, for at komme helt til toppen. Fra udsigtsplatformen, kan man fortsætte sin vandring til nabo-vulkanen Pico Viejo.
Denne vinter har alle de højtliggende vandreruter været lukket på grund af sne, og det er de stadig her midt i februar.
Vi kører ind i selve nationalparken, og kører langs den sydlige kant i Calderaen. Lodrette klipper og små vulkaner rejser sig 600 meter op på højre side af bilen. Der er helt fladt lava hav til venstre, og fremme rejser Pico Viejo og Teide sig som to kæmper.
Vi gør igen stop et par steder, inden vi nærmer os bjergstationen med starten på kabelbanen. Vi undrer os over, at der ikke er flere biler. Vi har læst at kabelbanen er åben, og havde forventet, at det her lidt før klokken 10, ville være svært at få en parkeringsplads. Men her er masser af ledige pladser.
Vi stiger ud af bilen, og går op for at købe en billet, men vi bliver overraskede. Corona situationen har, ligesom så mange andre steder, også ændret vilkårene her. Man kan ikke længere købe billetten på stedet. Man skal købe den online. Det forklarer hvorfor der er relativt få biler. Det er kun dem, der faktisk har billet, som er her. Og så lige sådan nogen som os, som ikke har undersøgt tingene ordentligt på forhånd. Selvfølgelig kan man ikke have en kø på mange hundrede mennesker, som venter i timevis. Selvfølgelig har man lavet systemet om. Dumt af os, at vi ikke havde tænkt på det.
Vi går online. Her er én billet til rådighed resten af dagen. Det er klokken 16.40, og klokken er kun lige over 10.00. Personalet siger, at man nogen gange kan være heldige, at nogen melder afbud, og der kommer ledige billetter. Vi sætter os ind i cafeteriet, og snakker om, hvad mulighederne er. Skal vi være tålmodige, og vente på billetter? Skal vi gå en tur i området, og se andre udsigtspunkter i calderaen? Skal vi bare køre videre, og nyde en længere dag i Puerto de la Cruz?
Udsigten fra cafeteriet er vildt god. Vi sidder og nyder kaffe/cola og kage, mens vi prøver at gå online og kigge efter billetter. Søren er mest stemt for at køre videre. Klokken nærmer sig 11.00, og udsigten til billetter er nærmest ikke eksisterende. Henriette er som sædvanlig mere vedholdende. Det er også hende der, som sædvanlig, sidder med mobiltelefonen, og prøver igen og igen.
Hun går på toilettet og tager telefonen med, og pludselig, mens hun er på vej tilbage fra toilettet, er muligheden der. 4 billetter klokken 13.20. Nu skal der tastes hurtigt, så vi får dem før nogen andre. Vi sidder i åndeløs spænding, mens Henriette taster. Vi andre er klar med alle oplysninger på kreditkort og andet, og vi gør det så hurtigt vi kan. Får vi billetterne? Ja da. Henriettes vedholdenhed har igen givet pote.
Vi har nu ca. 2 timer inden vi skal op. De går hurtigt. Vi køber en hånd pizza og en sandwich. Det må udgøre frokosten i dag. Herefter går vi på skift i bilen og henter, skiundertøj, ekstra trøjer, jakker og hue, vanter og halstørklæder. Klokken 12.45 er vi klar til det bliver vores tur.
Vi sørger for at være klar når der åbnes for passagerer til turen klokken 13.20. Vi vil gerne have nogle gode pladser i liften. Vi ved, at der er sæder i enderne af kabinen, og vi vil rigtig gerne have den ende med udsigt.
Det lykkes. Kathrine og Henriette får de 2 siddepladser, og Søren og Christoffer står lige foran deres siddepladser og afskærmer for resten af de ca. 20 passagerer, der kan være i kabinen. Turen op går rigtig fint. Kabineliften er rolig, og gynger kun let, når den passerer en en støtte tårnene undervejs. Vi får taget både film og billeder undervejs.
Vi kommer ud af kabelbanen, og konstaterer, at det er rimelig klart vejr. Der ligger en del skyer længere nede af bjerget, men vi kan se omridset af både Gran Canaria mod sydøst og La Gomera mod vest.
Når man kommer op i godt 3 ½ kilometers højde, er luften ret tynd, og det kan være svært at trække vejret. Man skal derfor bevæge sig roligt og langsomt rundt.
Heroppe kan man normalt gå ¼ rundt om vulkanens top, hvis man har energien. I godt vejr kan man normalt se alle de kanariske øer, ligesom man kan se krateret på Pico Viejo. Søster-vulkanen er 3134 meter, og er dannet sammen med Teide, ligesom de deler magmakammer. Krateret på Pico Viejo er godt 800 meter bredt, mens Teides egen krater-munding, kun har en diameter på 80 meter.
Lige nu er der kun åbnet på plateauet lige rundt om kabelbane stationen, og derfor er det ikke muligt, at se helt så meget som normalt..
Henriette og Søren var her i november 2019, og da var vejret bedre. En del af billederne er fra denne tur.
Vi bliver heroppe i godt en halv time. Vi tager masser af billeder og film. Vi læser plancherne, og kan se, at der ca. 200 under Teides nuværende tinde, er rester af et tidligere krater. Det betyder, at Teide tidligere har været ca 200 lavere, og har haft en bredere munding. Heroppefra er kanten af calderaen meget tydelig, og man kan bedre forestille sig hvordan Las Canadas er kollapset, og har skabt det kæmpe krater, der i dag udgør hele nationalparken. Man kan også tydeligt se de forskellige områder, hvor lava fra Viejo og Teide, har fyldt bunden af calderaen, og hvor der i dag, er helt flade lava områder.
Vi tager svævebanen ned igen. Igen er vi heldige, at få de bedste pladser, og vi får igen taget fotos og film på vej ned.
Vi klæder om og sætter os i bilen. Vi sidder alle med store, brede smil. Vi er mættede af indtryk, og vi andre er igen vildt taknemmelige for Henriette og hendes vedholdenhed. Alle andre havde givet op længe inden hun.
Denne gang tager vi den nordlige rute ned fra vulkanen. Vi skal nemlig vise Kathrine og Christoffer Puerto de la Cruz, hvor vi skal indløse 1 bonus nat fra Hotels.com. Vi skal bo og spise på H10, og opleve resten af byen, inden turen i morgen går retur til lejligheden i Costa Adeje. Læs mere i vores indlæg feriefortællinger fra Tenerife.