Nusa Penida – Vandfald og Natural pools


Nusa Penida er frodig og smuk, nærmest uanset hvor man kommer hen.
Jeg havde læst om skønne vandfald og naturlige pools som findes rundt på øen og besluttede at tage en tur ud og se på nogle af dem.

Peguyangan Waterfall

For at komme til Peguyangan Waterfall kørte vi først så langt vi kunne på scooter og fortsatte herefter til fods. Turen går gennem et terræn, der bestemt ikke er for gangbesværede.
Jeg har efterhånden været på mange ture og gået på utrolig mange trapper, men de her er de vildeste hidtil. Trinnene er voldsomt høje, ujævne og ikke alle lå helt fast. Så man skal indstille sig på en meget varm og anstrengende og til tider direkte skræmmende tur.

Da vi kom frem, kunne vi ikke rigtig se et vandfald, men mere høre noget vand der kom inde fra klipperne, et sted hvor man næsten ikke kunne se det.
Så havde det kun været vandfaldet vi var gået efter, havde det bestemt ikke været turen værd.


Peguyangan Natural pool

Heldigvis viste det sig at det sparsomme vandfald, blev det til en lille naturlig pool, hvilket var ret hyggelig. Vandet var klart og køligt, hvilket var superdejligt efter den hårde tur på trapperne. Det er hyggeligt og behageligt at sidde og samle kræfter inden man skal hele turen tilbage igen.

lille naturlig pool med klipper omkring

Tembeling natural pool  

Der er mange skønne steder på denne dejlig ø, men dette sted er absolut en af mine favoritter.
For det første var trapperne meget mere normale, og gåturen ned til stranden var rigtig smuk, da man gik ind gennem et jungleområde.
Halvvejs nede mod stranden finder man den naturlige pool.
Desværre havde der været et større stenskred for et par måneder siden, og poolen er blevet bemærkelsesværdig mindre i både dybden og omkredsen. Min guide havde ikke været der i 6 måneder, og han var helt i chok.


Folk plejer at lave udspring fra nogle af klipperne rundt om poolen, men det ville være helt udelukket nu. Jeg tror faktisk at jeg ville kunne bunde.
Lidt trist men stadig et smukt og dejligt sted. Det bedste er måske at ved at stoppe ved den naturlige pool, giver det også en naturlig pause på vejen, hvilket er ret rart.  

Tembeling Beach

Nede på stranden er der også en naturlig pool. Denne pool var virkelig lækker. Man kan sidde i poolen nyde udsigten, hvilket er megahyggeligt.

Selve stranden er ikke en sandstrand men sten og klipper og ved lavvande er den ikke så meget værd at bade fra. Men her er stadig hyggeligt og meget smukt.
Der er en gynge hvorfra man kunne nyde udsigten over havet og klipperne eller se ind på junglen. Dette er helt klart et sted jeg ville vende tilbage til, for hvor var det dejligt smuk og fredelig.

Nusa Penida. Kathrine på gynge med udsigt mod havet.


Her er mulighed for badning, man kan se på fede sprøjt på klipperne, nyde havet og regnskoven – og så krævede det ikke lige så meget at gå op og ned. Helt klart min største anbefaling fra Nusa Penida.

Læs mere om mine oplevelser i Indonesien her.




Booking.com

Skriv et svar