Nusa Penida – De smukke strande på østkysten

Den første tur gik til østkysten, hvor jeg skulle starte med at se Atuh Beach og Diamond Beach. Vi kørte derfor om på den anden side af øen, og gik hen til de to strande, som ligger stort set lige ved siden af hinanden. For at komme ned til dem skal man dog ned af voldsomt mange trapper, og vi startede med at gå ned ad trapperne til Diamond Beach. Det var virkelig flot, og den flotteste udsigt oppe fra. Jeg kan godt forstå det er så populært et sted. Vi gik ned, og trinene var irriterende høje. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor de er så høje, når indonesere ikke er høje. Hvad er meningen?

Udsigt mod Diamond Beach på Nusa Penida, Indonesien

Diamond Beach

Det var en udfordring at komme ned, for det var virkelig hårdt, og det sidste stykke var der ingen trapper, hvilket jeg synes var en fordel. Der skulle man klatre og rappelle ned. Det var meget sjovere og gik meget hurtigere – i hvert fald for mig. Der var andre, der tydeligvis havde det helt modsat

Da vi endelig kom ned, må jeg indrømme at jeg var en smule skuffet. Oppefra havde udsigten været fuldstændig fantastisk.  Stranden var pæn og nydelig, men bølgerne var for store til, at man kunne bade i vandet og der var bare ikke den samme wow effekt hernede. Men det var megarart at sidde på stranden og slappe totalt af.

Turen op igen var endnu værre. Det var godt nok hårdt og jeg troede ind imellem aldrig vi ville komme op igen.

Vi kom heldigvis op, og det viste sig senere, at dette ikke skulle blive de værste, trapper jeg ville opleve i løbet af de næste par dage…


Atuh Beach

Vi gik over for at se ned til Atuh Beach, Det var lavvandet, så man ville ikke kunne bade, hvilket passede mig fint, for jeg havde ikke specielt lyst til at tage en tur mere op og ned ad trapper lige nu.
Det var fint bare lige at stå stille og nyde udsigten

Frokost – nej tak

Herefter kørte vi afsted for at finde noget frokost. Vi stoppede ved et lille sted, som så superhyggeligt ud. Vi bestilte vores mad og satte og tilrette og ventede.
Da maden kom, blev den nærmest klasket på bordet, og det så virkelig ikke indbydende ud. Meget skeptisk lugtede og smagte jeg forsigtigt til maden, men øv! Det er virkelig den værste mad, jeg har fået i mit liv. Føj, det kan ikke anbefales

Thousand Island Viewpoint

Diamond Beach på den indonesiske ø Nusa Penida. Stranden set fra udsigtspunktet Thousand Island view point.

Vi kørte videre til Thousand Island Viewpoint, også kendt som Tree House Molenteng. Herfra havde man en virkelig flot udsigt over Diamond Beach og de mange omkringliggende små klipper. Her var virkelig smukt, og jeg gav mig tid til at suge indtryk og nyde det.


Aftensmad – Ja tak

Nu gik turen videre til aftensmad. Vi fandt en lille lokal restaurant, og om maden faktisk var ekstra god, eller om det bare var fordi, vi var virkelig sultne, efter den frokost som vi faktisk ikke fik, skal jeg ikke kunne sige, men det var virkelig skønt at få noget mad.

Efter en skøn dag med masser af indtryk, motion og frisk luft, var det skønt at komme tilbage på hotellet og slappe af. Det har været en dejlig dag og det kan klart anbefales at hyre en lokal chauffør og guide.

Læs mere om mine oplevelser i Indonesien her.




Booking.com

Skriv et svar