Mandag morgen. Første morgen på vores cruise-ferie på MSC Bellissima i Middelhavet. Vi har lige lagt til i Napoli, og hele familien spiser morgenmad i buffet-restauranten. Vi sidder udenfor og spiser, og kan se vulkanen Vesuv i det fjerne. Du kan læse mere om vores cruise med MSC Bellissima ved at trykke her.
Vesuv har en central rolle i det vi skal i dag. Vi skal nemlig besøge Pompeji. Det er en tur vi har planlagt hjemmefra og som vi glæder os rigtig meget til.
Pompeji blev begravet i vulkansk materiale så som aske og pimpsten ved et udbrud i år 79 e.Kr.
Pompeji har ligget fuldstændig uberørt helt frem til 1748 hvor de første udgravninger fandt sted.
Først fra 1861 blev udgravningerne mere seriøse.
Den dag i dag er ca. ¼ af byen er stadig ikke udgravet. Byen var begravet i ca. 6 m. vulkansk materiale, så det er ikke mærkeligt, at det har taget lang tid.
Der er mange teorier, og historier om Pompeji. Der er også mange spørgsmål som man stadig ikke har fundet svar på, eller hvor svarerne nærmere er kvalificerede gæt. Var der advarsels tegn i dagene op til udbruddet og hvis der var, hvorfor flygtede folk ikke? Hvor længe varede udbruddet, og hvad døde menneskene i Pompeji egentlig af? Døde de af varmen fra brændende lava? eller af gasser? eller blev de brændt op eller begravet i aske?
Blandingen af aske og vulkansk materiale er størknet til en hård stenlignende masse. Under askelagene er der hulrum, hvor ligene har været. Ved at hælde gips ind i hulrummene kan man lave detaljerede afstøbninger, der giver et øjebliksbillede af menneskene i dødsøjeblikket. Andre steder er der rester af knogler efter de døde.
Der forskes stadig for at finde flere svar, og moderne forsknings- og scanningsmetoder, hjælper til at der hele tiden kommer ny viden. Det betyder også at nogle af de svar man troede man havde, viser sig at være forkerte, og historien må skrives om. Bl.a. har man gennem mange år antaget at alle de huse hvor der var erotiske malerier på væggene var bordeller. Det er der i de senere år opstået tvivl om. Meget tyder på at det var normalt i almindelige hjem. På samme måde som det var en naturlig del af kunsten i oldtidens Grækenland. Set med vores øjne ville det godt nok også være lidt vildt med så mange bordeller.
Som noget helt særligt finders der førstehåndsberetninger fra udbruds tidspunktet.
Mest berømt er nok Plinius´ breve til Tacitus.
Plinius så til fra øen Capri, der ligger ca. 25 km. væk, og beskriver i 2 breve hvordan hans onkel sejlede afsted for at redde bekendte på fastlandet.
Han beskriver også hvordan der helt ude på Capri blev mørkt af askenedfald.
Plinius beskriver dagene op til udbruddet med små jordskælv, og han beskriver hvordan vandet forsvandt fra havet, som en omvendt tsunami.
Vi synes at det er meget mere interessant at læse, hvordan en person der faktisk levede dengang, oplevede hele katastrofen, frem for blot at læse de beretninger som forskere er nået frem gennem udgravninger og målinger.
Vi glæder os til selv at stå midt i byen, og forestille os hvordan det mon har set ud før udbruddet.
Hjemmefra har vi lejet en bil. Den skal hentes hos Budget biludlejning. Se afsnittet om Billeje. Der er godt en halv times gang fra skibet op til pladsen i Napolis centrum. Vi går den lige vej ad de største gader. Undervejs suger vi indtryk, og taler om hvilke kvarterer og gader vi vil besøge i Napoli på tilbagevejen i eftermiddag, hvis vi får tid.
Vi får bilen, får indstillet GPS´en til Pompeji, og kører afsted. På vejen kører vi ad motorvejen nedenfor Vesuv.
Søren har tidligere læst om en station på jernbanen langs Napoli-bugten, hvorfra man kan komme med en bus et stykke op ad vulkanens side, således at man kun skal gå de sidste 300 m. til toppen. Det er en stor drøm for ham at prøve dette en dag. han vil elske at stå på kanten af Vesuv og kigge ned i krateret. Herfra kan man se hvordan udbruddet i 1944 satte “en prop” i vulkanen. En form for forsegling, som ikke lukker noget ud, hverken røg eller gasser. Det ophobes alt sammen i det enorme kammer under vulkanen. Forskere har for nylig fundet ud af at kammeret har forbindelse til et bælte der er mere end 400 km bredt.
Den dag kammeret er fyldt, vil udbruddet formodentlig blive enormt. Måske større end i år 79?
Vi kan se Vesuv en stor del af tiden mens vi kører. Vi taler undervejs om hvordan lokale entreprenører bygger boliger på Vesuvs skråninger. De sælges billigt til “den lidt fattigere” del af befolkningen. De påstår at vulkanen er død – og bruger som argument at den jo ikke har rørt på sig siden 1944. Folk tror på det, eller måske lukker de bare øjnene for alternativet. I virkeligheden er Vulkanen i den grad levende og bliver overvåget døgnet rundt af internationale videnskabsfolk. Faktisk betragtes den som en af verdens farligste vulkaner, netop pga. husene på skråningerne. De tusinder af mennesker der bor her, vil med al sandsynlighed ikke nå væk, den dag udbruddet sker. Ikke engang selv om der er udarbejdet nøje evakueringsplaner og varslingssystemer.
Vi ankommer til Pompeji. Parkeringsområdet er en blanding mellem optegnede båse og områder med grus og græs, hvor parkeringen er mere tilfældig. Man betaler for at komme gennem bommen. De fleste pladser er taget, men til sidst finder vi et sted i det fjerneste hjørne, udenfor alle markeringer. Vi parkerer og går mod indgangen.
Her vokser palmer og pinjetræer, landskabet er kuperet og i det fjerne kan man se Vesuv. Det er ikke svært at forestille sig, at her har været skønt i Pompejis storhedstid. Vi snakker løs på vej mod indgangen, for det kribler i maven af spænding. Vi har det ligesom børn ved indgangen til tivoli.
Hjemmefra har vi købt billetter via GetYourGuide, så vi undgår at skulle stå i kø. Vi har købt adgang til byen samt den virtuelle guide, som fortæller om alle de ting man ser undervejs på turen. Vi går op mod den vestlige indgang til selve byen, Porta Marina, og op ad Via Marina.
Denne indgang var en af de 7 indgange der var. Hertil ankom man med skib, da Pompeji dengang lå tæt på kysten. Men under udbruddet blev der sendt 9 milliarder tons vulkansk materiale ned over Napolibugten, så i dag er der næsten tre kilometer til kysten. Det synes vi er helt vildt og faktisk svært at forestille sig.
Pompeji var en by med 12-15.000 indbyggere. Her var badeanstalter, beværtninger, bagere, slagtere, garvere, pottemagere, og som nævn måske også bordeller.
Der var i byen et amfiteater (Colosseum), en park, samt det store centrale torv.
Vi finder ret hurtigt ud af, at vi ikke vil bruge den virtuelle guide hele vejen rundt i byen. Det kan man ganske enkelt ikke nå, på en enkelt dag. Vi kan godt lide at tale med hinanden og dele oplevelsen undervejs og det synes vi, at vi går glip af, når vi går og lytter til hver sin guide. Vi beslutter derfor, at vi kun vil bruge den på udvalgte steder. Det kan man heldigvis godt. Hvert hus har et nummer, som man kan trykke ind i den virtuelle guide, og derefter høre den enkelte historie, til det nøjagtige hus. Det giver meget mere mening for os.
Vi ved godt, at vi går glip af en masse info, når vi bare går forbi en del huse, men vi foretrækker at kunne fordybe os i nogle få steder, frem for blot at få et overfladisk indtryk.
Næste gang vi skal besøge byen, vil vi enten hjemmefra have udvalgt nogle ting vi gerne vil se, for det kan vi lettere nu hvor vi har været her, og ved hvor stort området er, eller vi kan bestille en guidet tur, hvor guiden udvælger de mest interessante ting for os. Dette kan have den fordel, at hvis man får en god guide, kan de ofte dele viden og historier som vi ikke ville havde fået, på egen hånd.
Vi går op mod Torvet. Vi kan på kortet se, hvilke bygninger vi passerer, og vi går ind i dem vi finder mest interessante. Vi besøger Basilikaen og Vespasians Tempel. Det var i øvrigt Vespasian som i år 72 ef.kr. bestilte opførelsen af Colosseum i Rom. Se blogindlægget Rom – Colosseum og Forum Romanum.
Herefter går vi mod øst. Vi vil gerne ned og se amfiteatret. Gaderne er brolagte, og man kan tydeligt se hjulspor, som er slidt ned i vejen.
Fra byen kan man flere steder se Vesuv, og tanken om vulkanens betydning for byen er både fascinerende og skræmmende. Kathrine tager undervejs en masse billeder med hendes digital-kamera, og Henriette har som altid mobil-kameraet i hånden.
Vi nærmer os amfiteatret, som ligger i byens østlige udkant, helt nede ved bymuren. Det er det ældste romerske amfiteater bygget af sten. Tidligere byggede man i træ. Dette amfiteater er ældre en Colosseum i Rom. Det blev også brugt til gladiatorkampe, hvilket tiltrak rigmænd fra nær og fjern. Så byen var mødested for fornemme mennesker.
Hvis du har lyst til at læse vores fortælling om vores besøg i Colosseum i Rom, så følg link længere oppe.
Her er varmt og solrigt, men det sidste stykke går vi ad en vej med skygge fra træer og buske på begge sider af vejen. Her er næsten ingen bygninger, og vi har tid til at snakke sammen og tage billeder.
Amfiteatret i Pompeji er imponerende. Mest indefra. Scenen er nedgravet i forhold til det naturlige niveau, hvilket giver flere tilskuerrækker med plads til flere mennesker. Udefra er der bygget i 2 etager med buer og søjlegange, som har skabt fin adgang til teatret. Vi går ind gennem den nordlige indgang, hvor man går ned ad en rampe, som ender nede i selve arenaen. Man forestiller sig hvordan hovedpersonerne er kommet denne vej ind til datidens forestillinger. Vi giver os god tid i teatret. Her er mega-varmt nede i gryden, men vi vil have det hele med.
Fra Amfiteatret går vi tilbage mod centrum. Klokken er allerede blevet mange, og vi skal nå at køre tilbage til byen, aflevere bilen og gå ned til skibet. Vi er derfor nødt til at prioritere. Vi mangler hele den nordlige og vestlige del af byen. Her ligger de fleste større boligområder, hvor de rigeste boede, men vi vælger anderledes. Vi vil gerne se en af badeanstalterne. og vi vælger derfor at gå forbi Stabianer-termerne. Utroligt hvordan man ved hjælp af hulrum i væggene har kunnet kanalisere varm luft rundt, og derved opnå en sauna-lignende effekt.
Christoffer har overtaget digital-kameraet, mens Kathrine og Søren er kortlæsere. Sammen finder vi vejen igennem badeanstalten, og vi er meget imponerede.
Det bliver de sidste indtryk fra Pompeji. Vi er slet ikke færdige, men er sikre på vi nok skal komme igen. Vi går mod bilen i tavshed, og suger de sidste indtryk til os. Køreturen tilbage går hurtigt, der er ikke meget trafik, så vi har lidt tid til at gå på opdagelse i Napoli, inden Bellissima sejler videre mod Messina på Sicilien. Se mere om vores tur i indlægget MSC Bellissima. Middelhavet. Oktober 2019.
Vi stopper for at smage et stykke pizza. Den originale Pizza-opskrift er fra Napoli, og man kan selvfølgelig ikke være her uden at smage.
Mums, det er godt.
Vi går en omvej mod havnen. Vi rammer kun lige udkanten af Napolis historiske centrum, så vi når ikke at få meget indtryk af byen. Christoffer der har været på udveksling med Erasmus projektet, fortæller om nogle af de steder han gerne vil vise os, engang hvor vi har lidt bedre tid.
Området vi går i er ikke specielt tiltalende, her er snavset og man skal passe på ikke at lade øjnene hvile for længe på de ting der er i boder og butikker langs vejen, for de handlende er hurtige til hive fat i én for at sælge. Vi bliver også hele tiden passet op af meget anmassende gadesælgere. Vi synes faktisk at det er lidt ubehageligt, så vi vender næsen mod havnen, og sikkerheden på skibet. Det har været en skøn dag med masser af indtryk. Det er klart et besøg værd. Dog vil vi anbefale at man prioriterer at have flere dage da det er helt umuligt at nå det hele på en dag.