Malta

Endelig kom dagen vi har ventet på så længe. Vi skal langt om længe til Malta, og hold da op hvor har vi glædet os. Kathrine og Christoffer har især glædet sig på grund af én bestemt film, Tempelriddernes Skat III. Siden de så den første gang har de drømt om at se Malta, gå i de fodspor filmen har efterladt og se resten af øen. 

Henriette har som altid sørget for lige at lave pølsehorn til turen. Man kan ikke gå ned på pølsehorn, så mens Søren pakker bilen, bliver de sidste pølsehorn lavet. Hundene er sat i bilen, alle pølsehorn på plads, ketchup til Christoffer og lidt at drikke på turen. Nu sættes kursen mod København, hvor vi skal starte med at aflevere hundene. Vi er så heldige at to af Nannys voksne hvalpe, har en familie som gerne vil passe vores dyrebareste eje, mens vi rejser sydpå. Så passer vi selvfølgelig deres hunde for dem når de er ude og rejse.

Lufthavnen – Ren rutine

I lufthavnen sætter Søren os andre af, ved Kiss and Fly. Så kan vi nemlig gå i gang med at tjekke kufferter ind og sørge for, at der er styr på det hele, mens Søren sætter bilen på vores parkeringsplads.

Søren er kommet ind i terminalen og har fundet os, så vi går mod security.

Security er Christoffers største frygt i lufthavnen. Han bliver altid usikker og nervøs for om alt er som det skal være. Det er lidt sjovt, for vi har aldrig prøvet, at der ikke var styr på tingene og vi har aldrig noget med, som vi ikke må, men alligevel bliver han nervøs. Hvor det kommer fra, ved ingen af os. Faktum er, at det må kunne ses på ham, selvom han prøver at tage det roligt, og resultatet er, at han altid bliver taget ud til stikprøve, og ekstra undersøgelser  – og det svigtede heller ikke denne gang. Stakkels Christoffer.

Da vi er færdige i security, går vi smågrinende videre. Vi hygger os med lidt indkøb, mens vi går mod gaten. Med masser af nyindkøbt slik og god underholdning til flyet, sætter vi os godt til rette. Der er ingen problemer med at lette, og vi sidder og spiller wordbrain på flere devices. Vi spiller det sammen og har en fest med at finde de forskellige løsninger. Vi får også serveret en lækker muffin i flyet og andre lækre sager.

Ankomst til malta

Det er en rolig flyvetur og vi lander i Malta uden nogen problemer. Det er dejligt at blive mødt af en varme som på ingen måde hersker derhjemme. De ca. 23 grader er fantastiske og giver en dejlig start på efterårsferien.
Vi har hjemmefra lejet en bil, som vi henter og kører mod vores feriehus.
Søren har aldrig prøvet at være chauffør i et land med venstrekørsel før, samtidig er vejene nogle steder virkelig smalle, og med enten klipper eller huse helt ud til vejkanten, så der er ingen vige muligheder. Det er virkelig skræmmende. Men Søren kører roligt og opmærksomt, så det går rigtig godt. Hele ugen har vi ingen farlige situationer, selvom vi ind imellem bliver lidt forskrækkede, når vi møder store lastbiler på smalle bjergveje, eller de lokale kommer susende rundt om et hjørne.

Vi kører mod vores feriehus som vi glæder os til at se.
Vi kører dog ikke længe før Henriette udbryder, “stop, hold lige ind her”. Hun har fået øje på et utrolig flot udsigtspunkt. Vi hopper nærmest ud af dørene for at komme ud og kigge. Der går ikke længe før vi også har telefonerne fremme, for hold da op hvor er her allerede mega smukt. Her er frodigt og grønt med klipper og bjerge. Vores store smil bliver om muligt endnu større. Det betyder også, at selvom hverken Søren eller Henriette kan lide det, så skal både Kathrine og Christoffer helt ud til kanten, for at se så meget som muligt, og liiiige se hvor langt der er ned. 

Fedt feriehus

Vi ankommer til vores feriehus, og bliver ikke skuffede. Huset ligger højt oppe, lige uden for Mellieha. Det er et mega fedt hus, med to store soveværelser, to badeværelser, en stor stue, et dejligt køkken og fin entre. Derudover er der den skønneste pool, som kun er til vores hus, og masser af plads til liggestole. Det er virkelig den mest perfekte start på vores ferie.

Den første aften er altid speciel. Det er her vi for alvor kan mærke at man er afsted, det er her man har muligheden for at forme resten af turen. Derfor plejer vi at tage ud at spise. Det giver en god behagelig start uden stress og jag. Det gør vi selvfølgelig også denne gang, og vi kører derfor ned til Mellieha by, som ligger nede ved vandet. De fleste huse på Malta er bygget af Limestone, altså kalksten som er en naturlig ressource på øen og skæres ud i store blokke. Det giver øen et særligt udtryk som vi synes er virkelig charmerende.
Denne hyggelige lille kystby med snørklede bjerg-gader der snor sig, er noget vi godt kan lide, og det gør bare dagen så meget desto mere god.

Middag i byen

Vi finder et sted, hvor vi kan sidde helt tæt på vandet og nyde vores mad. Her er hyggeligt, vejret er mildt og små bølger slår ind mod stenene ved siden af hvor vi sidder. Nogle af de lokale kigger dog mærkeligt på os, da vi blot har t-shirts og shorts på, hvor de lokale går rundt med enten lange trøjer eller jakker. For os er det jo dejligt sommervejr, og vi nyder at kunne sidde ved vandet og spise en lækker aftensmad mens solen langsomt går ned. for dem er det efterår og koldt.

Efter en lækker middag i godt selskab og med en fantastisk udsigt, kører vi atter tilbage mod huset. Trætte men glade gør vi os klar til at sove, så vi er friske til i morgen.

Historisk museum, Ghar Dalam-grotten og havnen i Valletta

Efter en god nat med masser af søvn vågner vi lidt på skift. Henriette og Søren vågner altid som de første omkring klokken 6.30-7.00 tiden. Kort efter vågner Kathrine og til sidst vågner Christoffer, gerne et par timer efter. Når man vågner et så lækkert sted som dette, er der ikke andre måder at starte dagen på, end en tur i poolen. Søren er den første, som hopper i, kort efter fulgt af Kathrine og Christoffer. Henriette holder sig på land og tager billeder. Vi kan jo ikke gå ned på mangel af gode fotos.

Nu er vi jo ikke på Malta for kun at ligge i poolen hele dagen, så mens Henriette laver lidt morgenmad, bliver Kathrine og Christoffer bedt om at komme op af poolen, og tage noget tøj på så alle er klar til at tage på tur.

Vi skal til Valletta flere gange i løbet af ugen. I dag er den bare en stop på vejen til et museum nede på den sydlige del af øen.

Gåtur i Vittoriosa

Vi er ankommet til bydelen Vittoriosa og ser som noget af det første en kæmpe stor flot bygning, med tempelriddernes tegn. Vi står et øjeblik og beundrer bygningen inden vi går videre ned mod havnen. Det betyder en del trapper, Kathrine hader trapper. Men det er fedt og vi kan se flere og flere både og mere og mere vand. Smilene bliver større, jo længere ned mod vandet vi kommer, og vi nyder det.

Nede på havnen bliver vi overvældet. Valletta er utrolig smuk, opbygget med høje mure af saltsten. Det skal virkelig opleves for det er jo mega fedt. Allerede nu kan vi se flere steder fra Tempelriddernes Skat, og Kathrine og Christoffer er nærmest ekstatiske. Det er helt utroligt mange både, i alle størrelser, men primært nogle der er væsentlig større end dem vi normalt ser på lystbådehavnen i Korsør. Havnen er attraktiv for de store bådejere, da den både er naturligt beskyttet mod vind og vejr, men måske især fordi det afgiftsmæssigt er meget billigt at lægge til i Malta. 

Vandtaxi til 2,50

Vi tager Water-taxi over havnen til Valletta. Det koster 2,50 euro pr. prs.

Vi bevæger os op ad nye trapper, og går hen mod nye steder. Vi finder et sted, hvor vi kan kigge ud på havnen. Her går vi forbi en del gadesælgere og når frem til et sted, hvor der står en lang række med kanoner, og peger mod Tempelridderens borg, som ligger på den anden side af havnen. Derovre er der også kanoner, og på den måde kunne man skyde på fjenden fra begge sider, hvis man blev angrebet. Vi kan herfra også, med stor beundring, se ned på de store krydstogtskibe. Det er uden tvivl en af de flotteste havnebyer vi nogensinde har set. Det er så vildt, og vi bliver stående i lang tid.

Havnen var dog ikke dagens mål. Vi skal nemlig på historisk museum, og det ligger samme sted som Ghar Dalam-grotten, på den sydøstlige del af Malta. Vi skal se begge dele og vi glæder os. Så tilbage til bilen
Vejene derned er små og snørklede, flere steder er der kun plads til én bil, og husene går helt ud til vejkanten så man har ikke en chance for at se om der kommer noget om hjørnet, så vi kører stille og roligt. Alligevel lykkedes det os at køre forbi skiltet mod museet og vi må vende om og lede efter det. Det viser sig at være et lille skilt på 30 cm, godt dækket af planter så det er ikke underligt, at vi i første omgang overså det. 

Ghar Dalam. Museum og grotte

Vi starter med at se deres udstilling med våben, rustninger og mange andre ting fra forskellige krige. Museet er forholdsvist stort, der er mange ting at kigge på, og vi bruger rigtig lang tid. Især kanoner og andre våben fanger vores interesse.Vi bruger også en del energi på at forestille os, hvordan det vil være at se Christoffer i en sådan rustning. Vi finder det mega interessant og bruger længere tid derinde end forventet.

Efter museet med diverse ting fra krige, bevæger vi os videre til deres anden del. 

Vi skal nu ned i Ghar Dalam Cave og se det museum, der hører til her. Vi havde læst om det hjemmefra men bliver alligevel meget imponerede over det. Her kan man se dyrenes udvikling og det faktum, at der har levet dværgelefanter på Malta. 

Malta var engang landfast med Afrika, og dværgelefanten er resultatet af den tilpasning, der skete på Malta. Grotterne er ikke særlig høje og Søren må flere steder bukke sig for at komme videre. Vi bevæger os gennem de lange lave grotter, og spor og aftegninger giver virkelig en fornemmelse af, hvor mange dyr, der gennem tiden har boet der. Det synes vi er mega cool. Museet er også mega fedt, og vi får i den grad set nogle variationer af dyr, som vi ikke ville have set andre steder. Ud over små elefanter, har her også været små flodheste. Fantastisk som dyrearter kan tilpasse sig deres levesteder.

Hard Rock i Valletta

Efter en masse ny viden og nye historier, vender vi atter bilen mod Valletta. Vi tager lige endnu et stop i Maltas hovedstad. Vi skal, traditionen tro, på Hard Rock Café. Det gør vi hver gang vi er et nyt sted, og i dag er ingen undtagelse. I dag skal vi bare have dessert. Det er dog ingen lille ting, tværtimod. Vi skal nemlig dele to af deres kæmpe store isdesserter. Den smager mega godt, og vi er alle rigeligt mætte, da vi igen tager herfra. 

Glade for vi igen er mættet både fysisk og på oplevelser, kører vi mod huset, efter en skøn dag.

To gange sejltur

Som udgangspunkt har vi en hovedregel, der siger, at vi ikke skal tidligt op og kan sove længe når vi er på ferie, med mindre vi har noget vi skal nå. Det samme gælder her. Vi får alle lov til at sove så længe vi kan. Det er til stor glæde – især for Christoffer, som elsker at sove længe. Vi tager det stille og roligt. Med lidt lækker morgenmad, en lille morgen svømmetur og god tid til at alle kan komme i bad og få pakket sammen. Med en dejlig og rolig start på dagen sætter vi kursen mod dagens oplevelser. 

I dag skal vi på en tur, som vi ikke helt ved hvad vi kan forvente af. Vi skal ud og sejle og se en grotte samt nogle klippestykker i vandet.

Mange små og smalle veje med flot udsigt præger vores køretur. Det er dejligt at kunne nyde udsigten på en smuk og solrig dag. Det sætter en god stemning, som imen blanding med vores småsnak sikrer, at vi alle er klar og spændte. 

Foto med uglen

Vi skal ikke langt i dag, hvilket er dejligt. Det betyder, at vi ikke skal bruge så meget tid på transport, men derimod har mere tid til at nyde og opleve. Vi får dog også den første oplevelse allerede da vi parkerer bilen. Der står en mand med en ugle, og man kan få lovt til at holde den. Det vil vi gerne, og Kathrine skynder sig derhen og prøver som den første. Vi får lov til at tage en masse billeder, både enkeltvis og hele familien. Det er ikke noget vi har prøvet før, hvilket bare gør det til en endnu større oplevelse. 

Efter vores store oplevelse med uglen, går vi smilende videre mod vandet, ned af bakke og hen mod de små både vi skal sejle videre i. Nede for enden af bakken får vi alle redningsveste på, og bliver sat i en lille gruppe, som vi skal sejle med. Vi fylder næsten halvdelen af gruppen, og det passer os rigtig godt. Vi kan generelt godt lide små grupper. Vi føler, at vi får mere ud af turene, og der er mere plads til, at man kan bevæge sig og stille spørgsmål. Dette er også gældende i dag.

Blue Grotto

Båden sætter igang og vi sejler langsomt ud. Vii sidder to på hver række i båden, hvilket giver god mulighed for, at kunne vende og dreje sig, så man hele tiden kan se det smukke landskab, havet og de helt utrolige flotte klipper, som vi langsomt sejler forbi.
Klipperne tårner sig op og bølgerne slå ind mod de skarpe kanter. Vi sidder alle med åben mund, det er bjergtagende.
Der er store klippe-fremspring, som nogle steder sidder sammen med øen og nogle steder hvor det ligner, at de er dukket op ud af det blå, fra havets dyb. Det er så vildt. Vi sejler ind under et af de største klippefremspring, og helt ind i en grotte. Båden kan lige vende herinde. Solens lys udefra giver en fuldkommen fantastisk blå farve, som grotten er opkaldt efter. Den blå grotte – Blue Grotto.

Lyset spiller i havet og klipperne, og vi kan ikke andet end at beundre naturens skønhed og kræfter.
Det er sådan noget her der gør, at vi igen bliver opmærksomme på hvor fantastisk jorden er, og hvor vigtigt det er, at vi passer på den. Turen føles på en og samme tid utrolig lang og alt for kort. Med de mange indtryk og smerten i kæberne af at smile, føles det som om vi allerede har fået en hel dags oplevelser. Det virker som utrolig lang tid siden vi stod med den flotte ugle. Samtidig ønsker vi at turen ville være længere.

Vi er ikke klar til at sejle tilbage, vi vil bare have det til at fortsætte. Nyde den skønne natur, som giver sommerfugle i maven, at bar beundring. Desværre må vi indse, at vores tur er ved at være slut, og selvom vi ikke er vilde med det, træder vi storsmilende ud af båden. 

Vi skal ikke hjem…..

Vi går en tur rundt i området, og finder flere smukke udsigtspunkter. Vi stopper af og til, hvor vi bare står og kigger, helt stille og nyder roen og mærker suget i maven.
Vi må endnu engang indrømme, at vi alle har en svaghed for natur. Det er virkelig noget af det vi rejser efter, og noget af det vi finder ro ved. 

Vi har talt om at vi godt kunne tænke os en lidt længere sejltur en af dagene, med mulighed for at snorkle. Vi bliver enige om at undersøge mulighederne nærmere.
Søren har hjemmefra undersøgt hvor vi kan sejle fra, så vi kører Sliema, nabobyen til hovedstaden Valletta, og finder en rigtig hyggelige by. 

Vi bliver tilbudt en bådtur

Vi går langs kajen og finder nogle spændende muligheder.
Vi går forbi en båd med alt det vi ønsker. Det er stort gammelt sejlskib i træ og turen indeholder både klipper, svømning, bespisning og afslapning. Vi bliver enige om at undersøge hvornår vi kan komme med på sådan en tur. Der er desværre udsolgt resten af ugen, og triste siger vi tak og farvel. Lidt skuffede går vi videre, og ser om vi kan finde noget der er lige så godt.

Vi finder nogle andre gode muligheder, men ikke nogle der virker lige så spændende, så vi går tilbage mod bilen.
Da vi nærmer os den båd vi gerne ville have været med, kommer en mand løbende hen imod os. Han spørger om vi skal noget resten af dagen, for de har fået et afbud på dagens sidste tur, så nu vil der være plads til os. Vi jubler og siger ja. Vi får lige lidt tid til at hente håndklæder og badetøj i bilen. Vi har heldigvis altid badetøj med, så vi kan bade hvis vi skulle finde et godt sted. Det giver pote i dag, og vores held er virkelig med os. 

Vi går om bord og skibet begynder at sejle ud. Personalet anretter et tag selv bord i styrehuset. Her er sandwich og salater. Vi sidder ude foran på skibet og nyder udsigten mens vi spiser vores mad. Det er mega hyggeligt..

Overskyet og koldt

Efter et stykke tid bliver himlen dækket af skyer. Jo længere ud på havet vi kommer, jo koldere bliver det. Vinden tager til og solen er helt skjult bag skyerne. Vi kigger lidt rundt på hinanden og prøver at finde en løsning på at holde varmen så vi ikke bliver kolde. Hvis det fortsætter sådan her bliver det en meget lang tur. Vi ender dog med at bruge vores håndklæder som jakker, og det hjalp lidt på det.

Efter en halv times tid, hvor vi fryser mere og mere, begynder solen heldigvis at komme frem. Det er på et godt tidspunkt, for vi er kommet ud til nogle høje klipper. Det er så vildt at der kan være så meget flot natur i så lille et land. Efter lidt tid, hvor vi har taget nogle billeder og lige fået en lille dukkert i det dejlige vand, sejler vi videre til en bugt, Blue Lagoon mellem Malta og Gozo, hvor vi får mulighed for at svømme, snorkle, slappe af og tage sol.

Blue Lagoon

Det er så lækkert. Vi nyder tiden, og selvom Søren ikke er den største vandhund, tager han sig lige en dukkert, og må indrømme at vandet ikke er lige så koldt som frygtet – selvom det godt måtte være varmere. Henriette, Kathrine og Christoffer nyder dog at kunne svømme i mere end 20 grader varmt vand midt i oktober.

Efter noget tid går Henriette dog op, og underholder Søren, mens de slapper af og nyder solen, som nu er kommet helt frem igen. Imens svømmer og leger Kathrine og Christoffer diverse dykkerlege mens de tager billeder med vores undervandskamera. Alle nyder det, nyder solen, nyder roen, nyder varmen. Det her er noget af det vi havde håbet på at kunne opleve, at svømme i havet uden at fryse, og det har vi nu fået lov til. Det er en gave, og vi føler os taknemmelige.

Turen hjem går hurtigt. Vi er alle trætte efter de mange indtryk og vi sidder i stilhed og bearbejder de mange oplevelser. Det er tider som denne hvor man virkelig ved at man lever. At man er sammen med de rigtige mennesker. Det her er noget af det bedste i verden, at rejse rundt i verden, sammen med sin familie. Bedre bliver det ikke. Med de tanker kører vi ind i indkørslen efter en dejlig dag.

Megalit templerne Hagar Qim og Mnajdra og besøg hos en ægte tempelridder

I dag er den dag, Kathrine og Christoffer har glædet os allermest til. Søren havde hjemmefra læst, at der er en rigtig tempelridder, som har base på Malta og at man på forespørgsel kan få lov til at besøge ham. Søren brugte lang tid, men langt om længe fik han fat på tempelridderens mailadresse, og fik lavet en aftale. Det er det vi skal i dag. Vi skal hjem til tempelridderen og snakke med ham, se hans borg og høre nogle historier. uhhh, vi glæder os.

Vi er derfor alle sammen vågnet tidligt, og vi beslutter os for at køre lige efter morgenmaden, selvom vi først har en aftale på den anden side af frokost. Når dagen alligevel står i tempelridderens navn, har vi besluttet os for at tage forbi de templer, som bliver vist i Tempelriddernes Skat III, nemlig megalit templerne Hagar Qim og Mnajdra. Det er et af de steder, som Kathrine og Christoffer har glædet sig mest til at se.

Korte køreture

Køreturene her på Malta tager aldrig særlig lang tid, når det ikke er en større ø end det er. Vi er derfor ved templerne ved åbningstid. Vores førstehåndsindtryk var faktisk lidt skuffende. Vi havde ikke lige regnet med at templerne ville være overdækket, men taget i betragtning, at templerne blev bygget 1000 år før de Egyptiske pyramider omkring år 3150 f. Kr., så er det nok en god idé, så de kan holde sig i god stand, så længe som muligt. Man har derfor overdækket dem med kæmpe sol-sejl, der kan beskytte mod både regn og sol.

Da vi endelig kom helt ind i templerne, forsvandt skuffelsen dog hurtigt. Vi blev straks imponeret på ny, men denne gang over hvor udviklet folket her var, mens vi stadig gik rundt som hulemænd derhjemme. Det er en sjov tanke at det maltesiske folk kunne være så langt fremme sammenlignet med os. Det er lige før Kathrine og Christoffer hopper rundt af ren begejstring hver gang de opdager et nyt sted som de kan genkende fra filmen.

Gåtur i Valletta

Efter en af de mest berigende gåture længe, kører vi videre mod Valletta. Denne gang i knap så god tid, men stadig med et par timer til vores aftale med Tempelridderen. Det betyder vi har god tid til at gå tur i Valletta, og vi kan nyde den smukke by. 

Fordelen, for Kathrine og Christoffer – knap så meget for Henriette og Søren, er at der er god tid til at kigge i samtlige souvenirbutikker vi går forbi. Det er noget af det bedste Kathrine og Christoffer ved og noget af det de virkelig ser som værende ferie. Heldigvis er Henriette og Søren de mest tålmodige, og står trofast og venter udenfor hver eneste butik. 

Vandtaxi til Vittoriosa

Vi tager vandtaxien og nærmer os tempelridderens borg. Nu stiger spændingen. Det er for vildt det her. Vi går op mod indgangen, men når ikke langt op, før vi bliver stoppet af nogle bevæbnede vagter, som siger, at der er lukket for besøgende. Vi ser lidt forvirrede ud, og prøver at forklare dem, at vi har en aftale med tempelridderen. De ser mistroisk på os, og beder os om at blive stående, mens de undersøger sagen. Med en lille klump i halsen, står vi og venter. Det virker som en evighed før vagterne igen kommer ned og fortæller, at tempelridderen er på vej. Vi ånder lettet op, og kan igen glæde os.

Vi venter lidt, kan ikke rigtig stå stille, og pludselig kommer der en ældre mand gående mod os. Han ligner lidt en morfar, og vi ser lidt overrasket på hinanden. Kan det virkelig være ham, med morfarmave, gråt skæg og hår, almindeligt tøj og et stort smil på læberne?
Det her var i hvert fald ikke sådan vi havde forventet han ville se ud. Måske blev vi faktisk en smule skuffede, for selvom vi ikke havde regnet med at han ville komme i rustning og det helt store udstyr, havde vi alligevel håbet på det. Bare fordi det kunne være lidt cool. 

Personlig rundvisning i Tempelridderens slot

Vi bliver fulgt rundt, han fortæller om det at være tempelridder, hvad det indbærer og hvordan det kan være, at han bor her på Malta. Hans hus er utrolig hyggeligt og meget pænt. Det minder rigtig meget om det indtryk vi har fået fra resten af byen. Da vi fortæller, at vi kommer fra Danmark fortæller han en lille sjov historie om, at vores flag, Dannebrog, faktisk er inspireret af det maltesiske, da maltesernes tempelriddere kom og hjalp os i krigen i Estland, og vi pludselig vandt. Det flag de mange krigere så som vores nuværende Dannebrog, var i virkeligheden det daværende maltesiske flag, som tempelridderne af Johanitterordenen benyttede, og som minder om det danske. 

Vi fik også fortalt hvordan man kan vide, at tempelridderen er hjemme. Hvis der er et flag i flagstangen, betyder det, at han er hjemme. Flaget er nemlig kun hejst på de dage. Mens vi stod ude på hans balkon og kiggede over på den anden del af Valletta og snakkede om, at vi nok er meget heldige, at de ikke affyrer kanoner, begyndte de pludselig at skyde. Det var som på et signal, og vi fik et lille chok inden vi stod og nød det, og fik suget hele oplevelsen ind.

Det var en vild oplevelse, og vi fik kort en fornemmelse af, hvorfor havnen i valletta har været så svær at indtage. Ved at have fæstning på begge sider af havnen, og ovenikøbet tempelridderens borg, kunne man skyde på sine fjender fra to sider på en gang. Det er utrolig smart, og er en af grundene til, at man valgte at placere hovedstaden her omkring den naturlige havn. 

Vi ses en anden gang

Efter en rundtur og masser af andre fede historier afsluttes turen og vi får at vide, at hvis vi nogensinde kommer tilbage til Malta, når flaget er oppe, skal vi ikke tøve med at komme forbi og sige hej. Det bliver vi rigtig glade for, og vi er vildt glade for vores meget unikke oplevelse. Det er ikke mange der bare sådan lige har snakket med en rigtig tempelridder, selvom han lignede lidt en hyggefar på ferie. På vej tilbage til bilen snakker vi om hvor fed en oplevelse det har været, og man kan se stoltheden skinne fra Søren, over at han kunne giver os andre denne fede og enestående oplevelse. Det er uden tvivl noget af det vi aldrig ville glemme.

Nu går turen hjem, hvor vi vil lave noget lækker aftensmad, som afslutning på en lækker dag.

En tur til Gozo

I dag tager vi en tur til Gozo. Gozo er Maltas lillebror. Den ligger ud for Maltas nordvestlige hjørne. Vi kører ned til færgen og går ombord. Det blæser en del, og færgen vipper ret meget. Heldigvis er turen ikke så lang, så ingen af os når at blive søsyge.

På afstand kan vi se Gozo by. Her er utroligt smukt. Vi går i land, og går op mod centrum. Det er varmt i dag, og vi bliver enige om at stoppe på byens torv, og få lidt at drikke. For enden af torvet ligger kirken. Vi kigger indenfor. Kirken er meget smuk. Specielt loftet og kirkens søjler er smukke. Fantastiske loftmalerier, hvor søjler og kanter er belagt med guld.

Vi går videre rundt i byen. Vi kan se fæstningen ovenfor byen. Der er lidt langt derop, men vi beslutter at tage turen. Vi bliver ikke skuffede. Fæstningen er åben for offentligheden, og helt oppe på toppen er der indrettet et område, hvor man kan sidde, og spise sin medbragte mad. Vi spiser vores madpakke, hvorefter vi begiver os tilbage mod havnen og færgen.

Mdina og en noget uventet hjemtur

Det er sidste dag, og vi skal hjem senere i dag. Vi har dog besluttet lige at tage en tur til øens tidligere hovedstad, Mdina. Den gamle by er en af Maltas ældste byer. De smukke bygninger og hyggelige gader fortæller i den grad noget om byens historie. Af selv samme grund er vi jo nødt til at skulle et smut derhen inden vores afrejse. 

Vi har, som så mange gange før, pakket dagen inden, så vi blot skal tænke på at få en god dag. Det betyder, at vi efter morgenmaden skynder os at rydde op og gøre rent, så vi kan komme afsted. Det tager ikke lang tid, selvom det er et helt hus, når man er fire om det. 

Kursen er sat mod Mdina, alt er pakket sammen og vi vinker for sidste gang farvel til huset. Det er en smule sørgmodigt, for hold da op hvor har vi været glade for det her hus, og ikke mindst hele denne skønne ø. Vi glæder os dog ved, at det ikke er slut endnu, for vi skal jo lige have Mdina med. Vi nyder derfor de små veje, eller det vil sige det meste af familien gør, for Henriette synes stadig at de er mega klamme at køre på, hun foretrækker de større veje. Men udsigten kan hun godt lide.

„Den stille by‟

Endelig ankommer vi til Mdina. Vi kører rundt i den nye del af byen. Det tager lidt tid at finde et sted at holde, men det lykkes og vi går mod centrum og den gamle by. Vi når ikke langt, før vi får øje på den store mur, der omkranser Mdina by. Byen er omringet af et fæstningsværk, som blev bygget helt tilbage i middelalderen. Efter lidt tid, går vi over vindebroen og ind gennem porten i fæstningsværket og ind til “Den stille by” som Mdina også er kendt som. Vi synes det giver god mening, for selv om der er masser af liv og hyggelig stemning, bor der fortsat kun 300 indbyggere i byen inden for fæstningens mure.

Vi går lidt rundt, suger indtryk til os, og mens vi går kigger vi også efter et sted at spise frokost. Vi giver os god tid. Kathrine og Christoffer har en idé om at de skal ind i alle de souvenirbutikker vi møder. Dette kræver en del tålmodighed fra Henriette og Søren, som allerede synes at de har været i alt for mange, og at de alle sammen alligevel har de samme ting, men Kathrine og Christoffer synes at det er fedt..

Efter et stykke tid, når vi til et lille sted, der ser mega hyggeligt ud, og vi sætter os hos Bacchus. Vi kan nu se, at vi ikke længere har alverdens tid, men at vi nok skal have lidt fart på når vi bestiller. Dette sætter især Kathrine under press, som ellers godt kan bruge meget lang tid på at vælge. Vi får dog bestilt vores mad, men opdager hurtigt, at de først lige har åbnet, og ikke rigtig virker som om de vil lave vores mad lige med det samme. Det gør os en smule mistroiske, for om vi overhovedet kan nå at få vores mad, inden vi skal afsted. Vi gør derfor tjeneren opmærksom på, at vi skal nå et fly. Denne besked giver han videre, og kort efter er der fuld gang i personalet. Der går herefter ikke længe før vi får vores mad. 

Afsted mod lufthavnen

Efter at have spist vores mad, lidt hurtigere end håbet, sætter vi kursen mod lufthavnen. Denne gang laver vi ikke nogen stop på vejen, og kan derfor bare nyde udsigten over de små krogede veje. Der er stille i bilen, på en total afslappende måde. Vi har alle haft en mega fed uge og sidder bare med vores tanker om ugens mange oplevelser.

Vi ankommer til lufthavnen, og alt virker normalt både udefra og ved tjek in.
Men lige så snart vi er gennem security går det dog op for os, at der er noget helt galt.
Der er stuvende fyldt overalt hvor man kigger hen. Der er ikke et eneste sted hvor folk ikke står mast sammen, som hvis man var til koncert, hvilket i den grad kommer bag på os. Der er også en underlig stemning, ikke larm men nærmest en summen af folk der taler. Vi bevæger os derfor hen og kigger på skærmene for at se om de kan fortælle os grunden til dette. Det gør de i den grad. Alle fly er enten forsinkede eller aflyst. Det viser sig, at et lille tysk privatfly er styrtet ned på landingsbanen, hvilket blokerer for alle andre fly. Det giver total kaos i flytrafikken. 

Kommer vi hjem i dag?

Vi prøver at tage den med ro. Vi leder efter et sted, hvor vi kan sidde ned, mens vi søger svar på vores situation. Vi er lidt pressede for vi skal nemlig mellemlande i Amsterdam, men hvis vores fly herfra er så meget forsinket som det ligner, hvordan kommer vi så videre derfra? Dette stresser Kathrine, som skal tilbage og i skole dagen efter. 

Efter lang tids søgen finder vi to sæder, hvor vi kan sidde. Henriette går på jagt efter svar, mens Kathrine og Christoffer skiftes til at sidde på det ene, så Søren kan sidde på det andet. Det er en helt vildt mærkelig situation, og vi ville ønske, at vi havde fået noget at vide inden vi var kommet gennem security, for så havde vi nok prioriteret vores tid anderledes og fundet et sted i nærheden, hvor vi kunne gå rundt eller få noget mad, i stedet for at sidde sammenpresset med mange andre frustrerede mennesker. 

Christoffer er stadig i voksealderen og spiser i den grad som en voksen mand. Han er stadig sulten, selvom vi næsten lige har spist frokost, og vi beslutter os derfor for at finde et sted, hvor han kan få noget mad. Søren og Kathrine giver derfor besked til Henriette, som fortsat er på jagt efter svar. Vi finder hurtigt en burgerbar, hvor Christoffer bestiller den største burger på menukortet. Henriette har i mellemtiden fundet os, og vi snakker lidt om de få ting man kan høre ud fra folks samtaler. Det er endnu ikke lykkedes hende at få nogle svar vi kan bruge til noget. Hun går derfor på toilettet, mens Christoffer venter på sin burger. 

Redning på toilettet

Ude på toilettet ser Henriette en ansat fra KLM som vi skal flyve med. Henriette spørger hende til råds, og hun viser sig at være meget imødekommende og vil gerne hjælpe.
Kort efter kommer Henriette løbende ud fra toilettet lige i hælene på damen. Hun når lige at råbe til resten af familien, at de skal holde sig klar og have mobilerne på sig, så vi kan komme i kontakt. Så er hun væk igen.
Kathrine og Søren kigger lidt på hinanden, mens de snakker om hvad det mon gik ud på. Imens venter Christoffer fortsat på sin burger.

Damen leder Henriette gennem lufthavnen, ud og ind gennem små gange og korridorer hvor det kun er personale der kommer, over på bagsiden af bagagebåndet og Henriette bliver spurgt om hun kan se vores kufferter, De er heldigvis let genkendelige og står på magisk vis lige ud for hvor de står. De nærmest kravler over bagage og ud i et kontor-rum hvor der sidder to andre damer, som hurtigt sættes ind i sagen. Herefter taster de tre løs på deres computere.
I løbet af det næste stykke tid, der føles som en evighed, sender Henriette løbende updates til Søren og Kathrine, som nu har fået at vide, at vi måske kan komme på et fly, med mellemlanding i Frankfurt. Det holder nemlig allerede ude på landingsbanen og er det eneste fly der kan komme til at lette. 

Det betyder, at vi sidder klar til at løbe når som helst, for de flyver lige om lidt. Dette bringer blandede følelser frem hos Christoffer, som netop har fået serveret en gigantisk burger.

Løb. Bare løb

Damerne taster og taster og begynder at printe billetter, men da de når til Kathrine går der noget galt og anden del af hendes billet kommer ikke med. Damen siger pyt, det er ikke et problem, i skal bare henvende jer ved skranken i Frankfurt, så løser de det.
KLAR! skriver Henriette til de andre. Herefter drøner damen afsted med Henriette lige i hælene. Undervejs er Henriette lige ved at begynde at grine over det absurde i hele situationen, men det har hun slet ikke luft til, det er imponerende så hurtigt den lille dame kan løbe med så høje hæle og nederdel.  

Christoffer skovler sin burger i sig, og ingen af os har nogensinde set noget menneske spise en burger så hurtigt. Han når da også kun lige at få den sidste bid indenbords, da Henriette og damen kommer løbende. Kathrine, Christoffer og Søren griber håndbagagen og løber over mod Henriette, de når ikke engang at tjekke hvem der har hvad, men satser på, at vi har det hele.

Lufthansa til Frankfurt

Sammen når vi en dør, som fører ud på landingsbanen og vi bliver sat i en bil, der kører ud til flyet, der er fuldstændig klar til at lette.
Vi bliver nærmest smidt ind i flyet, og når kun lige indenfor alle sammen, før døren lukker og flyet begynder at køre helt på plads. I samme øjeblik som vi har sat os, på de sidste fire pladser, letter flyet.

Vi kigger på hinanden, wow!  Vi nåede det kun lige, og hold op hvor adrenalinen kører rundt i kroppen. Vi griner. Hold da op, tænk at det lykkedes!  
Vi sidder hele vejen og snakker om hvad det lige var vi oplevede, for shit mand, det var for vildt. Vi sender en kærlig tanke til den fantastisk hjælpsomme dame, og taler om vi kan finde en måde at takke.
Vi er også spændte på hvordan det går når vi kommer til Frankfurt, for Kathrine mangler jo sin billet derfra og til København. Men vi håber at damen har ret i at det ikke er et problem.

Grosses problem

Da vi er landet i Frankfurt, går vi direkte hen til den skranke, som damen havde sagt vi skulle. Henriette forklarer sagen og siger, at den venlige dame på Malta havde sagt, at det ikke ville være et problem. Bag skranken sidder en meget stor tysk dame. Hun kigger på papirerne, ser stram ud i ansigtet og læner sig så helt frem over skranken, hvorefter hun meget højt siger, Grosses Problem!

Det er Kathrine der ikke har nogen billet, og derfor ikke kan komme med flyet. Det var nok det værste man kunne sige til Kathrine, på dette tidspunkt, for hun kunne på ingen måde tænke sig at blive i Tyskland. Hun går derfor nærmest i panik, for hvordan skal hun så komme hjem og have matematik dagen efter, hvis hun ikke kan komme med flyet! De fleste andre teenagere ville nok have jublet over muligheden for ekstra fridage, men ikke Kathrine.

Søren tilbyder at han bliver i Tyskland og Kathrine får hans billet, men det kan heller ikke lade sig gøre.
Samtidig med, at Henriette og Søren prøver at finde en løsning på dagens problem nummer 99, skal både Kathrine og Christoffer tisse mega meget, hvilket ikke gør Kathrine mindre utilbens.

Der bliver tilkaldt flere personaler. De skal hjælpe med en løsning på vores, Grosses problem! Heldigvis lykkes det hele til sidst. Kathrine får en plads på flyet, og hende og Christoffer kan langt om længe komme på toilettet.
Herefter letter stemningen og der kommer ro på især Kathrine igen. Vi kommer alle med flyet, og resten af turen hjem forløber uden problemer.

Retur til Danmark

Langt om længe lander vi i København og har aldrig været gladere for at være tilbage i Danmark. Vi er derfor hurtige til at finde kufferterne og hente bilen. Stadig med en smule chok-følelse hængende over os, kører vi mod vores venner, som har passet  hundene. De har som altid haft det godt, og med hundene bag i bilen, kan vi endelig slappe helt af og bare nyde ikke at skulle stresse mere.
Vores super gode ferie ender altså meget hektisk, men som altid løser vi det, og er utrolig taknemmelige for Henriette’s vedholdenhed.
Dette bliver helt sikkert en oplevelse vi vil huske for altid.

Vi var i efterårsferien 2021 på Cruise i Middelhavet. Her var vi på havnerundfart i Valletta. Læs mere om cruiset her.