Onsdag d. 10. januar 2018 lagde vi til med Oasis of the Seas ved Falmouth på nordkysten af Jamaica. Da vi lagde til lå der et skib fra Disney Cruises på den anden side af pieren. Det er første og eneste gang vi har mødt et af Disneys Cruiseskibe.
Vi havde hjemmefra booket en tur med bus til 2 seværdigheder. Dunn´s River Falls og Green Grotto Caves. Vi havde ikke de store forventninger, og vidste ikke rigtig hvad vi gik ind til. Vi skulle have badetøj på og medbringe badesko.
Mødet med Jamaica
Guiden i bussen var rigtig god. Hun var tydeligt stolt af sit land, og fortalte om hvordan den almindelige indbygger på Jamaica, rig eller fattig, lever efter ordene „Don´t worry, be happy‟. Vi så talrige eksempler på netop dette, på vores bustur langs den nordlige kyst. Mange levede under fattige kår, men de var glade.
Langs hele den nordlige kyst havde den tropiske orkan sandy i 2012 forårsaget store ødelæggelser. Kæmpe huse og palæer, beliggende helt ud til vandet, var ødelagt og forladt. Staten havde overtaget boligerne, men gjorde ikke noget for at istandsætte eller fjerne ruinerne. I stedet var alt „løst‟ materiale fjernet fra bygningerne, og kun betonskelettet stod tilbage. Fattige havde simpelthen rippet ejendommene for alt der kunne bruges til at bygge en slum-hytte. Ny boede disse mennesker så i deres selvbyggede hytter, og havde en hverdag med fiskeri eller planteavl. De arbejdede så lidt som muligt, men de var glade.
Nogle vil sikkert påstå, at folk på Jamaica er glade, da de lever i en evig rus af hash og marihuana. Det er ikke rigtigt. Siden 2015 har myndighederne strengt håndhævet et forbud mod disse stoffer. Og det virker. Der har været et kraftigt fald i indtaget, og det udgør i dag et langt mindre problem end tidligere. Alligevel lever de efter „Yah man‟ og „Don´t worry, be happy‟. Meget inspirerende at se et sted hvor stræbsomhed og karriere ikke betyder alt.
Stop på vejen
Undervejs til Dunn´s River Falls gjorde vi et kort stop ved vejsiden. Her solgtes der badesko. Sådan nogle skulle man have på, når man skulle bestige vandfaldet. Det var nemlig det vi skulle. Vi skulle bestige et vandfald. Henriette, Søren, Kathrine og Christoffer havde badesko med, men Vagn, Karin og Sebastian måtte købe.
Dunn´s River Falls
Vandfaldet er ca. 55 meter højt, men samlet bestiger man en distance på 180 m. Vandfaldet er naturligt delt i terrasser, så man tager et lille stykke af gangen. På nogle af terrasserne er der små „bassiner‟, altså fordybninger i bunden, som udgør små naturlige „swimmingpools‟. Ved ankomst bliver man delt i grupper på ca. 20 mennesker, og hver gruppe får en guide.
Gruppen går så ad trappen langs vandfaldet ned til den smukkeste hvide sandstrand, hvor vandfaldet ender, og løber ud i havet. Her danner gruppen en kæde, og opstigningen begynder. Guiden instruerer om, hvor man kan træde. Han drøner rundt på bare tæer, hjælper alle der måtte have brug for det, mens han samtidig filmer gruppen på video, som man får med efter endt bestigning. Alle billederne her er still-billeder fra disse videoer. Han klarede det hele med et „Yah man‟ og et smil. Man kan når som helst forlade vandfaldet, og gå ind på trappen langs med kanten, men jeg så nu ikke nogen, der gjorde det.
Vi havde en fest. Vi smilede hele vejen op, og opdagede at vi havde helt ondt i kæberne af det. Klatreturen tog ca. 1½ time, og alle havde haft en fantastisk oplevelse. Kommer du nogensinde i nærheden af Dunn´s River Falls i Ocho Rios på Jamaicas nordlige kyst, så må du ikke snyde dig selv for denne tur. Det er noget af det fedeste vi har prøvet.
Tilbage i bussen
Nogle af os valgte et kort besøg på toilettet, hvor man kunne komme af med det våde badetøj, indtog vi atter vores plads i bussen. Vi kørte retur mod Falmouth, men havde et stop mere på vejen. Vi skulle besøge Green Grotto Caves.
Green Grotto Caves
Hulerne er stadig ikke fuldt udforsket. Der er huler både over og under jordniveau. I nogle af hulerne er der vand, enten som søer eller floder. Hulerne har fået deres navn efter det grønlige skør der er i nogle af de dybeste, vandholdige huler. Turister som os får lov at gå en samlet distance på godt 1500 meter. Vi når ned i 12 meters dybde under jorden, og undervejs ser vi limstensklipperne danne stalagtitter, stalagmitter og stalagnater, som er drypsten fra oven og ned, nedefra og op, og til sidst dem som er vokset sammen.
Hulernes historie daterer tilbage til Arawak Indianerne. Der er fundet redskaber fra deres til. Da England i 1700 tallet angreb jamaica, søgte lokale tilflugt her. I tidsrummet mellem de 2 verdenskrige dannede hulerne tilflugtssted for en kæmpe smugler organisation, som bl.a. opbevarede tønder med rom illegalt i hulerne.
Først indenfor de seneste 50 år, er grotterne blevet en turistattraktion. Man vises rundt af virkelig dygtige og underholdende guider, og stedet er bestemt et besøg værd.
Retur til Oasis
Efter turen i grotterne kørte bussen retur til Falmouth, hvor regnen stod ned i torve. Vi hastede igennem terminalen og tilbage ombord på Oasis. Vi gik i kahytten for at klæde om til middag, og mens vi stod der fyldtes ørerne pludselig med øredøvende høj musik fra Disney skibet ved siden af. De spillede så højt, at vi ikke kunne tale sammen ude på balkonen, og vi priste os lykkelige for, at vi ikke var ombord på dét skib. Endnu mere lykkelige blev vi, da de efter kort tid smed fortøjningerne, og stak til søs.
Selv endte vi dagen med endnu en dejlig middag i restauranten, inden vi i aften sejler mod Mexico. Læs om vores oplevelser i Florida her.