Masca Kløften
Masca kløften er efter vores mening en af de mest spektakulære kløfter og helt fantastisk til en vandretur. Det er en kæmpe oplevelse, men turen bør kun tages hvis du er erfaren vandrer. Turen er altså ikke for børn, folk med fysiske udfordringer eller som ganske enkelt ikke er i form til at vandre i bjerge. Tidligere var det sådan at man kunne gå turen ned, og så blive samlet op af en båd, når man nåede ned til havet. Herfra blev man sejlet til en nærliggende by, hvor man kunne blive kørt tilbage til start.
Det kan man IKKE i dag – Hvis du går ned, SKAL du selv kunne gå op igen! Måske vender gå/sejl turen igen retur, men i skrivende stund er det ikke en mulighed.
Her kan I læse om hvordan vi oplevede det, samt nogle tip til hvad man skal være opmærksom på, inden man begiver sig afsted.
Dagen er kommet
Vi skal tidligt op i dag. Vi bliver hentet på gaden foran vores lejlighed klokken 7.00. Herefter går turen til Masca, hvor vi skal Hike i Masca Kløften. Vi er lidt nervøse for vi ved godt, at det er en barsk tur vi kaster os ud i. Men vi føler også, at vi har forberedt os bedst muligt. Vi har trænet vandring i bjerg terræn i 2½ måned, hvor vi langsomt har gået længere og længere, og med større og større sværhedsgrad.
Nu er dagen kommet. Vi skal Hike i Masca kløften
Masca kløften er en af de sværeste og hårdeste vandreruter på Tenerife. For at få adgang til kløften skal man ansøge i god tid. Man sender et foto med, for at blive godkendt. De vil helst ikke have folk der er over 60 år gammel. Man skal have vandresko/støvler, og man skal være i god form.
Der bliver kun lukket 100 mennesker ned hver lørdag og hver søndag, og man bliver lukket ned i hold på 25 personer i timen med start klokken 9.00. Kløften lukker klokken 16,30, og hvis man ikke er nået op inden, kommer man til at betale for, at en ranger bringer en op.
Masser af proviant
Vandringen tager en hel dag, så vi har pakket rygsækken godt. Vi har pakket med 6 liter vand +juice, kakao og cola. Vi har madpakke, kiks, frugt og chokolade, samt energibarer med til hele dagen. Det virker ret vildt, men det skulle vise sig, at det absolut ikke var for meget.
Vi forventer høj sol og temperaturer over 25 grader, så det bliver en varm omgang.
Klokken 7.15 kommer vores chauffør. Hun kører i en 7 personers Dacia Jogger. Vi er de første der bliver hentet, så vi tager bagsædet, så det er lettere for de næste at komme ind. Bilen bliver hurtigt fyldt op med andre vandrere, og lidt uden for Puerto de la Cruz mødes vi med endnu en bil med yderligere 9 personer.
Chaufføren spørger til vores nationalitet. Da vi fortæller at vi er fra Danmark, hæver hun øjenbrynene og spørger til vores erfaring med vandring. Da vi fortæller at vi har trænet i 2½ måned med masser af kilometer og højdemeter, bliver hun lidt mere rolig. “Danskere ved ikke hvad bjerge er, de tror de kan klare alverden.‟ hun kigger lidt på os så siger hun “Men I skal nok klare det”. Det gav så lige lidt flere sommerfugle i maven.
Køreturen til Masca
Vi har kørt turen op til den lille by Masca mange gange før. Køreturen op og ned af bjergene er fuldstændig fantastisk, men vi har aldrig kørt vejen derop med en lokal før.
Det går ret hurtigt. En del hurtigere end vi selv ville have kørt. Men vi føler os aldrig utrygge. Hun virker som om hun har styr på det, og snart er vi ved Masca.
Vi får udleveret vores vandrestøvler, hjælme og får en sikkerheds briefing inden vi kl. 9.00 bliver lukket ind af en port, der fører ind til det område hvor stien fører os ned af bjerget.
Vandringen begynder
Guiden fortæller, at den første og den sidste kilometer er de mest stejle. Her er trinene 30 cm høje.
Det er ikke noget problem her til morgen, men når vi skal op i eftermiddag, vil den sidste kilometer være i direkte sollys og høj varme, Det er derfor vigtigt at vi sørger for at gemme både drikkevarer og kræfter. Gruppen bevæger sig stille og roligt ned i kløften. Vi har 850 højdemeter og 5 km fugleflugtslinje foran os på turen ned, og derefter det samme op igen.
Vi følges ad. Guiden har et tydeligt ansvar for gruppen, og holder korte pauser, hvor hun tjekker op på alle. Vi lægger os bagerst i gruppen, så vi bedre kan tage film og fotos. Vi sørger også for at få lidt at spise og drikke.
Her er vildt smuk. 700 meter høje klippevægge på begge sider. Her er palmer og kaktus, og en del sjældnere planter, der kun gror her. Enkelte steder skal vi igennem helt smalle slugter, hvor Søren må dukke hovedet. Andre steder går vi på næsten flad mark, og atter andre på stejle trin og klipper. Man skal kigge godt efter hvor man træder. Man kan let træde forkert og komme galt afsted.
Nede ved kysten
Turen ned tager ca. 2½ time. Selv om det har været ned ad hele vejen, kan det udfordrende terræn godt mærkes i kroppen. Det er også blevet godt varmt, og vi glæder os til at få en kølende dukkert i havet inden vi skal op igen. Vi må indrømme, at der er lidt en følelse af lettelse da vi skimter vandet, for nu ved vi hvor langt der er, og ved hvad det vi skal igennem for at komme tilbage.
Da vi nærmer os havet møder vi en stor hule. Hulen har været brugt som tilflugtssted for nogle af de første mennesker på øen. For os gav det lige et tiltrængt stop i skyggen.
Da vi når kysten er der et højt hegn. Det er ikke tilladt at gå ned på stranden eller ud på den nybyggede mole. Den er nu kun til redningshelikoptere. En tysk dame troede hun kunne springe i vandet fra molen, men vandet var ikke dybt nok, og hun ramte en klippe.
Nu har de lukket stranden og molen af sikkerhedsårsager. Det er ret typisk hernede. Som guiden siger. Der er en der begår en fejl og det går ud over os alle.
Her findes for øvrigt heller ikke noget toilet, eller picnicborde eller andet. Stien stopper bare – og så er det op af bjerget igen.
Frokost
Vi finder en klippeblog og sætter os og spiser lidt af vores mad og samler kræfter inden vi skal op igen.
Udsigten er fantastisk og man føler sig nærmest lillebitte mellem de enorme klipper.
Det giver også stadig lidt sommerfugle i maven at vide, at man skal starte vandringen op.
På billedet herover står en palme i fuld størrelse bag en klippesten.
Palmen kommer til at virke som en lille busk i forhold til de høje klipper.
Geologisk set er kløften også virkelig interessant. De lodrette streger er dannet af magma, mens de vandrette er dannet af lave fra forskellige udbrud.
Opturen begynder
Vi spørger guiden, om vi må begynde opstigningen før de andre. Vi vil gerne gå i vores eget tempo, og holde pauser, når vi har brug for det. Det får vi lov til. Vi sørger igen for at spise og drikke, og begynder så opstigningen.
.
Det er hårdt. Den første kilometer stiger det en del, inden det flader lidt ud. Vi holder nogle pauser undervejs, og vi tager både film og billeder.
Efter et par timer kan vi se Masca. Byen ligger stadig højt over os. Vi ved vi mangler det værste, men vi har det godt. Søren kæmper lidt med en øm negl, da tåen en blevet mast godt frem i skoen på vej ned. Henriette mærker så småt trætheden komme snigende, men vi mangler kun de sidste par kilometer.
Ulideligt varmt
Solen bager, her er ingen vind, og det bliver en del mere stejlt. Her er ulideligt varmt, og vi søger skygge hver gang der er et træ eller en busk. Vi har stadig vand og kakao, men det forsvinder ret hurtigt her i solen. Nu er vi på det sidste, stejle stykke. Her er ingen skygge, og trinene er ulideligt høje, når man har ømme lår. Søren har lidt en fordel med sine lange ben, så han går forrest, og kan herefter tage Henriette i hånden og trække hende op. Vi holder pause for hver 30 meter, og kæmper os langsomt op ad bjerget.
Vi er på toppen
Vi når op ca. klokken 15. Vores Hike i Masca Kløften har taget 5½ time. Vi er det tredje par i vores gruppe, så nu er det bare at vente. Vi sidder på pladsen foran kirken i skyggen fra det store træ. Her har vi stået mange gange og nydt udsigten ned i kløften, men fra i dag er udsigten helt anderledes. Noget mere nuanceret, og med masser af minder. Vi kan med stolthed sige: “Ja. Vi gjorde det sgu´ “.
Sørens skridttæller sagde 25.925 skridt. Det svarer normalt til 18,8 km. Højdeforskellen svarer til 183 etager. Det er næsten 2 gange Empire State Building.
Klokken er tæt på16.30 inden de sidste kommer op. Herefter går turen tilbage til lejligheden i Puerto de la Cruz. Vi sover nok godt i nat. Hvis vi kan falde i søvn for de ømme muskler.
Bonusinfo
De første 6 dage efter turen i Masca Kløften, gik vi slet ikke. Vi var ømme alle vegne. Sørens storetånegl blev helt blå, og endte med at falde af.
Her kan du læse om et af vores tidligere besøg i Masca.
Her kan du læse om andre oplevelser på Tenerife.