Nu blev det endelig den dag, hvor jeg skulle på min længe ventede dykkertur på Great Barrier Reef.
Turen er undervejs blevet lavet om til en snorkletur, og hvis du ikke allerede ved hvorfor, kan du læse om det her.
Jeg havde glædet mig vildt meget til til denne tur, som var planlagt allerede inden jeg tog hjemmefra. Det vil sige før jeg var i Vietnam, Thailand og Bali. Så forventningerne var høje.
Jeg skulle hentes klokken 6.15, så klokken 6 stod jeg klar udenfor mit hostel. Det var mega koldt – kun 12 grader – og jeg havde kun en top og shorts på. For hvem tjekker lige en vejrudsigt når man er i Australien? Godt nok er det vinter, men stadig, jeg skulle ud på havet og nyde solen. Så er der jo ikke nogen grund til at tage så meget tøj på. vel?
Jeg stod frysende og ventede og ventede, men der kom ikke nogen og hentede mig.
Klokken 6.45 var jeg efterhånden både gennemkold og temmelig irriteret. Jeg endte derfor med at skrive til selvskabet om de havde glemt mig. Det havde de delvist. De havde glemt at fortælle, at folk der bor på mit hostel skulle gå over til dykkershoppen. Man blev ikke hentet ved sit hostel, som det stod i mine papirer. Klokken 6.50 blev jeg derfor hentet af en medarbejder, og jeg kan hilse at sige, at jeg var virkelig kold og meget frustreret. Heldigvis var det virkelig nemt at finde svømmefødder og en dykkermaske, og jeg blev sammen med en håndfuld andre kørt med bus til vores båd.
Vi var 30 gæster ombord, og i alt 7 besætningsmedlemmer. Ingen af besætningsmedlemmerne – måske kaptajnen, ingen ved det – var fra Australien. Ham, der skulle styre det hele kom fra Frankrig, og det kunne man virkelig godt høre på hans accent. Det var virkelig tydeligt, og der var faktisk tidspunkter hvor vi ikke helt forstod hvad han sagde. Om det fortæller mest om vores engelsk eller hans, skal jeg ikke kunne sige. Men det var både virkelig sjovt at høre på, og lidt forvirrende, når det indimellem kom ord vi ikke helt forstod.
Da vi kom ombord fik lidt morgenmad, og så begyndte en briefing. Vi fik fortalt lidt om medarbejderne, hvilken rolle de havde, og hvor vi skulle bo. Her fik vi 2 minutter til at smide vores tasker ind på værelserne inden briefingen fortsatte. Herefter fortalte franskmanden videre om hvad dykkerne kunne forvente.
Pludselig var der en yngre passager der faldt om. Personalet var lynhurtigt henne hos ham, og de begyndte med det samme med hjertemassage. Vi andre blev gennet ud på dækket, mens de fandt hjertestarteren frem. Vi var rystede og hans kæreste fuldstændig skrækslagen. De kæmpede ret længe med ham, – samtidig med at de havde kontakt med et hospital på fastlandet over telefonen – og de endte heldigvis med at få liv i ham. Han blev ombord resten af turen, og var på dag 2 og 3 med til at snorkle. Det var en voldsom start, men det var virkelig godt at se, at personalet reagerede så hurtigt.
På grund af alt postyret havde vi slet ikke lagt mærke til at det var blæst kraftigt op. Vi fik nu af vide, at vi ikke kunne komme indenfor igen, da bølgerne var for voldsomme til at man måtte gå rundt.
Over halvdelen blev søsyge, også en fra personalet. Bølgerne var voldsomt høje, og folk brækkende sig på alle sider af mig. Jeg følte mig heldig og var ret stolt af mig selv, da jeg efter vores 3 timers sejltur stadig ikke var søsyg. Da vi langt om længe stoppede og jeg kunne komme ind og få varmen, var det en ren lettelse og i den grad tiltrængt. Jeg må indrømme, at det ikke lige var den start jeg havde håbet på. Jeg så tre meget lange dage for mig.
Vi fik lidt snacks og skulle så til briefing omkring stedets vandforhold og hvad man skulle være særligt opmærksom på inden man hoppede i vandet netop her.
Så blev det endelig tid til den første snorkletur på selveste Great Barrier Reef. Jeg fandt mig en boddie – man skal være mindst to sammen, også når man snorkler i tilfældet af, at der sker et eller andet – og vi gjorde os klar.
Det var stadig koldt, der var masser af vind og det blev en udfordring at skulle have våddragt på. Da jeg endelig fik den på synes jeg ikke den sad rigtigt, og det viste sig at være fordi jeg havde vendt den forkert. De våddragter vi har herhjemme er lynlåsen bagpå, så det gik jeg ud fra den også skulle være her. Det skulle den så ikke. Jeg måtte derfor kæmpe med at få min våddragt af igen, inden jeg kunne vende den rigtigt. Da jeg endelig havde fået den på, denne gang med lynlås foran, rystede jeg af kulde. Det fik dog ikke lov til at stoppe mig, og jeg var hurtigt til, sammen med min boddie, at komme i vandet.
Allerede da jeg kom ned i vandet begyndte jeg at få varmen. Det er godt klaret, at det er varmere at være i vandet end ovenfor. Desværre må jeg indrømme, at jeg fandt det første sted ret så skuffende. Måske var det fordi bølgerne var så høje, at jeg virkelig fik meget vand i min snorkel. Måske var vi lidt for højt oppe i forhold til koralerne, jeg ved det ikke. Der var i hvert fald ikke så meget at se på. Vi så dog en skildpadde spise, hvilket var mega exciting. Med 5 minutter tilbage af vore første tur vendte vi om og svømmede tilbage til båden.
Da vi kom op på båden begyndte jeg virkelig at fryse. Nu kom jeg op fra det varme vand og skulle have den våde våddragt af og stod så våd i den kolde vind. Man skulle nemlig være helt tør før man måtte gå indenfor på båden.
Da alle var kommet ombord fik vi noget frokost. Det smagte super godt, var dejlig mættende og så var det varmt. Lige det man havde brug for.
Efter maden begyndte vi at sejle igen. Denne gang var det kun en kort tur, hvorefter vi lå for anker. Her skulle vi nemlig være natten over og frem til dagens andet dyk + natdykket for de rutinerede dykkere.
Heldigvis var anden gang meget bedre og denne gang fandt vi både Nemo og Dory. Mega cool og et af mine klare mål, ved denne tur.
Vi så rent faktisk også fisk. Nogle af dem var ret store og meget farverige, så det var en klar forbedring og det bedste sted indtil nu – også medregnet Indonesien. En af grundene var, at vandstanden var blevet lavere, så vi var tættere på korallerne, og kunne faktisk røre dem hvis vi ville – det gjorde vi selvfølgelig ikke.
Jeg så dog både en skildpadde og andre spændende dyr, blandt andet en rokke og en dragefisk.
Her skulle der være god mulighed for at se hajer, og det blev der i den grad også. Dykkerne var mega glade da de kom op, for de havde ser i hvert fald 5 hajer og mange større fisk. Jeg så desværre ikke nogen hajer, men var optimistisk i forhold til at se nogen på mine resterende snorkleture.
Efter denne tur gik jeg i et meget hurtigt bad og kort efter var det tid til at spise noget aftensmad.
Igen var maden bare super god og dejlig varm. Den var dog lige lidt for spicy til mig, men netop fordi jeg stadig frøs gjorde det ikke noget.
Efter maden blev der spillet spil, hygget og snakket rundt omkring bordene. Det var dejligt bare at kunne slappe af inden natholdet skulle til at dykke. Alle – inklusiv os der ikke skulle ned og dykke – var meget spændte. De endte også med at se en hel masse, og lige her var jeg ret misundelig. Jeg ville ønske jeg selv kunne have været dernede og set alle de dyr, men det var ikke sådan det skulle være.
Næste dag startede den første tur i klokken 7.30. Det betød briefing klokken 7 og vi blev vækket klokken 6.45. Da jeg havde siddet og snakket med to østrigske drenge til klokken alt for sent, var jeg virkelig træt. Bølgerne var virkelig store og min boddie var ikke stået op, så jeg sprang første omgang over, og gjorde mig i stedet for klar til anden omgang.
Bølgerne var stadig høje, men nu ville jeg i. Det kom jeg, men det var seriøst ikke nogen fed oplevelse. Der var virkelig meget strøm, og jeg fik hele tiden vand i snorklen. Jeg fik derfor stort set ikke set noget som helst. Jeg var dog så heldig, at på den korte tid jeg kiggede ned ca. midt på turen, så jeg en hvidtippet revhaj. Jeg har drømt om at svømme med en haj i mega lang tid, og nu skete det endelig.
Så selvom det ikke var længe, gjorde det hele turen så meget bedre.
Resten af den snorkletur kæmpede jeg for at trække vejret og komme tilbage til båden. Jeg havde på et tidspunkt lyst til bare at give op. Det var virkelig hårdt, især når man ikke kunne trække vejret for de høje bølger. Jeg endte dog med at komme op, og det blev sidste gang jeg var i. På det her tidspunkt var jeg trist over, at jeg ikke kunne dykke, for det ville have været nemmere med en regulator. Derudover sagde alle dykkerne også at overfalden var crazy, og at det var meget bedre nede i vandet. Men jeg så min haj, og jeg er mega glad for det. Det var så vildt og jeg er stadig helt høj over det. Heldigvis fik jeg en video af den, og jeg ser den stadig på repeat.
Da de andre skulle dykke kunne jeg derfor tage et bad uden stress og jag. Det var sådan set dejligt nok, men også lidt trist ikke at kunne se alt det dykkerne så. De så en del mere end os der snorklede.
Igen sad jeg til langt ud på natten og snakkede med de østrigske drenge. Vi havde det virkelig grineren, men fortrød lidt, at vi ikke var gået i seng noget før, da vi blev vækket klokken 5.45. Vi var virkelig trætte.
Som sagt snorklede jeg ikke mere, for jeg blev på et tidspunkt dagen inden, trykket ned af en bølge, så jeg fik for meget tryk i mit øre til, at det kunne udlignes. Jeg havde ondt i øret hele dagen, og ville ikke risikere at det blev værre – bølgerne var også stadig virkelig store, så det gav meget sig selv. De andre snorklere var dog i, men de havde ikke rigtig set noget, og jeg fik det lidt bedre over ikke at være gået glip af noget.
Jeg kunne derfor nyde noget lækkert mad, og pakke mig stille og roligt sammen. Vejret var også begyndt at være okay, så man kunne være på soldækket, hvis man lagde sig ned og ikke blev ramt af vinden. Det gjorde jeg selvfølgelig sammen med mine østrigske venner – når de ikke lige dykkede. Jeg kunne også nyde videoen af en rokke jeg så på min anden snorkletur.
Efter alle havde været i vandet for sidste gang fik vi lidt afskedskage og sejlede stille og roligt tilbage til land. Okay, helt stille var det ikke, der var stadig mange der kastede op, men slet ikke lige så mange som på vej ud og denne gang kunne vi også sidde indenfor, hvilket var virkelig rart.
Om aftenen havde man mulighed for at mødes på en lille bar sammen med crewet, og få afsluttet det hele med en drink og noget mad. Jeg mødtes med de østrigske drenge, og nogle af de andre vi havde hygget med i løbet af vores tur. Crewet kom dog først to timer efter det planlagte tidspunkt. Vi havde det rigtig hyggeligt, og det var en rigtig god afslutning på en god tur trods kulde og store bølger. Jeg fik svømmet med en haj, jeg så en rokke, dragefisk og en skildpadde, jeg har set Nemo og jeg har fået nogle nye venner. Jeg er rigtig glad for at jeg kom på denne tur, selvom det ikke blev den tur jeg havde planlagt hjemmefra.
Læs mere om mine oplevelser i Australien her.