Florida Keys er en perlerække af øer, der er forbundet af 43 broer, hvilket giver mulighed for en helt unik køretur, på ikke mindre end 260 km fra Florida til enden I Key West.
Florida Keys ligger på stribe i havet syd for Florida. Med Atlanterhavet mod øst, den Mexicanske Golf mod vest, og Cuba kun 150 km mod syd.
Der er så meget at se. Så mange steder at opleve. Så smuk natur og en helt speciel (afslappet) stemning.
Umuligt at nå det hele.
Vi havde ikke en weekend, som overskriften indikerer, men vi havde fra onsdag sidst på eftermiddagen til fredag morgen/formiddag. Tidsmæssigt kan man altså nå en tur svarende til vores på en weekend, hvis man har lyst.
Vi havde på forhånd bestemt, at vi ville hele vejen til ud til enden i Key West, og at køreoplevelsen derud og de timer vi fik i byen, skulle være den primære oplevelse. Alt, hvad vi kunne suge til os på vejen til enden, ville vi betragte som en bonus.
Her er et nyttigt link, til en kør-selv guide til telefonen.
Hotel på Key Largo
Vi bestilte hotel nøjagtig et år før vi skulle derud. Allerede her var udvalget begrænset. Der var stadig ledige hoteller på alle øerne hele vejen, men priserne er skruet voldsomt op, og det er svært at finde det “helt rigtige” til en overkommelig pris.
Vi endte med at bestille 2 værelser på “The Drift Hotel” på Key Largo. Se link her
Hotellet har privat strandgrund med borde/bænke og med badebro. Smukke, stilfulde værelser med privat badeværelse. Her var køleskab og et lille køkkenbord. Rent og pænt. Gode anmeldelser og en overkommelig pris.
Vores alternativ var at vælge et hotel på en af de næste øer. Så ville vores køretur til Key West dagen efter blive lidt mere overkommelig. Til gengæld ville vi være presset på pris og/eller kvalitet.
Key Largo er den første af øerne i Florida Keys. Den er også den længste. Den er godt 60 km lang. Den betragtes af mange også som den smukkeste. Det er den måske også, men først når du kommer væk fra hovedvejen og ned til vandet. Her er mange små strande, bugter og udsigtspunkter, hvorfra man kan nyde solnedgangen eller nogle af de forskellige aktiviteter, der er på hele kæden af øer. F.eks snorkling, dykning, sejlads med båd eller på jetski.
Ved 95 miles mærket.
Overseas Highway eller Florida US Highway 1, begynder i Key West. Husene langs vejen har ikke husnumre, som vi kender det i Danmark. The Drift Hotel har nummer 95320, hvilket betyder, at det er ved punktet 95,32 miles fra rutens start i Key West. Du ved altså via husets nummer, hvor langt det er til enden af vejen, allerlængst mod vest (og syd).
Vi tjekkede ind sidst på eftermiddagen. Vi bar vores bagage ind, og tjekkede værelserne, før vi gik ned til den private strand. Wow. Her er fedt. Palmer, sand, turkisblåt vand, små overdækkede siddeområder, og den smukkeste badebro. Som taget ud af et rejsekatalog. Vi nød det i fulde drag, og Jan hoppede lige en tur i vandet, selvom badevandstemperaturen den 24 januar 2024, ikke var imponerende. Vejret, og temperaturerne på land, var til gengæld fine. Korte ærmer og shorts, og på den behagelige side af 20 grader.
Vi var med det samme meget tilfredse med vores valg af hotel. Det her er paradis.
Middag på Snappers
Efter turen på stranden, kom sulten snigende, og vi skulle finde et sted at spise. “The Keys” er selvfølgelig kendt for bl.a. masser af “Seafood”. Fisk, hummer, rejer osv. Masser af specialiteter og sin helt egen stil. Vi gik på Google Maps og søgte efter restauranter i nærheden. “Snappers” lå ganske kort nede af vejen. Den fik ok anmeldelser, og så fin ud. Ved restauranten blev vi hilst velkommen af en Pelikan. Så fint.
På Snappers fik vi det lokale køkken. Maden var fin, og vi betalte 170 dollars (ca, kr. 1000,-) for en middag til 4 personer.
Efter middagen tog vi tilbage til hotellet, og gik tidligt i seng. Vi kunne se frem til at skulle tidligt op, og ud på en lang køretur dagen efter.
Afsted mod Key West
Næste morgen var vi tidligt på færde. Vi valgte at spise morgenmad på stranden, hvor vi også lavede en lækker madpakke. Den blev pakket i bilen sammen med drikkevarer, og så var der afgang.
Vi havde i Miami lejet den lækreste bil. En Ford Expedition, og nu skulle den for alvor ud og køre. Hele vejen til Key West, næsten 100 miles derud og 100 miles tilbage. Vi havde kun krydset broen ud til Key Largo, og manglede stadig 42 broer. Vi glædede os helt vildt.
Key Largo, Islamorada og Marathon
Det første stykke på Key Largo, er der huse på begge sider af vejen. Her er masser af skilte og reklamer, som viser vej til alt hvad et turisthjerte kan ønske sig, lige fra tøjbutikker til dykkercentre og restauranter. Her fra vejen kan man ikke se det smukke paradis agtige landskab der gemmer sig bag husene ned mod vandet.
Efter et godt stykke bliver Key Largo til Islamorada, som i virkeligheden er flere små øer, som hænger sammen med dæmninger og broer. Efter Islamorada kommer det første længere stykke med flere broer her er åbent så man kan se det smukke landskab fra vejen, vi sidder nærmest med hovedet klistret til bilruden for at få det hele med. Vi kører over den ene lille ø efter den anden, inden vi kommer til den lidt større ø Marathon. Marathon er nok den mest populære ø, her er du ca. halvejs og det er også her du finder Dolphin Research Center, hvor man kan komme ind og se hvordan de behandler delfiner, der af den ene eller anden grund er kommet galt af sted i naturen.
Lidt længere fremme ligger Florida Keys Aquarium, hvor du kan besøge akvariet eller du kan komme til at snorkle eller dykke på koralrevet. Her ligger også et redningscenter for skildpadder, Turtle Hospital, som bestemt skulle være et besøg værd.
I området findes der flere små og store lystbådehavne, som bærer tydeligt præg af at det er her de rige og de smukke holder til.
Det er også herfra du kan komme på havet til alle typer af oplevelser. uanset om du gerne vil have fart og spænding, komme tæt på dyrene eller have en romantisk aften med middag og solnedgang. Her er masser at vælge imellem.
Seven Mile Bridge
Lige inden vi forlod Marathon, drejede vi fra mod syd, og kørte ned til en parkeringsplads, hvor der var både hotel og restaurant. Herfra gik vi af stier op på hovedvejen, hvorfra vi kunne se et af højdepunkterne på vores tur. Den berømte Seven Mile Bridge. Broen er, som navnet indikerer, tæt på syv miles lang (6,79). Det svarer til 11 km. Den første bro på stedet stod færdig i 1912, og var en del af jernbanen, der gik helt ud til Key West. Det var en kæmpe ting, da den åbnede, og man pludselig kunne nå til et sted, som man indtil da kun kunne komme til med skib. Jernbanen blev finansieret af olie milliardæren Henry Flagler, og gjorde det pludselig muligt for mange mennesker at komme til Key West.
Stormen i 1935.
D. 2. september 1935 smadrede en kategori 5 orkan alt på Florida Keys. Også jernbanebroerne. Staten overtog alle broerne og valgte at bruge resterne som grundlag for vejbroer i stedet. I 1938 stod alt færdigt, og man kunne nu køre i bil til Florida Keys og Key West.
Der hvor Seven Mile Bridge er landfast med øen Marathon er der et mindesmærke, som beskriver, hvordan man kom fra jernbanebro til bilbro. I 1982 åbnede en ny Seven Mile Bridge. Den løber parallelt med den gamle, som i stedet bruges som cykel og gangbro. Mange steder er den gamle bro brudt sammen, så man kan ikke gå eller cykle længere, sammenhængende distancer på de gamle broer. Men man kan komme ud på dele af dem. De er en del af “Florida Keys Overseas Heritage Trail”, som man forsøger at bevare for eftertiden.
Vi gik et stykke ud på den gamle bro, og mærkede historiens vingesus. Smukt, spændende og katastrofalt på samme tid. Efter gåturen på broen gik vi tilbage til bilen og spiste frokost, hvorefter vi kørte op på og over broen. Igen sugede vi oplevelsen til os, og der blev fotograferet rigeligt.
Big Pine Key og Key West
Efter Seven Mile Bridge kom vi til Big Pine Key. Her er mindre bebyggelse, færre huse og mere natur. Her er fredede områder, hvor man kan være heldig at møde det specielle rådyr Key Deer.
Vejen snor sig lidt mere her. Øerne ligger ikke på en helt lige række, så broerne, der forbinder øerne, går ikke alle i samme retning. Nogle steder kan man se fra en bro til den næste, hvilket giver en helt anden oplevelse på køreturen.
På dette stykke så vi også både en kæmpe Zeppeliner og et fly fra US Airforce. Luftvåbnet har base tæt på Key West, og den kan tydeligt ses fra vejen.
Key West
Først på eftermiddagen nåede vi til enden af vejen. Vi kørte direkte ned til den store “bøje”, der markerer USA´s sydligste punkt. Eller nærmere: Det sydligste punkt på “fastlands USA”. Der findes et punkt på Big Island, Hawaii, som ligger længere mod syd. Der har vi også været, men det er en anden historie.
Vi parkerede bilen, og gik tværs over vejen. Her blev vi noget overrasket, for her stod en lang kø af mennesker, turister, der, ligesom os, vil have et foto til forevigelse af deres tilstedeværelse på dette sted. Folk i køen er flinke til at hjælpe hinanden. De forreste i køen går hen til bøjen, og de næste i køen tager et billede. På den måde er man fotograf, inden man selv bliver fotograferet. Det fungerede vildt godt. Mens vi stod i køen passerede en af de berømte tur-busser, der kører folk rundt i Key west.
Hemingways hus
Et af de mest ikoniske og berømte steder i Key West er forfatteren Ernest Hemingways hus. Her boede han i 1930’erne, hvor han sad i et skur i baghaven og skrev romaner på sin skrivemaskine. Maskinen står stadig i skuret, og kan ses når man besøger stedet.
Selve huset er i 2 fulde etager, og er bygget i Caribien-stil. I træ med svalegang på 1 sal. Huset ligger på Whitehead Street, nogle få hundrede meter nord for det sydligste punkt. Næsten lige overfor ligger det historiske fyrtårn, Key West Lighthouse, som også er åben for besøg.
Vi gik ad Duval Street tilbage mod bøjen for at hente bilen og køre til den nordlige del af byen. Duval Street er hovedgaden i Key West, men det er oppe i den anden ende, at de berømte steder er. I den sydlige ende kom vi dog forbi en kæmpe positiv overraskelse, som vi ikke havde hørt eller læst om på forhånd. Nemlig…..
The Key West Butterfly and Nature Conservatory
Link i overskriften. Udefra ligner det et stort drivhus, og vi tøvede lidt med at gå ind. Vi vidste jo ikke hvad det var. Heldigvis gjorde vi det. Det var en fantastisk oplevelse. Du kommer ind i en helt anden verden. Her er tropisk klima, og sommerfugle og andre fugle flyver frit rundt. Her er Flamingoer og små skildpadder, og du går bare rundt og får den Wow-oplevelse efter den anden.
Man kommer helt tæt på, og sommerfuglene kommer helt tæt på dig. Søren havde en sommerfugl på skulderen på en del af hans tur rundt, og vi så andre gæster have dem i håret eller på hatten. Vi tog hundredvis af fotos. Her er nogle få.
Truman’s Little White House
Vi hentede bilen og kørte mod centrum. På vejen slog vi et smut forbi et ret berømt sommerhus. President Harry S. Truman, som var præsident i USA fra 1945-53, brugte stedet som sin sommerbolig, og det er det, som det er mest berømt for. Huset blev bygget i 1890, og tilhørte den amerikanske flåde. Det har haft mange forskellige funktioner, og mange berømtheder har boet her. President Taft stoppede her på sin vej til Panama, da han var på vej for at inspicere kanalbyggeriet i 1912. I 1918 blev Thomas A. Edison udstationeret her. Hans opgave var at opfinde krigsmateriel. Under 2. verdenskrig var her flådebase, og under den kolde krig havde man center for ubåds uddannelse her.
Gåtur i centrum
Vi parkerede i byens nordlige del, tæt på havnen og centrum. Herfra kunne vi gå en tur ned til Duval Street, videre til Key Lime Pie Bakery i Greene Street og via havnen tilbage til bilen. Man skal nemlig ikke besøge Key West uden at smage den lokale specialitet Lime Pie. Lime Pie blev, ifølge historien, opfundet af Aunt Sally i 1890. Den indeholder bl.a kondenseret mælk, æg og selvfølgelig lokale lime. Mums.
På gåturen langs havnen så vi flere pelikaner og leguaner. De er her i stort antal, og ses alle steder. Specielt på havnen. Andre steder i byen kan man se de fritgående høns, som Key West også er berømt for.
Så går turen hjemad
Klokken nærmer sig 17, og det er på tide at køre retur mod The Drift. Snakken om dagens oplevelser går livligt i bilen. Der bliver taget lidt billeder undervejs, og vi mærker alle sulten snige sig ind på os. På Marathon beslutter vi at gøre holdt ved “Island Fish Company” (link). Et lille spisested, som viser sig at være fuldstændig exceptionelt. Vi sidder overdækket, næsten udendørs, med udsigt til en lille havn. Vi bestiller mad uden de store forventninger, men da vi får maden bliver vi positivt overraskede. Det er så lækkert, og det smager vildt godt. Da vi har nydt maden og skal betale, bliver vi igen positivt overraskede. Vi betalte 101 dollar, svarende til under kr. 700,- for middag til 4 personer.
Mætte og tilfredse kører vi det sidste stykke tilbage til Drift Hotel, hvor vi lige kan nå at se det sidste af solnedgangen, inden Jan og Søren deler en godnatøl på stranden inden sengetid. En perfekt afslutning på en lang, perfekt dag. I morgen går turen til Miami Beach, og i overmorgen går vi om bord på Norwegian Bliss, som skal sejle os gennem Panama kanalen. Læs mere om turen gennem Panama kanalen her.
Når vi kører mod Miami, vil vi have været på The Keys i mindre end 2 døgn. Var det nok? Kan man nå Florida Keys på en weekend? Vi tror det kommer an på forventningerne. Det var ikke nok til at dykke eller snorkle. Det var ikke nok til at besøge skildpadde- eller delfin-hospitalerne, men det var tid nok til at opleve Key West og Overseas Highway og den helt specielle caribiske stemning. Vi tager oplevelserne med videre, og Søren skal helt klart hjem og forsøge sig med rejer, svøbt i bacon med tilhørende barbecue sovs.