
Vi elsker cruise!
Vi elsker stemningen, luksuslivet, friheden til at vælge. Vil man underholdes og opleve noget hele dagen – og natten, for den sags skyld. Eller om man hellere vil slappe af og nyde luksuslivet. Her er noget for hele familien, man kan være sammen – uden at skulle lave det samme.
Folk, der aldrig selv har været på cruise spørger nogle gange, hvad vi dog får tiden til at gå med?
Kæmpe skibe
For at forstå det, kræver det først og fremmest, at man har en fornemmelse af, hvor store de her cruiseskibe virkelig er. Når vi taler cruiseskibe, mener vi de store skibe. Ikke minicruise til Oslo, som i vores verden blot er en færge med mulighed for at sove og spise. Og ikke et ondt ord om det. Kathrine, Christoffer og Henriette har taget turen til Oslo mange gange, især da Kathrine og Christoffer var små. Det kan blot ikke sammenlignes med et cruiseskib. Et cruiseskib er som et kæmpestort luksusferieressort, der dag efter dag bringer dig til nye steder, med nye fantastiske landskaber og nye muligheder for oplevelser.
Når vi lægger til havn, kan man selv vælge, om man vil gå i land og tage på ekskursion eller om man vil blive ombord og nyde skibet. Vi har flere gange oplevet, at selv om vi havde dage, hvor vi blev ombord, så nåede vi på en uge ikke at se og opleve hele skibet.
Forbered dig bedst muligt
Da vi bestilte vores første cruise, var det en helt ny verden for os. Vi brugte mange timer på at læse om det og undersøge alt muligt. Men selvom internettet er fyldt med sider om cruise, var der alligevel meget vi synes vi manglede svar på. Mange af de sider, der skriver om cruise, forsøger at dække alle selskaber ind i én beskrivelse. Det er meget svært, da selskaberne er forskellige. Beskrivelser af kahytskategorier, tilvalgspakker, regler og procedurer er derfor også forskellige. Vi synes ikke vi fandt de svar vi søgte.

Søg hjælp her
Vi vil under fanen Cruise tips prøve at besvare nogle af de spørgsmål, vi ville ønske vi havde kunnet finde svar på, da vi skulle afsted første gang. Vores favoritselskab er MSC Cruises og det er dem vi har sejlet mest med. Vores beskrivelser er derfor bygget på vores erfaringer med dette selskab.
Har du efter at have læst indlægget spørgsmål, er du velkomne til at skrive til os på vores E-mail som I finder nederst på siden.
Under fanerne med de forskellige cruiseskibe, finder I vores feriefortællinger, med beskrivelser af vores cruiseoplevelser. Rigtig god fornøjelse.
Læs om vores cruise her. Benyt fanen Cruise
Bestil dit Cruise her: