I dag skal jeg en tur ud i regnskoven. Det er ikke bare en tilfældig regnskov. Det er intet mindre end verdens ældste regnskov. Det er lidt sjovt, for når man snakker regnskov, så tænker de flest nok på Brasilien eller Sydøstasien, ikke Australien. Men her er jeg, i det nordøstlige hjørne af Australien og klokken er kun lidt over 7 om morgenen. Jeg er lige blevet hentet foran mit hostel, og er stadig lidt morgentræt efter en hyggelig aften med de andre fra båden. Læs mere her.
Turen startede med en god lang køretur, hvor vi endte ved en strand, også kendt som 4 mile beach, beliggende ved den kendte og meget dyre by, Port Douglas. Her kunne vi tage en dejlig frisk morgentur hen til vores picnicsted. Det var dejligt og stille, for ingen andre var oppe så tidligt. Vi havde den fine lille strand for os selv, så vi kunne nyde noget varmt at drikke og nogle småkager i stilhed, mens vi vågnede.
Det var en rigtig dejlig start på turen.
Da vi var blevet lidt mere friske, fik vi mulighed for at gå hen til et lille udsigtspunkt, hvor der er en rigtig fin udsigt over stranden og de omkringliggende omgivelser. Det var kun en kort gåtur på ca. 5 minutter fra vores picnicsted.
Herefter gik turen videre mod Daintree Nationalpark, som er den nationalpark, hvor man kan komme ind i regnskoven. Der var stadig noget kørsel, men på vejen stoppede vi ved endnu et rigtig fint udsigtspunkt, og her kunne vi også lige strække benene lidt, inden den sidste del af køreturen, mod Daintree Rainforest, som regnskoven hedder.
Der er kun én vej ind i regnskoven, og selvfølgelig skal man betale. Det er virkelig blevet en pengemaskine, med massiv turisme, så det skal man lige være klar over, inden man sætter næsen op efter en uforstyrret tur i regnskoven.
Man skal i bussen på en ca. 5 minutters sejlads med færge over Daintree River. Da det er den eneste vej over floden, er prisen selvfølgelig også skruet voldsomt op. Men, det er fedt at se, og jeg synes klart det er pengene værd.
Vi fik at vide, at når vi kom på den anden side af floden, skulle vi være opmærksomme på farlige dyr, især krokodiller som holdt til i skovbunden, i de områder der nærmest var moser. Så lige så snart vi kom af færgen, begyndte vi at spejde rundt. Det var dog ikke krokodiller der fangede vores opmærksomhed, nej fokus blev hurtigt et helt andet. Det lå nemlig på en fugl på vejen. Ikke bare en tilfældig fugl, men verdens farligste fugl, nemlig en Cassowary. Der lever forholdsvist mange af dem, men da det er en stor skov kan man ikke være sikker på at se dem. Vi så dog en, og det var fedt. Den ligner mest struds, bare mere farlig.
Vi stoppede selvfølgelig for at se på denne fugl, for hvornår får man ellers chancen for det? Desværre skabte det lang kø, og vi endte med at måtte bevæge os videre, hurtigere end jeg ville have bestemt. Heldigvis så vi en til længere oppe ad vejen, hvor det var meget nemmere at tage billeder, heldige os.
Næste stop på turen var frokost. Vi havde fået en lille menu sendt rundt i bussen, og havde bestilt frokosten der. Vi stoppede derfor bare ved et lille sted, hvor vi kunne få vores mad. Jeg havde bestilt en burger med pomfritter, og det smagte super lækkert. Det var dog lidt køligt, da vi trods alt sad i skyggen og der var godt gang i vinden. Her havde man også mulighed for at bade i et lille vandhul, men da vi ikke havde meget tid, blev vi frarådet at gøre det. Mest fordi dagens næste stop, var en tropisk ferskvandspool midt i regnskoven, kun brugt af Uncle Brian tours.
Da alle havde tisset af, kørte vi derfor hen til denne helt særlige pool. Vi skulle gå en lille tur gennem regnskoven for at finde den, og jeg frygtede endnu engang for mit liv. Jeg kunne jo ikke lade være med at se slanger over alt, selvom vi reelt ikke så nogen. Igen, hvorfor er det lige jeg vælger at tage i regnskoven, når jeg hader slanger så meget?
Ved poolen havde vi godt 40 minutter. Vandet var klart og stille, og man kunne svinge sig i en gynge fra et af træerne. Det var der meget sjov med, og tiden fløj afsted. Desværre skulle vi videre. Jeg kunne godt have brugt mere tid her.
Vi skulle på en lille gåtur på en strand. Det er ikke et atypisk sted at støde på krokodiller. Vi skulle derfor være meget forsigtige, og holde øje med om der var friske spor.
Der var heldigvis masser af andre mennesker, og ikke nogen spor på krokodiller. Det ville have været sygt at se en på stranden, men hånden på hjertet, var jeg nok død af frygt.
Den lille gåtur på stranden var super hyggelig, men jeg synes faktisk, at det var endnu federe at gå gennem regnskoven, på små stier og broer, for at komme igennem de sumpagtige områder, som krokodillerne kunne gemme sig i. Med en blanding af spænding, forventning og masser af adrenalin i kroppen, banede vi os stødt igennem det fascinerede område.
Efter en virkelig en fed vandretur, var vi nået frem til stedet for den sidste oplevelse, inden vi skulle forlade regnskoven. Vi skulle nemlig på river cruise, hvor vi håbede at se nogle krokodiller. Det var en lille båd kun til vores gruppe. Det var efterhånden blevet sent på eftermiddagen, og vi var det sidste hold. Vores guide vidste derfor lige præcist hvor krokodillerne var, og vi havde ikke så meget spildtid, hvilket var virkelig fedt.
Vi fik set nogle store flotte krokodiller, men også nogle små på blot nogle måneder. Det var en fed oplevelse, og jeg kunne ikke lade være med, at tænke på vores tur til Everglades i julen 2017. Denne gang så jeg 7 krokodiller – 3 store og 4 små – og det var awesome.
Nu gik turen tilbage mod Cairns. Efter vores tur på floden var vi blevet sat af på den anden side, hvor vores bus ventede på os. Det var så fint, og vi kunne bare køre derudaf. Vi havde dog lige et enkelt udkigspunkt på vejen. Vi skulle nemlig lige se det eneste sted i verden, hvor man kan se regnskoven møde Great Barrier Reef. Det var et vildt syn med den gamle skov, med alle de dyr og alt det som den indebærer, møde dette kæmpe store rev med alle de vilde ting man kan møde der. En super fed lille bonus oplevelse at få med på vejen.
Da jeg kom tilbage til Cairns spiste jeg aftensmad med de østrigske drenge, og vi gik derefter med en tur rundt i byen. Det var mega hyggeligt og vi fik sagt farvel. De skulle nemlig blive i Cairns og jeg skulle videre næste morgen. Det var lidt trist, for vi kunne sagtens have brugt nogle flere dage sammen, men jeg havde en planlagt tur, og det samme havde de. Det er skønt med nye bekendtskaber, og forhåbentlig holder kontakten mange år endnu.
Læs mere om mine oplevelser i Australien her.