Østeuropas Paris.
Det er forår og vi er taget til Budapest på forlænget weekend.
Hjemme har kulden stadig fat, men her er det behageligt og ligefrem lunt i solen. Budapest kaldes ofte Østeuropas Paris. Mens vi går tur gennem byen bliver det hurtigt tydeligt for os, hvorfor man laver den sammenligning. Her er fantastiske boulevarder, smukke pladser og parker, floden snor sig igennem byen og her er fyldt med historiske bygningsværker. Ligesom i Paris er her også spækket med kultur og museer. Den har det hele og så har Budapest endda yderligere nogle tilføjelser. Først og fremmest Thermalbadene og forlystelsesparkerne som vi skal se de kommende dage. Men i dag vil vi starte med en byvandring og bare suge stemningen og indtryk til os, mens vi ser lidt på byen.
Buda-siden
Budapest er sammensat af de 2 bydele Buda og Pest.
Vi går over Margit Hid broen til Buda, som ligger på vestsiden af floden Donau. Her er der store højdeforskelle, og det kan vi godt mærke i benmusklerne, at vi ikke vant til. Vi har besluttet at vi vil op i et shopping center, der ligger i kvarteret bag Mathiaskirken. Centeret er pænt stort og i flere etager, her er hyggeligt og pænt og masser af butikker og så er alting væsentligt billigere end hjemme. Vi hygger os, mens vi går rundt og køber ind, og vi finder bl.a. en lækker hvid aftenjakke til Henriette, som vi køber med hjem.
Da vi er færdige med at shoppe, går vi tilbage gennem borganlægget.
Selve borgen minder lidt om borgen i Prag, hvor en hel bydel ligger inde bag tykke mure, og ligesom i Prag ligger den højt oppe, og har derfor været lettere at forsvare, eller man skulle måske hellere sige, sværere at indtage.
Når man går en tur på borghøjen, drages man naturligt hen mod bymuren, og den fantastiske udsigt over Donau og over mod det flade Pest med Parlamentsbygningen i centrum. Det er et imponerende syn der næsten tangerer at være for meget.
Borganlægget er kæmpe stort, og man kan få meget tid til at gå, ved en gåtur heroppe.
Har man ikke så meget tid, vil vi foreslå at man skal prioritere at gå forbi Mathiaskirken og hen til Fiskerbastionen, hvor fiskerne i 1700 tallet holdt til. Dengang så den dog ikke sådan ud, som den gør i dag. Dens nuværende udseende fik den fra 1896, hvor man ombyggede den i forbindelse med byens 1000 års jubilæum.
På vej retur til Pest-siden, vælger vi at tage vi den gamle kabelbane ned. Den er utrolig charmerende og den korte tur er en oplevelse i sig selv. De fleste mennesker tager klogt nok kabelbanen op og går ned, vi valgte turen modsat rundt. Bortset fra lidt ømme ben, viste det sig at være rigtig smart, for der er altid lang kø for at komme med kabel banen op, men ingen kø for at komme ned, og samtidig har vi nu god mulighed for at kigge nærmere på de smukke vogne, uden at være omringet af en klump af mennesker.
Da vi kommer ned tager Henriette en masse billeder inden vi går videre via Kædebroen, som er den mest berømte af byens 8 broer. Det er kædebroen og slottet der ses på det første billede i denne blog.
Selve slottet er bestemt også et besøg værd. Det fra 1769 og er på Unescos verdensarvsliste. Man kan komme ind og se slottet indefra men det valgte vi ikke på denne tur.
Det er blevet gråvejr og det småregner indimellem, så vi beslutter at finde et sted at spise og herefter bare at gå tilbage til hotellet. Så kan vi nå at slappe lidt af inden vi skal ud og spise. Det vil vores trætte ben nok også sætte pris på.
Sir Lancelot
Søren havde hjemmefra læst om en særlig middelalder restaurant som han synes vi skulle prøve at spise på. Restauranten hedder Sir Lancelot og det må siges at det var en helt særlig oplevelse. Her sidder man i en gammel bygning med hvælvede lofter, mens man spiser et måltid, som man ville have gjort i middelalderen. Barmfagre kvinder med bare maver, bærer store træfade med kød ind til gæsterne. På fadene, der er beregnet til 4-6 personer pr. fad, er der bunker af lam, okse, svin og kylling. Man får en stor dolk hver og en ske. Gaflen var ikke opfundet i middelalderen. Og så er det ellers bare at gå i gang med at spise direkte fra det fælles fad. Til forret fik vi en suppe, som blev serveret i en udhulet bolle.
Mellem bordene var der underholdning.
Riddere der duelerede om en ungmø, med lanser og sværd ned mellem bænkerækkerne.
Der bliver jongleret med brændende fakler, hen over vore hoveder, og spillet musik på gamle instrumenter.
Vi havde en fantastisk aften og vil klart anbefale restauranten. Se i øvrigt mad og drikke
Pest-siden
Det er lidt diset her til morgen.
Vi sidder og hygger ved morgenmaden og planlægger hvad vi gerne vil se i dag.
Vi vælger endnu en dag med byvandring, denne gang på Pest-siden hvor der er mere fladt. Vi bor ikke langt fra den smukke boulevard Andrassy Út, som tager sin begyndelse på Elisabettorvet kort efter Kædebroen, og herefter løber 3 km i lige linje op mod Heltepladsen. Vores hotel hedder Prime Apartments, og er booket hos Booking.com.
Hele vejen under boulevarden løber det europæiske fastlands ældste metro, som er fra 1896. Både stationerne og togene er et besøg værd. Metroen er på Unescos verdensarvsliste. Det er dette område vi vil udforske i dag.
Vi pakker en lille rygsæk, med frugt kiks og en tager en ekstra trøje på og går ud på gaden. Her er småkøligt, men forholdsvist roligt og ikke så meget trafik.
Vi har besluttet at tage den gamle metro ned til Elisabettorvet, ikke fordi der er langt at gå, men simpelthen for at få oplevelsen. Det kan klart anbefales, det er nærmest som at træde ind i en tidslomme. Det er en underlig fornemmelse at stå i et rum med træpaneler og sort hvide billeder på væggen der, giver en fornemmelse af at stå i et gammelt hjem og samtidig vide at lige over vore hoveder, pulser livet fra byens mest berømte boulevard.
På Elisabettorvet står et stort pariserhjul. Henriette lider af højdeskræk, hun står længe og overvejer om hun vil op og til sidst tager hun mod til sig. Pariserhjulet kører i roligt tempo, uden bump og mærkelige lyde. Henriette starter med at stå tæt op af Søren og blot at se ud over byen, men begynder så at tage billeder, på den måde får hun flyttet fokus og hun slapper mere af. Herunder kan I se billedet af Andrassy Út i morgendis.
Da vi kommer ned er Henriette nærmest helt høj. Det er en blanding af lettelse og følelsen af sejr. Vi finder en lille café hvor Henriette kan få en kop kaffe og Søren en Cola, så vi lige kan fordøje oplevelsen.
Hurmøret er super godt mens vi går videre, og nærmest på magisk vi passer det med at tågen letter og solen bryder igennem.
For enden af Andrassy Ùt, når vi til Heltepladsen. Pladsen blev anlagt i forbindelse med byens 1000 års jubilæum i 1896. Her står tusindårsmonumentet, der først blev færdigt i 1929. Monumentet er en 36 meter høj søjle, hvor ærkeenglen Gabriel troner på toppen.
Ved hver ende af pladsen ligger kunstmuseet og kunsthallen, og ligefrem ligger byparken “Varosliget”.
Vi slentrer roligt rundt og kigger på monumenter og bygninger, mens vi bevæger os tilbage via boulevarden mod vores hotel. Det er en skøn gåtur, solen begynder at varme og byen vågner mere og mere.
Det er med vilje at vi har valgt en forholds kort tur i dag. Vi har nemlig planlagt en særlig tur til aften. Vi skal nemlig på romantisk sejltur på Donau.
Sejltur på Donau
Som turist i Budapest skal du unde dig selv en sejltur på Donaufloden. Her er mulighed for alt fra en ganske kort tur, til en heldagstur til Wien og Bratislava, hvor du undervejs kan opleve det verdensberømte “knæk” eller sving på floden, kaldet “Donauknæet”. Dette skulle efter sigende være en fantastisk smuk tur hvor man kommer forbi flere middelalderbyer undervejs. Se turen på GetYourGuide.
Vi har dog valgt en lidt anden stil. En romantisk aftentur med middag. Link til turen her.
Båden er dækket af glas, hvilket giver panoramaudsigt til alle sider. Her er hyggeligt, ikke for mange mennesker og behagelig temperatur. Maden og betjeningen er i top, her er levende musik, og vi nyder vores middag. Efterhånden som mørket falder på, kan vi ,mens vi glider roligt afsted, se hvordan byen forandrer sig og vi nyder synet af både borgen, slottet, kædebroen og parlamentet i aftenlys. Det er utroligt smukt og en oplevelse vi helt sikkert vil anbefale.
Parlamentsbygningen
Parlamentsbygningen som ses herunder er bygget med parlamentsbygningen i London som forbillede. Også den er bygget til jubilæet i 1896. Bygningen er 268 meter lang, bygget i neo-gotisk stil med tårne og buer. Indenfor er stilen renæssance og barok. Der er 691 værelser i bygningen, og det er den tredjestørste parlamentsbygning i verden. Den kuppelformede bygning i midten huser salen til fælles samlinger. Den er 96 meter høj.
Der er brugt mere end 40 kilo guld til den indvendige udsmykning.
Hvis man gerne vil have billetter, er man nødt til at booke dem i god tid hjemmefra for her er altid udsolgt.
Vi havde ikke været ude i god nok tid til denne tur, men Søren der har været her før bookede dengang via GetYourGuide. og fik en fantastisk oplevelse.
Byparken
Næste morgen vågner Henriette tidligt. Der er helt stille på hotellet. Hun ligger lidt, men beslutter sig så for at liste ned for at se om der skulle være noget kaffe. Nede i restauranten går en tjener rundt og dækker op, men der er ikke åbent endnu. Henriette er på vej til at gå igen, da tjeneren får øje på hende. Han spørger om han kan hjælpe med noget. Henriette ryster på hovedet, nej jeg ville bare se om der skulle være kaffe siger hun. Han smiler – moment- siger han og forsvinder i hurtigt tempo. Kort efter kommer han tilbage med et stort krus kaffe og oven i købet med to små mælk til. Henriette bliver meget glad, takker mange gange og smutter hurtigt op på værelset, hvor hun sætter sig ved vinduet og nyder morgensolen. Dette er er noget af det Henriette nyder allermest ved ferie, de stille morgener, kaffe og solskin.
Søren vågner og vi går ned til morgenmad.
Mens vi spiser taler vi om gårsdagens oplevelser, og hvad vi gerne vil opleve i dag. Vi har fået en masse turistbrochurer som vi bladrer lidt rundt i. Vi beslutter at vi gerne vil en tur i byparken. Ja det lyder lidt kedeligt, men i Budapest er byparken kæmpe stor. Ud over selve parken som er imponerende nok i sig selv, ligger her bl.a. zoologisk have, Tivoli, som er bygget efter Københavnsk forbillede, det ungarske statscirkus samt Széchenyi-badet. Man kan let få flere dage til at gå her.
Da vi er færdige med at spise går vi op på værelset og pakker tur-tasken. Vi tager badetøj med, for vi vil starte med at gå i Széchenyibadet som er det største thermalbad i Budapest og i Europa. Her er både indendørs og udendørs bassiner. Her er bassiner med forskellige salte og mineraler, som skulle hjælpe på forskellige skavanker, og her er bassiner med forskellige temperaturer.
Vi glæder os, men selv om vi gerne vil der op hurtigst muligt vælger vi alligevel at gå turen, for at få by oplevelsen med. Selv om vi er her tidligt er her faktisk allerede mange mennesker. Vi køber billet får håndklæder og går ind. Széchenyi blev bygget i 1913 i neo-barok stil, og alene bygninger og omklædningsrum er en oplevelse. Vi har igen følelsen af at træde ind i en anden tid. Det er ikke svært at forestille sig hvordan det finere borgerskab har boltret sig her for 100 år siden. Vi bevæger os rundt i de forskellige kamre, det er næsten svært at overskue det hele og vi ender med at gå udenfor. Det er godt vejr, og bassinerne varme, så vi bruger det meste af tiden i de udendørs bassiner.
Igen er det bestemt en oplevelse vi vil anbefale. Billetter kan købes på stedet eller hjemmefra på GetYourGuide.
Efter badet går vi lidt rundt i parken. Vi har bestilt billetter til en forestilling i det ungarske statscirkus, så vi kigger os lidt omkring og finder lidt Streetfood, som vi kan nå at spise inden. Vi finder en bod der har noget snoet brød med kød indeni, som vi kan spise mens vi går. Vi kan desværre ikke huske hvad det hedder med det var lækkert og frisklavet og smagte lidt krydret, men godt.
Vi går over til cirkus, her er musik og stemning allerede når man nærmer sig. Selv om de har forestillinger flere gange hver dag, så er der fuldt hus.
Man mærker tydeligt cirkustraditionen, både blandt artister, men også blandt publikum, som virkelig forstår det de ser, og er med.
Det er lidt svært at forklare, men når vi går i cirkus i Danmark, så sidder man med sin egen lille familie, ser forestillingen og går hjem igen. Man har ikke noget med andre at gøre. Her bliver der nærmest skabt et fællesskab med alle i teltet. Der skabes en fælles oplevelse og man er selv med til at skabe den. Vi hygger os meget og synes at det er en fed helhedsoplevelse.
Da forestillingen er slut går vi en aftentur i byparken og suger indtryk til os. Vi tager os tid til at sidde og kigge os omkring og mærker stemningen. Parken bliver ikke mørk og skummel, tvært imod. Her er behageligt og fyldt med mennesker der hygger sig. Her er gang i mange slags idræt. Her er fodboldkampe, volleykampe, hockey og ikke mindst bordtennis. Bordtennis er en af landets national-sporter, og det kan tydeligt fornemmes når man sidder i parken. Vi kigger på nogle unge gutter der virkelig går til den. Lidt efter kommer nogle gamle mænd gående langsomt, en med støtte fra en rollator, en med stok . De går hen til et af bordtennisbordene. Vi kigger nysgerrigt derhen. Whou! Hold da op, da fik vi os lidt af en overraskelse! For pludselig blev de som unge igen. Hold da op de kan spille. Livet i parken er præget af fællesskab. Hele familien er med. Mændene dyrker sport, og spiller skak, mens børnene leger på legepladserne og græsplænerne. Mødrene og bedstemødrene snakker og holder øje med børnene. Familielivet er i centrum til langt ud på aftenen.
Vi går tilbage mod hotellet, mættet med oplevelser og indtryk.
Sidste dag
Det er vores sidste dag.
Vi har besluttet os for at gå en tur over til Gellertbjerget og Gellertbadet.
Vi tager den gamle metro ned til Elisabettorvet og går herfra videre over mod Parlamentet. Undervejs ligger St. Stephans Basilika. Det er den vigtigste kirke i Pest. Vi kiggede lige indenfor, og tog et par billeder, men valgte ikke at bruge så lang tid her.
Den gamle markedshal
Vi går videre og sætter retning mod Gellert-broen, Szabadság Híd, for Spabadet og Gellertbjerget, ligger på den anden side heraf. På vejen vil vi forbi den gamle markedshal, der ligger på Pest-siden kort før broen.
Da vi ankommer til hallen er her forholdsvis mange mennesker, men alligevel ikke så mange at man ikke kan komme til, så vi går ind. Inde i hallen rammes vi af tusindvis af forskellige dufte på samme tid. Her handles alle former for fødevarer. Frugt og grønt, fisk, slik og søde sager, røgede pølser, ost og brød og så er her er et utal af streetfoodboder der alle dufter, så det nærmest er overvældende. Vi går rundt og kigger lidt på det hele, og ærgre os lidt over at vi lige har spist.
Hallen blev bygget i 1897, da de små markeder rundt i byen ikke længere kunne følge med efterspørgslen fra den voksende befolkning. Hallen er i 2 etager.
Det er næsten en befrielse at komme ud i den friske luft.
Vi går over broen mod Gellert bjerget med Citadellet. Citadellet er en fæstning på toppen af det 235 meter høje plateau. Den blev opført efter den ungarske revolution i 1848, og stod færdig i 1854.
Citadellet blev delvist revet ned, efter dannelsen af Østrig-Ungarn i 1867, men først efter at bystyret overtog det i 1899, blev væggene væltet. Da russerne besatte Ungarn i 1956, brugte de Gellert bjerget som base, hvorfra de skød ned i byen. Det er faktisk aldrig blevet bygget op igen.
Nedenfor Gellert bjerget ligger Hotel Gellert med det tilhørende Thermal-bad Gellert Spa.
Det er her vi skal ind i dag. Billetter kan købes på stedet eller på Gellertbath.hu.
Da vi kommer ind mødes vi af en rolig atmosfære. Stedet er meget mindre end Széchenyi, men bestemt et besøg værd. Man får lidt oldtids fornemmelse pga. søjlerne langs bassinkanten ved den indendørs pool. Her er smukt både ude og inde. Vi bruger det meste af dagen i den udendørs pool, så længe vi kan, inden vi skal tilbage til hotellet og hente vores kuffeter for at flyve hjem.
I Budapest er der rigtig meget at se og opleve. Her er fyldt med historie, kultur og livskvalitet. Søren har været her 2 gange, Henriette én. Om det er Østeuropas Paris er vi dog ikke helt sikre på. Vi synes det er mere end det. Vi oplevede steder der mindede os om London, Prag, Lissabon og Rom ud over Paris. Men skønt er her, og vi kommer helt sikker igen.