Vi ankom til Long Beach godt en halv time inden vores mødetid. Køreturen havde været ret stressende på grund af vores deadline her. Vi kørte fra Solvang tidligt i morges, og havde haft ret vekslende trafik, på vores vej hertil. Men det lykkedes, og nu var vi her.
Vi parkerede i parkeringshuset Catalina Express Parking. Herfra var der kun kort afstand til havnen, som ligger lige på den anden side af gaden. Vi skulle sejle med hval skibet fra Harbor Breeze Cruises. Lige i området ligger også Aquarium of the Pacific, som skulle være et besøg værd.
Harbor Breeze Cruises
Vi fandt hurtigt skibet, og nu var det bare at vente, til de åbnede for ombordstigning. Et hval skib er bygget til opgaven, som er at sejle turister ud for at se på hvaler. Fronten af skibet er simpelthen bygget som en tribune, hvor gæsterne sidder på rækker, og kan se, hvad der er i vandet foran skibet. De fleste kommer først ud til fronten, når skibet sejler langsomt eller ligger stille, da man godt kan blive våd derude. Der er også siddepladser rundt på resten af skibet, og vi fandt hurtigt et sted at sidde.
Da alle var ombord, sejlede vi afsted. Kaptajnen præsenterede sig selv, og hans besætning. Ud over et par “matroser” var der også en “hvalspotter” med. Han har stor erfaring i at spotte, hvor i havet, der er noget at se. Han bruger kikkert, og kaptajnen forklarede, at han kiggede efter flyvende fugle. Hvis der er fugle, er der fisk i vandet, og hvis der er fisk, kommer der delfiner. Det var hans opgave på vores vej ud i Stillehavet.
Queen Mary
På vej gennem udsejlingen passerede vi Queen Mary. The Queen Mary er et passagerskib fra 1934. Det sejlede mellem England og USA fra 1936 til 1967. Skibet blev bl.a. brugt som kulisse skib i filmen om Titanic, og den blev også brugt til troppetransporter under 2. verdenskrig, hvor det kunne sejle med 15.000 soldater.
The Queen Mary, er 311 meter langt, og 79 meter højt, hvilket er imponerende tal. Hvis man sammenligner med de store Cruiseskibe i vore dage, er højden stort set den samme, mens længden på de største skibe i dag er tæt på 365 meter. Queen Mary bliver i dag brugt som hotel og museum. Lidt vildt, at de i 1936 har bygget et skib, som nærmer sig de skibe, vi har været på cruise med. Se i øvrigt beskrivelser fra vores cruise ferier her.
Marinebiolog ombord
Vi sejlede videre ud gennem havnen, og kaptajnen præsenterede også en marinebiolog fra Aquarium of the Pacific. Biologen var med som et led i et samarbejde mellem Harbor Breeze Cruises og akvariet. Da vi kom fri af havnen begyndte spotteren og marinebiologen, at bruge deres kikkerter. Ret hurtigt kunne de se fugle, og vi sejlede i den retning.
Og ganske rigtigt. Efterhånden som vi nærmede os fuglene, kom delfiner os i møde, og slog følge med hval båden.
Er der hvaler i dag ?
Vi sejlede videre ud i Stillehavet. Kaptajnen fortalte, at de på deres ture de foregående dage, havde set et par blåhvaler i et bestemt område lidt længere ude. Vi skulle ikke længere kigge efter fugle, men efter sprøjt, eller blåst, fra hvalernes åndehul, når de kommer op til overfladen. Vi var nu godt 20-25 km ude i Stillehavet, og nærmede os området, hvor hvalerne tidligere var set, så nu steg spændingen. Alle spejdede ud over havet.
Og der var de. Først langt væk, men vi sejlede hurtigt tættere på.
Ja, selvfølgelig er der det
3 blåhvaler var der i dag. 2 voksne og en stor unge. Kaptajnen fortalte, at når de dykkede kunne de være nede i ca. 20 minutter. Det var ret tydeligt hvornår de dykkede, og hvornår de bare trak vejret i overfladen. Når det var et rigtigt dyk, kom halen op over vandet, og i det blåhvalen gik ned, lavede den en ændring i trykket i vandoverfladen, hvor overfladen blev helt blank og stille i godt et halvt minut. Det kaldes “dødt vand”.
Så var det bare at vente. Om ca. 20 min. kommer de op igen. Måske ikke nøjagtig her, men indenfor syns radius. Når det sker, er det med at få båden så tæt på som muligt, så turisterne kan få taget deres billeder. De trækker vejret 3-4 gange i vandoverfladen, inden de dykker igen.
Vi så hvalerne 3 gange i alt. Første gang, da de blev spottet. Her var vi stadig ret langt væk. 2. og 3. gang var vi betydeligt tættere på, og her koncentrerede vi os om at tage billedet, når så stor en del af hvalen som muligt, var synlig. Og så skulle vi selvfølgelig forsøge, at få et godt billede af halen, når blåhvalen igen dykkede.
Det er en kæmpe oplevelse at være så tæt på det største dyr, der nogensinde har levet på vores klode. Over 100 tons, og op til 30 meter lang. Det er større end en turistbus. Man kan næsten ikke være inde i sig selv af glæde. Det hele bobler.
Tilbage mod havnen
Da hvalerne var dykket efter 3. gang, startede kaptajnen motorerne, og sejlede mod havnen. Vi havde været ude lidt længere end normalt, og havde derfor travlt, hvis vi skulle holde sejlplanen. Han gav derfor fuld gas, og ret hurtigt blev Katrine søsyg, og begyndte at kaste op. Vi begav os ned på nederste dæk, bagerst i skibet, da det er her, lige over motorerne, at skibet gynger mindst. Det var lidt surrealistisk, at stå her med en boblende glæde i kroppen, og de største smil i verden, og Katrine så bare kastede op og kastede op.
Katrine bliver ofte ramt, og kaster op, under kørsel, flyvning eller sejlads. Ved kørsel kan det afhjælpes, hvis hun sidder det rigtige sted, følger med i trafikken, og ikke læser eller sidder med telefonen. Men under flyvning eller sejlads er det sværere at kontrollere.
Læs her om vores flyvning over Grand Canyon.
Vi nåede tilbage til havnen. Her var der mulighed for at tale med besætningen, og stille spørgsmål til Marinebiologen. Vi sundede os lige, og kørte videre mod san Diego, hvor vi skulle besøge SeaWorld. Du kan læse mere om vores tur her
Link til Harbor Breeze Cruises her.