Palmer og en stol ved strandkanten

Bali – Et eksotisk tropeparadis og pulserende byliv



Søndag den 12. ankom jeg til Bali. Et sted jeg i den grad har set frem til, dog uden nogle konkrete forventninger, bortset fra forestillingen om en smuk tropeø med kridhvide sandstrande.
Jeg skulle hurtigt opdage at Bali er så meget mere end det. Her er moderne byliv og ældgammel historie med et fantastisk kulturliv. Her er et rigt natur- og dyreliv, regnskove med store vandfald og tre store vulkankomplekser hvoraf Mount Agens er blandt verdens farligste.

Indrejse, papirer, visum og Corona test og paskontrol.

Når man rejser rundt i verden, skal man selvfølgelig altid sikre sig, at man hjemmefra har papirerne i orden. Men her efter Corona har det været lidt svært, da reglerne ændrer sig hele tiden. Det er derfor altid forbundet med en vis spænding, når man ankommer til et nyt land.
På Bali gik det dog utroligt nemt.
Der var styr på tingene, og selv om der var kø, blev den afviklet i et rimeligt tempo. Alle steder blev jeg mødt med smil og hjælpsomhed, så jeg følte mig virkelig velkommen. Alle papirer blev tjekket og jeg fik et såkaldt Visum On Arrival. Det koster knap kr. 200,- og gælder i 30 dage. Det var supernemt og effektivt, ingen problemer, så det var også bare en god oplevelse.

Canggu

Trafikken her er crazy! Man skal tænke på en ø, nogenlunde på størrelse med Fyn, men hvor der bor ca. 4,5 millioner mennesker. Det skaber altså en hel del trafik. Der er biler, fodgængere og vogne alle vegne. Og så er der scootere, masser af scootere. De suser ud og ind, hvor der er den mindste plads, så der sker tusind ting samtidig. Det tager tid at komme gennem byen, og man skal virkelig være opmærksom.

Tirtha Khayagan

Dette er et rigtig fint lille hotel. Det er meget enkelt og ikke noget eksklusivt, men superfint til en enkelt overnatning. Jeg havde et lille privat værelse, med et fint badeværelse. Hotellet ligger for enden af en grusvej, så man har følelsen af at være virkelig langt væk fra alting.

Link til hotellet her.

Tirtha Khayagan i Canggu. Et fint lille hotel, som varmt kan anbefales
Billede fra Hotels.com

Heldigvis ligger der en restaurant lige ved siden af, som man lige kan gå igennem fra bagsiden, og så ender man på en rigtig hyggelig gade med masser af butikker og restauranter.

Shopping- og restaurantgaden i Canggu.

Jeg spiste på den restaurant jeg var gået igennem. Cinta Café. Maden var superlækker og jeg var så glad for, at jeg tog derind igen. Næste morgen spiste jeg brunch på samme restaurant, og det var lige så lækkert, så det kan jeg godt anbefale.

Befolkningen

Generelt må jeg bare sige, at det indonesiske folk er det ultimativt venligste og mest hjælpsomme folk, jeg nogensinde har mødt. Alle er glade og smiler. De spørger ind til hvordan man har det, og gør virkelig alt for, at man får en god oplevelse. Det er alle fra gadesælgere, til lufthavns-vagten, til personale i butikker og på hoteller, til taxachauffører og helt almindelige fastboende lokale.
Naturen og kulturen er fantastisk, men det er uden tvivl befolkningen, der gør dette til det mest fantastiske sted jeg har oplevet.

Læs om mine oplevelser på Bali her.

Skriv et svar