Dette er en tur jeg havde glædet mig til siden den blev planlagt for over to år siden, så forventningerne var i top.
Selve turen vil jeg klart anbefale, hvis du skal til Vietnam, men min egen oplevelse blev lidt en blandet fornøjelse.
Turen startede lørdag. Jeg spiste en god morgenmad og pakkede rygsækken, og gik herefter ud for at vente på bussen. Jeg var spændt, for det var første gang jeg rigtig skulle på tur
Der var kun tre andre i bussen, så jeg var spændt på at se hvor mange steder vi skulle hen og samle folk op. Efter tre stop var vi allerede på vej mod Halong, med kun 12 personer. Dejligt.😊
Da vi ankom til båden, fik vi vores værelser, en velkomstdrink, lidt frugt og en halv time til lige at finde os til rette
Da jeg så mit værelse blev jeg virkelig glad. Jeg havde to store vinduer med udsigt over bugten Hvad mere kunne man ønske sig?
Da vi igen var samlet, fik vi en kort besked om dagens tur.
Vi skulle starte med at sejle ud til TipTop Island.
Her kunne man vælge om man ville bade på stranden, vandre op på toppen af øen til et udkigspunkt over bugten eller begge dele.
Vi havde omkring en time til rådighed. Jeg valgte at vandre op til udkigspunktet.
Det skulle tage et sted mellem 10 og 15 minutter. Det tænkte jeg, bare var noget man sagde, for at alle kunne nå det inden for tidsrammen, for så langt var der jo heller ikke. 500 trin kunne da ikke tage så lang tid.
Jeg havde bare glemt at tænke over, at det var 30 grader varmt og trapperne er lavet af sten
Det var altså væsentlig hårdere end jeg lige havde regnet med. Heldigvis var der nogle små udkigspunkter på ruten, så man kunne stoppe uden at se alt for dum ud
Jeg nåede dog op indenfor 10 minutter og det var helt klart sveden værd – for ja, jeg dryppede af sved, da jeg kom op på toppen
Udsigten var helt fantastisk, også selvom det var overskyet. Den levede 100% op til alle mine forventninger. Det var umuligt at lade være med at smile, for wow, hvor var det vildt. Uanset hvor man kiggede hen, var det bare fantastisk smukt jeg lignede helt sikkert en lalleglad gris, som jeg gik der med sveden piblende ned af mig, med det største smil på læberne, mens jeg tog billeder
Billederne lever dog på ingen måde op til det man så, når man var der. Det var helt fantastisk og jeg forstår virkelig godt hvorfor det sted er på UNESCOS verdensarvslisteDer var bare fantastisk.
Jeg blev stående deroppe i en halv time. Herefter var jeg nødt til at gå ned, for at mødes med de andre.
Jeg kunne sagtens have brugt mere tid, men sådan er det jo når man er en gruppe afsted og det er åbenbart ikke alle der kan bruge lige så lang tid som mig, på at kigge på klipper i vandet.
Vi sejlede tilbage til vores båd, hvor vi spiste frokostDet smagte rigtig fint. Efter vores frokost skulle vi sejle ud til et sted, hvor vi kunne sejle i kajak. Det var et lille hyggeligt sted, nærmest bare en badebro, hvor der lå kajakker.
Alle skulle være sammen to og to, så jeg blev sat sammen med en lille indisk pige, som prøvede, men hun kunne virkelig ikke finde ud af det. Her savnede jeg Christoffer og tænkte på hvor gode vi var til at sejle sammen på Tenerife. Jeg roede stille derudaf og var glad for, at der ikke var bølger og vind.
Området hvor vi sejlede var virkelig smukt. Man skulle sejle gennem en grotte og endte i en lille vig inde i bugten. Vandet var fuldstændig stille og man kunne bare høre fuglene synge og nyde udsigten
Der er utrolig mange kæmpe store ørne i Ha Long Bay, så det var en fornøjelse at sidde i en kajak og se på dem, og de fantastiske omgivelser man var i.
Igen havde vi kun en times tid, og igen var det ikke nok til mig jeg tror jeg kunne have brugt hele dagen.
Tilbage på båden var der mulighed for et bad, inden vi skulle have et madlavningskursus. Madlavningskursus er jo lige mig, (ironi kan forekomme 😒) og jeg kunne fornemme på de andre at de havde det på samme måde. Det var virkelig bare noget der skulle overstås.
Det endte dog med at være hyggeligt nok. Vi skulle lave forårsrulle i rispapirNemt og lækkert, og da vi havde lavet dem, kunne vi spise dem og de var faktisk ret gode.
Efter maden valgte jeg at gå i bad, læse en bog og gå i seng. Jeg var træt efter en god og oplevelsesrig dag
Da jeg vågnede næste morgen, var det til en helt fantastisk udsigt.
Igen lever billederne bare ikke op til virkeligheden.
Der var morgenmad klokken 7, hvor vi blandt andet fik crepe, omelet og vandmelon
Herefter tog vi ud til den største af de i alt 350 kendte grotter, man kan finde på de 2000 øer i Ha Long Bugten. Den var en super flot grotte med mange stalagmitter og stalaktitter. Flere af dem havde form som dyr eller mennesker, hvilket gjorde det lidt sjovt at se. Vi prøvede hvor mange forskellige dyr vi kunne finde. Der var blandt andet et menneske hoved, en skildpadde, en abe der holder et træ, en elefant, en slange, en drage, en vandmand, en frø, en ugle, en tiger og mange flere
Efter turen til grotten var det tid til at vende tilbage til båden. Resten af gruppen skulle pakke deres ting, da de kun havde en overnatning.
Jeg skulle i dag over på en anden båd, hvor jeg skulle bruge dagen på at svømme og sejle kajak Normalt ville det lyde som en super oplevelse for mig, men da det styrtregnede var det ikke lige det, jeg havde mest lyst til
Jeg pakkede noget ekstratøj samt håndklæde, og gik ombord på den anden båd.
Her fik jeg lidt et chok. Den var fyldt til bristepunktet af en meget stor, og meget larmende vietnamesisk familie.
Regnen stod stadig ned i stænger, og børnene løb rundt og skreg. Jeg blev til gengæld en del klogere på vietnamesisk kultur, for her må man åbenbart stadig slå sine børn. Det blev i hvert fald praktiseret af samtlige forældre. Hvis børnene gik hen til nogen der ikke var deres forældre, blev de bare skubbet væk. For mig, som på ingen måde er vant til at opleve noget lignende, var det faktisk meget grænseoverskridende. Det var ikke det billede jeg havde haft af vietnamesere indtil nu. Børnene var nærmest bare en belastning de ikke kunne slippe udenom, og de blev virkelig behandlet derefter.
Det var utrolig trist at se Hvis ikke det var fordi turen var betalt, havde jeg nok skyndt mig tilbage på min egen båd.
Tiden gik utrolig langsomt indtil vi nåede til, at vi skulle sejle kajak.
Jeg fik tildelt en makker, og selvom jeg egentlig ikke gad i regnvejr, og selvom jeg jo lige havde sejlet kajak dagen inden, gjorde jeg det. Det jo var det, jeg fik besked på.
Da jeg var kommet i kajakken, og vi var begyndt at sejle, fandt jeg dog ud af, at vi var den eneste kajak afsted Det gav mig ikke ligefrem mere lyst til at sejle. Turen føltes utrolig lang selvom vi kun sejlede i 40 minutter
Da vi endelig kom tilbage til de andre, gjaldt det om at få noget tørt tøj på, og så var det tid til frokost.
Frokosten viste sig at være utrolig lækker. Den bestod af en masse forskellige vietnamesiske retter. Det var velanrettet, så det var skønt og hjalp på humøret.
Efter frokosten sejlede vi hen til et nyt sted, hvor det var tid til, at man kunne bade. Der var forskellige små strande, og det var super hyggeligt. Her blev jeg dog ombord og nød stilheden. Jeg havde fået nok vand for én dag.
Da jeg, langt om længe, kom tilbage til min egen båd, kunne jeg nyde min kahyt, slappe af og tage et bad. Det havde jeg virkelig brug for, dels fordi det var mega lummert og dels for at skylle saltet af.
Jeg kunne stille og roligt finde mig til rette, inden dagens nyankomne gæster kom tilbage fra deres tur. Det gjorde de kort efter at jeg var blevet færdig i badet, så det passede rigtig fint.
De nye gæster var super søde, meget mere min kop te end de forrige, og der var ovenikøbet to danskere med også. Meget vildt, og ret sjovt Jeg kunne allerede fornemme at dagen ville vende. Det var denne gang sjovt at lave forårsruller, folk snakkede sammen og der var masser af grin.
Efter maden så vi finalen i de Sydøstasiatiske Lege, hvor Vietnam skulle spille mod Thailand i fodbold Vi holdt selvfølgelig med Vietnam, som også endte med at vinde. Herefter gik vi op på dækket, hvor vi snakkede og hyggede, nød varmen og de omgivelser vi var i. Efter et par timer begyndte folk at gå i seng, og det var bare en super hyggelig afslutning på en ellers lidt træls dag
Sidste dag vågnede jeg som altid før tid. Min morgenmad var først klokken 8, i modsætningen til alle de andre, som spiste klokken 7. Da jeg spurgte de ansatte, om jeg måtte spise med de andre, fik jeg bare at vide, at jeg skulle vente til klokken 8. Lidt træls når man alligevel er oppe, men så kunne jeg jo pakkeMorgenmaden var rigtig fin. Jeg startede med at få et chok, og tænkte, at jeg aldrig ville klare mig indtil frokost. Der var kun to morgenbrød-snegl-noget. Heldigvis kom der meget mere mad, og jeg kunne spise mig mæt.
Resten af gruppen kom tilbage til båden omkring klokken 9. Vi pakkede sammen, og begyndte at sejle ind til fastlandet igen. Tiden brugte vi på at snakke og slappe af på dækket, og vi nød vores smukke udsigt en sidste gang.
Klokken 11 spiste vi frokost inde ved kysten og fortsatte derefter med bus mod Hanoi Turen varede en del længere end turen derned, for hold da op hvor det regnede meget. Heldigvis sad vi i bus, og det var dejligt, at vi til en forandring ikke blev våde af regnen
Da jeg kom tilbage til Hanoi tjekkede jeg ind på samme hotel, som da jeg ankom til Vietnam
Det var en lidt dyr overnatning, men dette område kendte jeg, og her følte jeg mig sikker.
Jeg vidste at jeg havde net her, og det var vigtigt, da jeg havde brug for at få de sidste rejseændringer på plads
Min start på denne rejse gik ikke helt som planlagt. Vi havde hjemmefra søgt visum og fået det godkendt. Men da jeg ankom til Vietnam ville de ikke godtage det. Jeg er ikke helt sikker, men det var vist noget med et manglende stempel. Jeg kan derfor kun være i landet i 2 uger i stedet for fire, og er herefter nødt til at forlade landet.
Planen er nu at flyve til Thailand i to uger og herfra videre til Bali, og så fortsætte resten af rejsen som planlagt.
Mens jeg var på båden, var jeg uden net. Det har jeg nu. Jeg har også været i kontakt med Killroy, og jeg har endelig fået mine nye flyruter at vide.
Jeg skal flyve fra Da Nang til Bangkok. Det er jeg glad for for Da Nang er et område jeg rigtig gerne vil se. Det er en stor forløsning endelig at kunne planlægge videre, og komme rigtig i gang med min rejse.
Jeg har i dag fået skaffet mig et SIM-kort. Det betyder, at jeg resten af min tid i Vietnam har WIFI hele tiden. Det er en stor lettelse, og kommer helt sikkert til at gøre mange ting nemmere. Så det vil jeg klart anbefale er noget af det første man gør når man lander i et land hvor end egen mobildækning ikke virker.
I kan læse mere om mine oplevelser i de kommende indlæg her på siden.