RV Motorhome.
Hjemmefra havde vi bestilt et motorhome, til vores tur i autocamper i Californien. Søren havde ringet direkte til Cruise Americas kontor i LA, og spurgt om de havde et motorhome, som de skulle have flyttet fra Los Angeles til San Francisco. Nogle gange er man heldig, at dette er tilfældet, og at man derfor kan få det billigere. Vi fik vores til en rigtig god pris, og vi havde 11 dage til at køre turen. Vi havde hjemmefra planlagt ruten, bestilt overnatning, og i det hele taget forberedt så meget vi kunne.
Vi hentede vores RV Motorhome, en C25, fredag eftermiddag. RV står for recreational vehicle. Altså et køretøj til afslapning. En C25 har en totalvægt på 4,8 ton, men kan køres på almindeligt kørekort. Den er indrettet med dobbeltseng over førerhuset, Siddegruppe og køkken i midten, og fransk dobbeltseng og toilet og bad i bagenden. Marie og Katrine sov i den franske dobbeltseng, mens Søren bredte sig i sengen over førerhuset. Vi behøvede således ikke at redde op i siddegruppen.
En amerikansk RV C25 har også både en kæmpe friskvandstank og en spildevandstank, og den har også et stort batteri
Man kan på de fleste RV standpladser koble vognen direkte til vand, strøm og afløb, så man ikke skal bruge af reserverne på bilen.
Tæt trafik i LA
Det var noget af en prøvelse vi blev udsat for. Fredag eftermiddag i myldretiden på en 12 sporet motorvej ud af Los Angeles. Det var tilmed første gang Søren kørte med automatgear. Og så lige i en RV Motorhome C25 med en totalvægt på 4,8 tons.
Søren kørte rimelig roligt, holdt sig i de inderste spor, og alt gik rigtig godt. Vi kørte ind i et kæmpe Mall, og fik provianteret mad og drikke til de kommende dage.
Igennem Mojave Desert
Herefter gik det mod Las Vegas ad Highway 15. Ret hurtigt rammer du ørkenen, Mojave Desert, hvor vejen gennem ørkenen er ret kedelig. Bare lige ud gennem ørkenen i 3-4 timer. Der er steder, hvor man kører over en lille højderyg, kigger på kilometertælleren, kører videre til næste højderyg, hvor man kigger igen. Så har man kørt 50 km. , men kan stadig se den forrige højderyg i spejlene. Det er vildt.
Vi holdt få pauser undervejs, for vi ville gerne nå frem til campingpladsen ved Colorado floden inden det blev alt for sent. Det lykkedes næsten. Det var helt mørkt, da vi ankom, og vi gik direkte til ro.
Hoover Dam.
Vi vågnede tidligt, og efter morgenmaden kørte vi nordpå langs Colorado Floden mod Hoover Dam. Selve dæmningen blev bygget mellem 1931 og 1936. Den forbinder Nevada og Arizona, ved at krydse Coloradofloden. Den er opkaldt efter præsident Herbert Hoover, som igangsatte byggeriet. Dæmningen er 221 meter høj og 379 meter lang. De 17 store vandkraft generatorer leverer strøm til dele af Nevada, Arizona og det sydlige Californien. Her produceres dobbelt så meget strøm om året, som der gør på Asnæsværket ved Kalundborg.
På toppen løber US Route 93, som er en tosporet hovedvej fra nord til syd i det vestlige USA, og Interstate highway 11, som fører fra vest mod øst. De 2 veje krydser hinanden lige her, og forbindelsen er den eneste vej over Colorado Floden indenfor flere hundrede km. Der har været rigtig meget trafik denne vej, og da tilkørslen til selve dæmningen foregår ad snørklede bjergveje med serpentinersving, blev stedet mere og mere en flaskehals i trafikken.
Hoover Dam Bypass Bridge
Derfor påbegyndte man i 2004 bygningen af en ny broforbindelse over Colorado Floden, Hoover Dam Bypass Bridge, eller som den rettelig hedder Mike O´Callaghan-Pat Tillman Memorial Bridge. Den stod færdig i 2010, og betyder at al trafik nu går ad den nye vej, på en fin 4 sporet vej. Kun turister der vil besøge den gamle dæmning, kører nu ad den gamle vej.
Ved bygningen af Hoover Dam mistede 112 mennesker livet. Dødsårsagen blev for mange af dem opført som lungebetændelse. I virkeligheden døde de af udstødningsgasserne fra de maskiner der udgravede tunneler til anlægget i og under dæmningen. Men hvis dette var blevet opført som dødsårsag, ville man formentlig have haft en bunke erstatningssager, som man undgik ved at skrive “sygdom” eller “lungebetændelse” som dødsårsag.
Der er i øvrigt det mærkelige ved historien, at den første registrerede døde, J.G.Tierney, og den sidste registrerede, Patrick W. Tierney, var far og søn. Faren døde længe inden byggeriet, da han var ved at kortlægge en mulig beliggenhed for dæmningen, mens sønnen døde på dato 13 år senere, som den sidste af de omkomne.
Vi parkerede C25´eren, og gik en tur frem og tilbage over dæmningen. Her var varmt. Meget varmt. Langt over 30 grader. Midt i et øde ørkenområde i juli måned. Fra dæmningen kan man ikke umiddelbart se den opdæmmede sø, Lake Mead, som ligger lidt længere nordpå, bag et klippemassiv. Søen er næsten 700 km2 stor, og er dermed blandt de største kunstige søer i verden.
Route 66.
Vi kører over den nye bro, og videre mod Grand Canyon. På vejen kører vi et stykke på den gamle Route 66, den ikoniske hovedvej fra Chicago til Los Angeles, som var den første vej fra øst til vest i USA. Vi kører kun en kortere distance på vejen, hvor vi gør stop på “Lilo´s”, og får lidt at drikke, og pigerne køber lidt souvenirs. Herfra går vejen til byen Williams, der var den sidste by, som fik en omfartsvej, og hvor Route 66 var den eneste vej gennem byen. Vi drejer til venstre mod nord. Op mod morgendagens mål. Grand Canyon National Park.
Men først har vi lige en overnatning på en RV campsite ved Williams. Vi har i dag tid til at lave rigtig mad. Vi nyder det. Det er første gang siden vi landede for 4-5 dage siden, at vi får et ordentligt måltid. Ellers har vi levet af american takeaway. Så hjemmelavet pastasalat har aldrig smagt bedre.
Det var også her på pladsen ved Williams, at vi første gang så, hvordan amerikanerne spænder en personbil efter deres RV Motorhome. Så har de bil, når de kommer frem. Senere så vi det flere gange. Det største vogntog var en camper på størrelse med en dansk turistbus, som trak en Jeep efter sig.
Grand Canyon National Park.
Hjemmefra havde vi bestilt 2 overnatninger inde i selve nationalparken. Der er et begrænset antal af disse overnatninger, og de bliver frigivet på faste datoer 2-4 gange om året. Hvis man vil have en plads, er det med at sidde klar ved computeren, lige når de bliver frigivet. Også selv om det er midt om natten i DK. Her er udsolgt indenfor 2 timer. Det gælder for RV pladser, teltpladser og alle andre sengepladser (hoteller, hostels osv.) inde i selve parken.
Det lykkedes os at få 2 nætter her, men det lykkedes ikke til nogen af de andre nationalparker senere på turen.
Vi havde også hjemmefra bestilt en overflyvning med helikopter.
I kan læse mere om dagene i Grand Canyon National Park her.
Las Vegas
Vi havde hjemmefra planlagt at vi efter Grand Canyon skulle køre forbi Bryce Canyon Nationalpark, hvor vi kun ville være nogle timer. Herefter havde vi udset os en campingplads på vejen mod næste stop, Zion National Park, og derefter til Las Vegas.
Efter den første uge i USA var vi bare så mættede af indtryk, at vi bare trængte til at slappe af. Vi stoppede derfor ikke ved Bryce, men kørte direkte til campingpladsen, og dagen efter sprang vi også Zion over, og kørte direkte til Las Vegas.
Her havde vi 2 nætter på en RV plads midt i byen. En RV plads i Las Vegas er lig med en parkeringsplads med ret store parkeringsbåse. Til hver bås er der udtag til strøm, og tilslutning til vand og kloak. Til faciliteterne på pladsen hører også en swimmingpool, og lidt servicebygninger.
Ulidelig varme
Mens vi var i Vegas, kom temperaturen flere gange over 40 grader. Asfalten udenfor camperen var så varm, at vores plastiksandaler delvis smeltede, når man gik med dem på asfalten. Det var selvfølgelig fuldstændig umuligt at bevæge sig ud på bare tæer, så det meste af dagen, sad vi bare i camperen, som var nedkølet med aircondition, og vi havde kun et par besøg ved poolen. Her fejrede vi Katrines 14 års fødselsdag.
Sidst på eftermiddagen og om aftenen faldt temperaturen. og det var igen muligt at komme udenfor. På vores første aftentur glemte vi vores kamera, og billederne fra Las Vegas er derfor taget næste formiddag, inden det blev alt for varmt.
Las Vegas er, efter vores mening, kun et sted man kommer, hvis man skal på Casino eller giftes meget hurtigt. Måske kan man ligge hele dagen ved poolen på et af de store hoteller, men det er ikke et sted til aktiv ferie.
Sequoia National Park.
Efter Las Vegas kørte vi mod nord. Egentlig ville vi gerne have besøgt Death Valley, men det må man ikke i en RV. Death Valley er en godt 200 km lang dal. På det dybeste sted er den 86 meter under havets overflade. Her bliver målt de højeste temperaturer i verden. Rekorden er fra 1913, hvor der blev målt 56,7 grader. Her må man kun køre ind i personbiler, da de er nemmere at assistere eller fjerne, ved et eventuelt motorstop.
Vi vidste det allerede inden vi tog hjemmefra, så det må vi have tilgode til en anden gang.
I stedet for klodens varmeste sted, kørte vi til stedet med jordens største levende organisme. Sequoia National Park, er hjemsted for Sequoia træerne, også kaldet Redwood. Disse træer kan blive over 100 meter høje, og er de største levende organismer på vores klode. Det største træ, kaldet General Sherman, er “kun” 84 meter højt. Til gengæld er det 11 meter i diameter, over 31 m i omkreds ved roden, og det vejer 1385 kg. De store grene i toppen, har stadig en diameter på 2 meter, der hvor de er fæstnet til stammen.
Når man går gennem “Giants Forrest”, kan man godt føle sig som en lillebitte myre.
Redwood kan ikke brænde. Der er en vædske i barken, som forhindrer det. De store skovbrande, der fra tid til anden hærger Californien, fjerner al anden vegetation i skovbunden, og giver dermed Sequoia træerne endnu bedre livsvilkår. Træerne findes flere steder i Californien, men det er her de er størst og flest.
Yosemite National Park.
Lidt nord for Sequoia National Park ligger Yosemite. Det er efter Sørens mening den smukkeste af nationalparkerne. Her er kun én vej ind i dalen. Den er fra vestsiden, og kan i løbet af vinteren være lukket på grund af sne. På vejen ind i parken er der et bestemt udsigtspunkt, Tunnel view, hvorfra man kan se de store klippeformationer og nogle af parkens vandfald.
Man skal komme i god tid, hvis man vil ind i nationalparken. Både fordi der kun er én vej ind, men også for at få en p-plads i selve parken. Hvert år besøges nationalparken af mere end 3,5 millioner mennesker, og specielt i sommersæsonen er her mange.
Her er godt en times kørsel fra Mariposa, som er det nærmeste overnatningssted udenfor parken, og når man gerne vil være her inden klokken 9.00, skal man tidligt op.
Det er muligt at få overnatning i selve parken. Her er 2 hoteller og 2 teltpladser, men det er meget svært at booke. Man skal sidde klar ved computeren når de udbydes, og være meget heldig/dygtig. Her er udsolgt indenfor en time.
Kæmpe område
Yosemite National Park er 3081 km2 stor, men selve dalen Yosemite Valley, udgør kun 18 km2 af arealet. Her er de største og smukkeste klippeformationer, skabt af isen under sidste istid. De mest kendte er El Capitan og Half Dome. El Capitan er en næsten lodret klippe, som tiltrækker klatrere året rundt. Her er altid nogen på vej op ad den 900 meter høje klippe. De 900 meter er fra klippens fod til toppen. Toppen ligger 2308 meter over havet. Endnu højere er Half Dome. Den rejser sig 2694 meter over havet. Half Dome ligner, og er, som navnet antyder, en stor kuppelformet klippeblok, som isen har skåret over på midten. Fra fod til top er der mere end 1300 meter.
Vilde vandfald
Der er flere store vandfald i Yosemite Valley. Det højeste, Yosemite Falls, er delt i 3. En øvre, en midter og en nedre del. Tilsammen er Yosemite Falls 739 meter højt, hvilket er det højeste i USA, og et af de højeste på den nordlige halvkugle. Der er sjældent vand i Yosemite Falls hele året. Det afhænger af nedbørsmængden i løbet af vinterhalvåret, samt temperaturen i forårsmånederne. Hvis vi har haft en tør vinter og et varmt forår, er den sparsomme is og sne, der udgør kilden til vandfaldet, væk inden sommeren er ovre. Da vi var der i juli, var der næsten intet vand i Yosemite Falls.
Bridalveil Fall, Brudesløret, ses tydeligt fra indkørslen til parken ved udsigtspunktet Tunnel View. Det er et flot vandfald, som løber hele året, og hvor man kan komme rigtig tæt på. Det har et fald på 188 meter.
Vernal Falls er 93 meter højt, og ligger nedenfor Nevada Falls (181 meter). Begge er ved Merced floden, som herefter løber videre gennem Yosemite Valley. Der er vandrestier langs floden og vandfaldene helt til toppen. Det såkaldte “Mist trail”.
På Merced kan man længere nede i dalen rafte og sejle kano.
Planlæg din tur
Der er utallige vandreruter i og omkring Yosemite Valley. Mest kendt er turen på godt 3 timer op til Glacier Point, hvorfra man har en ubeskrivelig udsigt over hele dalen. Det er også muligt at gå til toppen af Half Dome. Her er fastgjort reb på den sidste del, som man skal holde fast i, når man skal helt til toppen.
Hvis man vil udforske hele Yosemite Valley, kan man bruge flere dage. Transporttiden til dalen, og de mange andre gæster, gør det en smule besværligt, hvis man ikke har fået overnatning i selve dalen. Der kører dog hver dag busser fra Mariposa, ligesom der er busser rundt i selve dalen. Hvis man benytter disse er der ingen kø, og man skal ikke kæmpe for en p-plads. Til gengæld er transporttiden lidt længere.
Vi var her én dag. Vi kom relativt hurtigt ind uden kø, og vi fandt også en p-plads. Vi så bl.a. Vernal Falls og gik op ad “Mist trail” til toppen. Helt sikkert et sted vi gerne vil opleve igen.
Efter 11 dage i autocamper i Californien nåede vi San Francisco. Den sidste nat i vores RV tilbragte vi på en campingplads i bakkerne udenfor byen. Det var tydeligt, at vi igen nærmede os kysten. Her var blæsende og småkoldt, og den udendørs bruser på Campingpladsen, var ikke en nydelse.
Men autocamperen blev afleveret, og vi kunne komme videre til nye oplevelser. Læs mere her.