Det er lørdag morgen og vi vågner langsomt. Klokken er lidt i 6 og vi kan se land forude. Vi er tæt på Marseille, og vi snakker om hvor vi skal spise morgenmad. Vi beslutter os for at gå ned i hoved restauranten.
Efter en god og meget mættende morgenmad, går vi tilbage i kahytten. Her pakker vi de sidste ting til turen og begynder at gøre Christoffers papirer til Spanien klar, han skal nemlig på studietur i næste uge. Det tager lidt tid og vi må afbryde midt i det hele, så vi kan komme afsted på tur.
Vi går ned til busserne, og finder langt om længe vores bus, blandt mange andre, og sætter os ind. Det går hurtigt op for os, at vi er i en bus fyldt med franskmænd. Det er kun os to og fire andre der skal have det på engelsk. Heldigvis er vores guide god til engelsk og vi forstår det hele.
Bussen begynder at køre og nu skal vi endelig afsted. Det er første gang at både Kathrine og Christoffer er i Marseille, så det bliver en oplevelse i sig selv. På busturen er vi allerede positivt overraskede. Vores indtryk af Marseille har ellers indtil nu været en kedelig havneby med alt for mange mennesker, men bare lidt uden for byen, er der utrolig hyggeligt. Der er bjerge, frodigt grønt og udsigt til vand. Flot natur, som vi virkelig sætter pris på at opleve.
På vej til Arles oplever vi dog også billister i stil med italienere. Hvis man skal overhale, hvorfor så vente til der er plads når man kan overhale via nødsporet. Op til flere bruger denne teknik og kører derefter ind og ud mellem bilerne, for at komme hurtigere frem. Det kommer helt bag på os og vi spænder lige sikkerhedsselerne en ekstra gang.
Imens vi kører mod Arles, får vi at vide, at Marseille er geografisk større end Paris, men Paris har flere indbyggere end Marseille. Vi bliver overraskede, da vi begge var overbeviste om, at Paris var Frankrigs største by, men grundet de mange bakker og det enorme havneområde, som strækker sig over 75 km, bliver Paris overgået af Marseille. Da man lige havde bygget havnen i Marseille, var det den 3. største i verden, kun overgået af New York og London. Dette gav Marseille helt enorme fordele i forbindelse med handel, som i den grad fik byen til at vokse, og det blev startskuddet til den by, vi i dag er kørt igennem. Byen har vokset sig stor, men er på trods af sin imponerende størrelse, den eneste storby i Frankrig, som ikke har en flod gennem byen. Til gengæld har de utrolig meget hav, hvilket er en fornøjelse at se.
Vi fortsætter vejen til Arles i stilhed, og nyder kun at have udsigten at tænke på. Der går dog ikke længe, før vi igen hører vores guide. Til vores højre side kan vi nemlig se flamingoer gå langs vejkanten, i de små vandområder. Vi bliver mega overraskede. Vi havde ingen anelse om, at der lever flamingoer i det fri her i Frankrig. Vi sidder lidt og snakker om hvordan det kan være, at vi har disse dyr helt her oppe i Europa, når de egentlig hører til i tropiske og subtropiske områder.
Vi ved godt at de også findes i bl.a. Sydspanien, for her har vi for nogle år siden besøgt en lyserød sø, hvor der ofte kommer, flamingoer. Desværre så vi ikke nogle den dag vi var der. Vi undrer os lidt over, hvorfor vi ikke tidligere har set dem, på vores ture rundt i Frankrig, Spanien og Italien, når vi nu ved, at de åbenbart er forholdsvis almindelige i det sydlige Europa.
Vi ankommer langt om længe til Arles, efter en køretur på lige over en time. Vi glæder os til at se byen, og finde ud af præcist hvor meget vi skal se. Inden vi går ud af bussen får vi at vide, at vi har 2,5 timer før vi igen skal med bussen mod Marseille. Det glæder os, at vi har så meget tid til at se og opleve byen, og turen er allerede bedre end forventet.
Vi bevæger os mod turens første stop, og på vejen går vi gennem et stort marked med tøj, frugt, fisk, krydderier, souvenirs i alle mulige former, tasker og mange flere spændende ting. Vi ville sygt gerne have haft en time eller to til at gå rundt her, men vi får kun det lille kig, mens vi går videre.
Vi har kun gået i fem minutter, før vi ankommer til første stop. Vi gør stop ved Det Romerske Teater. Vi glæder os, for vi har lige fået et lille smugkig og det ser mega fedt ud. Vi når dog ikke længere end til receptionen, for vores guide har glemt billetterne i bussen. Vi når lige at tænke FUCK, men hun får en idé og prøver at ringe til vores buschauffør, som desværre ikke tager telefonen. Hun får heldigvis snakket sig ud af det , og vi får lov til at komme ind og se teateret. Vi er glade og suger oplevelsen til os.
Vi får god tid til at kigge os omkring, får taget en masse billeder og vi får fortalt om noget af Arles historie. Blandt andet hører vi, at folk fra Norden kom og ville overtage byen og området. Det gjorde de ved at tilbyde indbyggerne fra Arles, at de ville beskytte dem. Til gengæld måtte de så bo i byen. Indbyggerne var ikke glade for ideen, for det var jo dem, som de var bange for og havde brug for beskyttelse imod.
Det endte også med at blive en voldsom omgang, hvor flere blev dræbt og de nordiske mænd fik erobret sig byen ved hjælp af magt. Magten opretholdte de forsat ved hjælp af vold, og det siges, at de var datidens mafia, hvor folk, som var imod dem blev udslettet, og folk som var med dem fik beskyttelse. Folket fra Arles siger derfor, at mafiaen blev opfundet for 2000 år siden.
For at stoppe de nordiske mænd, bad Arles` romerne om hjælp. Romerne ville gerne hjælpe, da de så det som en god mulighed for at få magt over byen og vinde indbyggernes tillid. Romerne vandt kampen, og de endte med at leve fredsommeligt sammen med resten af provinsen.
Arles som vi kender det i dag, blev bygget af romerne for 2000 år siden. Det var hovedstaden for den romerske provins, på trods af, at det ikke var nogen særlig stor by. Byen havde dog, sammenlignet med Marseille, meget historie og stor betydning. Historie som den dag i dag, stadig viser sig i byens hverdag. Marseille har ikke nogen monumenter, mens Arles har 12. Forklaringen på dette er, at Cæsar og Pompejus sloges om magten over romerriget. Arles holdt med Cæsar og Marseille var på Pompejus side. Cæsar vandt striden, og takkede Arles for deres støtte, ved at bygge de flotte monumenter.
Vi bevæger os videre til dagens næste stop, noget klogere og spændte på de næste oplevelser byen vil give os.
Som det næste kommer vi til Arles Arena, som er et Colosseum svarende til det i Rom. Dette var en af de 12 monomenter Cæsar opførte som tak. Dette Colosseum er dog langt fra lige så stort som det i Rom. Han skulle jo nødigt bygge et der var mere imponerende, end det han selv havde.
Ved indgangen hertil opstår der igen problemer, da vores guide stadig ikke har vores billetter. Hun har dog fået fat på vores chauffør, som er på vej med dem, og vi venter derfor kort på ham og billetterne. Da han ankommer, blev han mødt af et kæmpe bifald, og alles dag var reddet.
Inde på Colosseum kan vi mærke den storhedstid der har været. Det er som at træne ind i en tidsmaskine. Da hverken Kathrine eller Christoffer, har været i Colosseum I Rom og derfor ikke kan sammenlige med det, synes de at dette er meget imponerede. Vores guide fortæller, at det stadig er i brug efter så mange år. I dag kæmper man dog ikke til døden. Man binder et lommetørklæde fast til en tyr, og lukker tusindvis af friske mænd og kvinder ind, som skal prøve at røre dette lommetørklæde. Det er til stor underholdning for resten af byen, som glædeligt ser til.
Vi går videre og ser Colosseum fra den modsatte side. Her kan vi se, at dele er blevet muret til, med små huller til luft. Dette gjorde man i det 14-15. århundrede, fordi man havde smidt romerne ud, hvilket de ikke var tilfredse med. De prøvede derfor at vinde byen tilbage med hjælp af vold. For at sikre befolkningens sikkerhed, brugte man derfor Colosseum og flere af de andre monumenter til at holde indbyggerne samlet og i sikkerhed. Man kunne på den måde beskytte op til 50.000 indbyggere af gangen. Endnu engang bliver vi overraskede og klogere.
Vi går videre, denne gang af små sideveje, og vi ender på en stor, flot og hyggelig plads. Det viser sig, at være på denne plads Vincent von Gogh har siddet og malet nogle af sine berømte malerier. Især et specielt. (se billedet herunder) Denne fortovscafe ligger der stadig, og er nu opkaldt efter ham. Vi havde slet ikke regnet med at vores tur også skulle handle om ham, men vi bliver glædeligt overrasket. Vincent Van Gogh levede i Arles i to år, hvor han udviklede sin kunst og til sidst døde. Det er også her han er begravet. Efter at have hørt noget af historien om Van Goghs liv, går vi videre til turens sidste stop.
Det sidste stop viser sig også, at have noget at gøre med Van Gogh. Vi bliver igen glade over det pludselige skifte mellem Romerriget og kunst. Vi ankommer til et af de sidste steder han opholdte sig, inden han blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Det var også her i dette område, at han skar sit øre af, og ifølge en af de mange legender, prøvede at sælge det til en prostitueret. Pladsen vi nu er ankommet til, har også været model for hans maleriske kunstværker og vi kender stedet med det samme. Efter igen at have hørt lidt om hans senere liv, får vi her en halv time, til lige at kigge os rundt og få købt nogle souvenirs.
Glade, tilfredse og med en noget lettere pengepung, går vi med resten af gruppen tilbage mod bussen. Her venter vores chauffør og vi kører i stilhed mod Marseille, hvor vi endnu engang skal ombord på vores dejlige skib.
Vi har haft en skøn dag, med masser af indtryk og positive overraskelse. Det er helt klart en tur vi vil anbefale.