På tur til den gamle hovedstad.
Vi havde booket en bustur til landets gamle hovedstad, Antigua. Turen tager lidt over 1½ time i bus, og fører os næsten 100 km ind i landet og op i bjergene. En utrolig smuk tur, hvor vi sugede indtryk hele vejen, mens vi, i en ikke helt moderne bus, passerede små byer, fremmedartede planter og høje bjerge med aktive vulkaner.




Kan man flytte en hovedstad?
Ja, det har man i hvert fald gjort i Guatemala, – ikke mindre end 4 gange!
Antigua var hovedstad i Guatemala fra 1543-1776. I hele denne periode, og helt frem til 1821, var Guatemala under spansk herredømme.
Før 1543 lå hovedstaden kun 8 km væk, men et jordskælv i 1541 sendte Volcán de Agua i udbrud, og byen blev ødelagt. I stedet for at genopbygge byen, besluttede man at flytte den.




Det var i ikke første gang hovedstaden blev flyttet, og heller ikke sidste. I 1527 blev hovedstaden flyttet efter opstande i Maya befolkningen i byen Iximche, og endelig i 1776 blev den flyttet til sin nuværende placering, og fik navnet Guatemala City.
Uanset hvor hovedstaden tidligere lå, havde den samme navn: Ciudad de Santiago de los Caballeros de Guatemala, oversat til: Byen af ridderne af St. James af Guatemala. Byen var hovedstad for kongeriget Guatemala, som bestod af det der i dag er Guatemala, Belize, El Salvador, Honduras, Nicaragua, Costa Rica og et mindre stykke af Mexico.
Efter at byen i 1776 mistede sin status som hovedstad, ændrede man navnet til Antigua Guatemala, Gamle Guatemala.
Gåtur i byen
Vi synes ofte at man oplever byer bedst ved blot, i hvert fald i første omgang, at gå rundt på egen hånd og snuse indtryk til sig. Hjemmefra havde vi som sædvanligt kigget på kort og billeder og brugte Google Maps til at finde rundt. Vi gik først mod kirken “Escuelo de Cristo”. Foran kirken er der en lidt mærkelig plads, som mest af alt mindede os om et marked. Det undrede os lidt, og først efter vi kom hjem, fandt vi ud af hvad det var. Det er det, som det ligner. En markedsplads. Anlagt i 1912 til stor forargelse for de lokale kirkegængere og de mennesker der var tilknyttet den nærliggende skole.

Skoler og kirker
Byen blev grundlagt efter spanske ordrer af Franciskanerne. De byggede et tempel, men allerede i 1575 blev det ødelagt i et jordskælv. Herefter kom jesuitterne til. De byggede kirker og skoler, og Antigua blev hovedsæde som uddannelsesby indenfor bl.a. litteratur og grammatik. Uanset hvor i byen man går, er der kirker og skoler. Op gennem de næste 150 år udviklede byen sig til universitetsby og uddannelsescentrum. Templet „Escuelo de Cristo” blev bygget på fundamentet af Franciskanernes kirke, og skolen “San Lucas of the society of Jesus” blev bygget tæt på i byens sydlige del. Det var her vi først gik hen.




Lokalt håndværk
Midt i byen ligger kirken “Catedral de San José” og “Parque Central de Antigua”.
I og omkring parken handler de lokale kvinder med tørklæder og andre vævede stofprodukter. Små kvinder på ca. 1,50 meters højde er tydelige i bybilledet. De sælger de vævede produkter. Guatemalas kvinder er den laveste befolkningsgruppe i verden med et gennemsnit på 149,4 cm, hvilket faktisk er en forøgelse på 10 cm indenfor de sidste 100 år. Det var ret morsomt at se kvinderne ved siden af Søren, der måler 1,95 meter.







Henriette og Christina købte hver et tørklæde. Jan købte en “Panamahat” og Henriette en rygsæk med sider af vævede stoffer. Smukt, lokalt håndværk.
Mod nord ligger Kirken “Iglesia de la Merced” og “Convento de la Merced”, bygget af “Bamhjertighedsordenen”, der opstod i 1600 tallet i Spanien, og som havde til formål at befri kristne, der var fanget af muslimer. Disse bygninger blev færdige få år før hovedstaden blev flyttet herfra i 1776. Foran kirken er der endnu en markedsplads med flere lokale udbydere.
Byen er anlagt på et gitter af veje nord-syd og øst-vest, hvilket gør det relativt nemt at finde rundt.




Jordskælv efter jordskælv
Antigua omgivet af hele tre vulkaner. Volcán de Agua (3766 m.), Acatenango (3976 m.) og Volcán de Fuego (3763 m.). Antigua blev ramt af jordskælv og vulkanudbrud i 1717, 1751 og i 1773. I 1776 beordrede den spanske konge, at hovedstaden endnu engang skulle flyttes.
Byen blev forladt af de fleste indbyggere, og kun nogle få tusinde blev tilbage. Byen forfaldt, og i begyndelsen af 1900-tallet boede færre end 10.000 mennesker i Antigua. I 1821 blev Guatemala frit og i 1944 blev Antigua erklæret nationalt mindesmærke. Byen genopstod herefter, og i 1979 kom den på Unescos Verdensarvsliste.



Turisme
I dag er byen mest kendt for sin historie, og turister er den største indtægtskilde. Der bor i dag lige under 35.000 mennesker i byen, som stadig har mange skoler. Antigua er kendt som et godt sted at studere spansk, og studerende fra andre verdensdele tegner en stor del af samfundet og bybilledet.
Når man går rundt i de brostensbelagte gader mellem gamle bygninger, kirker og skoler, er det ikke svært at forestille sig hvordan det var i byens storhedstid. Følelsen understøttes af lokalbefolkningen, der i dag, for en stor del, lever af turisme.





For os er byen stadig autentisk, og selvom meget af handelslivet er henvendt til turister, er den stadig et besøg værd. Vi spiste på en lokal restaurant, som var hyggeligt indrettet i en mindre gård. Vi smagte nogle af de lokale retter, og det smagte vildt lækkert.

Retur til skibet
Det begynder at blive mørkt, og vi skal tilbage til bussen. Turen tilbage til skibet foregår i mørke, og der er ret stille i bussen. Indtrykkene skal fordøjes, inden vi i aften sejler videre mod Mexico.

Her er link til det næste stop i Acapulco, Mexico
Her er link til sejlturen gennem Panamakanalen