Anløb i Acapulco
Det kom fuldstændig bag på os at mødet med Acapulco ville ramme os så meget. Det var en oplevelse med ekstreme kontraster og på en gang både rystende og rørende.
Vi ankom til Acapulco om bord på Norwegian Bliss d. 5/2 2024. på dette tidspunkt var der kun gået lige over 3 måneder siden orkanen Otis i slutningen af oktober 2023 ramte byen med hård kraft.
Den mellemliggende tid var gået med at rydde op efter orkanen, og nu var Acapulco igen klar til at modtage gæster på cruise.
Norwegian Bliss havde 16 dage tidligere som det første skib besøgt Acapulco, da skibet sejlede fra Los Angeles, gennem Panama Kanalen, til Miami. Nu var skibet på vej i modsat retning, og vi var om bord.
Hjertelig modtagelse
Vi anløb havnen i Acapulco i de tidlige morgentimer. Ret hurtigt begyndte busser og taxier at holde i lange rækker på kajen nedenfor skibet. Det var ret tydeligt, at vi var ventet med glæde, for snart efter opstillede et helt orkester for at spille os i land. Der var også Flamenco-dansere som gav opvisning, alle smilede og bød os velkommen. Vi kunne virkelig mærke, at de gjorde alt for at sprede god stemning blandt gæsterne.
I Acapulco havde vi bestilt en tur ud til en af strandene syd for byen. Her var et skildpadde Rescue-Center. Vi skulle se og høre om deres arbejde med at redde skildpadderne, og vi skulle også sætte en skildpaddeunge i vandet.
Mens vi gik over mod vores tur-bus bemærkede vi, at der ud over alt festligheden, også var temmelig meget politi og vagter alle steder. Det var meget tydeligt at der blev passet på os, vi var dog endnu ikke klar over hvorfor.
Orkanen Otis i Acapulco
Vi havde inden læst om den skrækkelige orkan. Vi havde også læst, at der var lige over 50 døde, men vi anede ikke, hvor stort omfanget af skaderne i virkeligheden var.
Turen startede i bussen. Vi blev hilst velkommen af en overlykkelig guide. Han fortalte om ødelæggelserne, og hvordan rigtig mange mennesker har mistet alt, og at der uden turisme ikke er råd til selv det mest basale, og slet ikke til at bygge op igen. Det var tydeligt, hvilken betydning turismen har for Acapulco. Han viste med glæde og stolthed sin by frem, mens vi sad nærmest i chok over det vi så. Ødelagte bygninger overalt. Man havde selvfølgelig ryddet op, men der forestår et kæmpe restaureringsarbejde, inden de ødelagte bygninger igen kan bruges. Både hoteller og private huse er smadret. mange steder så vi skilte, hvor der stod: “Åbner i 2026”. Vi vidste godt det var slemt, men det her var langt værre end vi havde forventet.
På køreturen gennem byen så vi den ene ødelagte bygning efter den anden.
Lokale har mistet alt
Længere fremme så vi en hel masse mennesker stå i kø. De stod på lange rækker og i klumper i den bagende sol, for at få hjælp til det allermest nødvendige. Der var folk i kø for at få deres daglige måltid mad. Andre fik tøj eller sko som var blevet doneret.
Situationen er tydelig desperat, og nu giver den megen politi pludselig mening.
Guiden havde svært ved at aflæse vores ansigter. Han spurgte flere gange om vi var trætte eller om vi havde fået for mange drinks i går aftes. Han var så overstrømmende lykkelig for at vi var der, at han tilsyneladende ikke forstod, at vi alle var i chok over det vi så. Det gjorde køreturen nærmest surrealistisk.
De 4 nedenstående fotos er fra „The Atlantic‟ og blev taget dagen efter Otis gik i land.
Skildpadde Rescue Center
Efter en lille halv times kørsel kom vi til Rescue Centret.
Her var også politibevogtning. Politiet her, er en del af forsøget på at redde en større del af de store truede læderskildpadder, der lægger deres æg på strandene her.
Skildpadderne og især deres æg har historisk set altid været en stor del af menuen. Skildpadderne er alvorligt udrydningstruet, men selv om de har været fredet siden 1973, og det altså er ulovligt at spise dem og deres æg, sker det stadig i stor stil.
Myndighederne har derfor oprettet en række Rescue-Centre, hvor frivillige fra hele verden hjælper med at passe på skildpadderne og redde æggene. Det sker simpelthen ved at de frivillige sidder om natten og holder vagt. Så snart æggene er lagt, og skildpaddemor er tilbage i havet graves æggene op og bringer til Rescue Centrene. Her bliver de gravet ned i sandet, og bliver bevogtet af politiet.
De lokale der leder Rescue centrene har helt styr på, hvor langt æggene skal graves ned for at opretholde den rette temperatur, og hvor længe æggene er om at klække. Temperaturen i sandet er afgørende for om skildpadderne bliver hanner eller hunner. Af de æg der klækkes, estimeres det, at kun ca. 1 ud af 1000 vil overleve til den bliver voksen, og som 30 årig kan vende tilbage til den samme strand og lægge sine æg.
Vores bidrag til at redde den store læderskildpadde
Turister som os kan mod betaling få en oplevelse ved at sætte vores “egen” lille unge ud på stranden, og se den løbe mod “sikkerheden” i havet. Vores besøg er selvfølgelig med til at holde Rescue Centret økonomisk kørende, og det var en kæmpe oplevelse, at få lov til at være en lille del af redningsarbejdet. Det foregår på den måde, at man er en lille gruppe samlet. Først er det et foredrag, hvor man lærer om skildpadderne og hvorfor de er udrydningstruet.
Herefter går man på stranden, hvor der er gjort klar til udsætningen. Der er tydeligt afmærket hvor man må stå og gå, og der gives instrukser til udsætningen. Herefter får hver deltager en kokosnøddeskal hvor man får en lille skildpadde i. Man navngiver sin skildpadde, inden man sætter den fri. Når alle er klar givers der signal om at de må sættes ud.
Modig og Stærk
Vores kom til at hedde “Stærk” og “Modig”. Vi ønskede dem god rejse og satte dem ned. Så var det bare at stå og heppe på vores små babyskildpadder, mens de bevæger sig mod vandet. Der var stor forskel på dem. Nogle lå næsten stille og bevægede sig kun langsomt, så man blev helt bekymret.
Henriettes skildpadde derimod var den første i vandet af samtlige ca. 30 små unger, så den skal forhåbentlig nok klare sig videre i livet.
Henriette har allerede nu sagt at det eneste hun ønsker sig til sin 80 års fødselsdag er at komme tilbage og se de store skildpadder lægge æg, for bare tanken om at hendes „Modig‟ potentielt kan være imellem de voksne skildpadder på næsten 2 meter, er nok til at give sug i maven.
Det var virkelig en livsbekræftende og ret rørende oplevelse for os alle. Vi blev stående til alle var i vandet. De sidste par stykker måtte have hjælp af den lokale politimand, der holdt øje med, at alt gik som det skulle. Fantastiske øjeblikke.
Tilbage til “mørket” i sindet
Efter udsættelsen var der mulighed for at få lidt lokal mad og købe souvenirs eller et certifikat på, at man havde deltaget.
Herefter var det tid til at køre tilbage. Det var en syret oplevelse at sidde med nærmest boblende lykkefølelse i kroppen og igen køre gennem bybilledet med død og ødelæggelse til alle sider. Tristheden og det tyngede hjerte vendte hurtigt tilbage, og guiden var stadig overvældende glad.
Så store kontraster i forhold til glæde og sorg, optimisme og pessimisme, liv og død, samt rig og fattig, har vi aldrig tidligere oplevet på så kort tid, og det bliver en dag vi aldrig glemmer i Acapulco – Kontrasternes by.
Farvel til Acapulco
Da bussen kom tilbage til skibet, var der stadig en del tid inden vi skulle sejle. Guiden forsikrede os om at det var sikkert at gå en tur på stranden „No worry you are safe, you are safe‟ så vi besluttede at gå en lille tur på egen hånd. Man må sige at han havde ret for hele vejen stod der med passende mellemrum militær og politi.
Mens vi gik kunne vi igen se kontrasten med Norwegian Bliss på den ene side af havnen, og den ødelagte by på den anden.
Set på afstand kan man godt forestille sig hvordan byen har set ud og hvorfor det i årtier har været blandt især amerikanernes foretrukne luksus-ferieparadis.
På vej tilbage så vi også nogle pelikaner, der gik ret tæt på os med deres kæmpe næb. Man bliver en lille smule skræmt, når så stor en fugl går imod én, men det var så også det farligste vi oplevede.
Nede ved skibet bliver vi mødt med kolde klude til nedkøling. Efter en varm og begivenhedsrig dag bliver det dejligt at komme tilbage ombord. Vi håber at se byen – i bedre stand- om 30 år 😊
Her kan du læse mere om vores cruise med Norwegian Bliss.
Her kan du læse om et tidligere besøg i Mexico.