Rom er et af de steder, hvor Søren har været flest gange. Hans fantastiske stedsans og evne til at huske alle mulige sjove detaljer, gør ham til en spændende fortæller og glimrende guide. Netop som guide har vi en lille historie som morer Henriette, at fortælle hver gang vi taler om Rom. Det handler om engang, hans store datter, var faret vildt i Rom. Ikke noget med at spørge om vej eller finde et kort. Nej hun ringede da bare hjem, og i løbet af ingen tid havde Søren, over telefonen, blot ved hjælp, af de stednavne de kunne se og beskrivelser af omgivelserne, guidet pigerne tilbage til det sted, de skulle finde.
Derfor er det også en gave at have en mand som Søren med, når man vandrer rundt i en fremmed storby.
Det var vores sidste dag i Rom i denne omgang. Vi havde nogle få timer inden vi skulle begive os mod Fiumicino lufthavnen. Vi besluttede os derfor for en sidste byvandring, hvor vi kunne sige arrivederci (på gensyn) til byen.
Vi startede vores gåtur fra hotellet Cola di Rienzo Suite B&B. Herfra begav os mod øst, hvor vi krydsede Ponte Regina broen til Piazza del Popolo (folkets plads).
Piazza del Popolo
Pladsen var i det gamle Rom den sidste plads, inden udgangen gennem den nordlige bymur, Porta del Popolo, som er fra 1500 tallet. Porten er af arkitekten Nanni di Baccio Bigio. På ydersiden er der statuer af Peter og Paulus.
100 år senere fik Bernini lov at udsmykke indersiden af porten.
Mod syd udgår fra pladsen, Via del Corso, den største gade i det historiske Rom. Her findes en blanding af historiske kirker, prangende bygninger, fornemme butikker, med bl.a. designer tøj og sko. Det er også her man kan se den italienske premiereministers bolig.
På hver side af Via del Corso ligger 2 tilsyneladende ens kirker. Santa Maria in Montesanto og Santa Maria dei Miracoli. Når man ser kirkerne fra pladsen virker de fuldkommen ens, men på luftfotos, eller hvis man går ind i kirkerne, fremgår det tydeligt, at de er fuldkommen forskellige i størrelse. Både længde og bredde er vidt forskellige. Kirkerne er af arkitekt Carlo Rainaldi, som bl.a. ved udformningen af en oval kuppel, har formået at skabe det optiske bedrag. Dette er en af de ting, vi klart vil anbefale, at man tager sig tid til at se med egne øjne, for man skal være der for at forstå hvor fedt det faktisk er.
På pladsens midte står en ægyptisk obelisk, hentet af Kejser Augustus til udsmykning af Circus Maximus. I 1589 flyttet til Piazza del Popolo af byplanlæggerpaven Sixtus 5.
Villa Borghese
Vi går af trapperne op mod parken Villa Borghese, hvor der fra Piazzale Napoleone, er en fantastisk udsigt over byen. Det er et godt sted at holde en ispause, så vi sætter os og nyder udsigten, og det skønne vejr.
Den spanske trappe
Vi går videre ad Viale della Trinita dei Monti, mod ”Den spanske trappe”. De franske ejere af kirken Trinita dei Monti, der ligger ovenfor trappen, ville allerede i 1600 tallet gerne opføre en trappe, der kunne forbinde kirken med Piazza de Spagna. En del af planen var at opføre en statue af Ludvig den 14. men pave Alexander 7. var ikke særlig glad for at have en statue af den franske monark stående i Rom. Diskussionen fortsatte i over 100 år, helt frem til år1720, hvor den italienske arkitekt Francesco de Sanctis, skabte en udformning, som både franskmændene og pavedømmet kunne lide.
Trappen blev færdig i 1726 og udformningen er den, som man kan se i dag.
Den spanske trappe har altså ikke noget med Spanien at gøre. Det virker måske lidt underligt, men den hedder udelukkende sådan, fordi den fører fra kirken Trinita dei Monti, ned til Piazza di Spagna, altså den spanske plads. Faktisk er trappen stadig fransk ejet, og bystyret i Rom betaler stadig hvert år, for leje af den.
og den spanske trappe
Trappen er i nutidens Rom måske mest kendt for de berømte modeopvisninger og lignende high class events. Det er et meget populært sted at sidde og hygge. Men på grund af den tiltagende turisme har bystyret udstedt forbud, mod at indtage mad og drikke på trappen. Det bliver håndhævet og der udstedes bøder. Søren der har været her før fortæller, at trappen er aller smukkest om foråret, hvor den pyntes med Azaleaer i fuldt flor.
Omkring Piazza de Spagna
Har man tid, kan man lige gå et stykke ned ad Via Condotti, der ligger lige overfor den spanske trappe. Her kan man besøge Caffé Greco, hvor forfattere og komponister har haft deres yndlingssted at hænge ud. Bl.a H.C. Andersen var flittig gæst, når han var i Rom.
Nedenfor den spanske trappe ligger Fontana della Baracaccia. Fontænen forestiller en lækket båd. Den er udført af Berninis far Pietro Bernini. Det siges, at det er et billede af legenden om Romulus og Remus, der som babyer skyllede i land, og grundlagde byen Rom.
Fra Piazza de Spagna går vi videre ad Via di Propaganda mod Trevi Fontænen.
Trevifontænen er en af de yngste fontæner i Rom. Den blev først færdig i 1762. Nogle vil også hævde, at den er en af de ældste, da den til dels er opført efter Berninis dengang næsten 200 år gamle tegninger.
Legenden siger, at man kan sikre sin tilbagevenden til Rom, den evige stad, ved at kaste en mønt i fontænen. Men det skal gøres rigtigt! Man stiller sig med ryggen til fontænen, og kaster med højre hånd over venstre skulder. Hvis man rammer kommer man tilbage til Rom. Vi ramte, så vi glæder os allerede til næste gang.
Bystyret samler hvert år millioner af euro op fra fontænen.
Pantheon
Næste stop på vores gåtur er Pantheon. Fra Trevi går vi ad Via del Pastini til Piazza della Rotonde. Her passerer vi Restaurant Rotonda på Via del Pastini. En af vores absolutte yndlingsrestauranter i Rom. Se i øvrigt afsnittet om mad og drikke.
Pantheon er den ældste eksisterende, bevarede bygning i verden. Bygget af Kejser Hadrian i år 118 eft. Kr. Bygningen har form som en halvkugle med både højde og diameter på 43,3 m. Bygningen oplyses af hullet i toppen, som er den eneste lyskilde. Pantheon blev opført ved, at man hældte cement ud over et træskelet. Bernini tilføjede senere 2 klokketårne, men de faldt aldrig i folkets smag, og blev fjernet igen i 1883.
Man kan godt få følelsen af at være et lille bitte komma i den store historie, når man går ind i Pantheon. Selv om det hverken er det mest prangende eller største, så er Pantheon, efter vores mening, det mest fantastiske sted i Rom. Det er som om at selve byens sjæl er forbundet til den ældgamle bygning.
Her er sjældent lang kø, på trods af at der er gratis adgang.
Piazza Navona
Herefter går vi videre til Piazza Navona. Piazzaen er anlagt, hvor der i oldtiden var en væddeløbsbane og sportsplads omgivet af tilskuerpladser. Nutidens bygninger rundt om pladsen er bygget på fundamentet fra de tidligere tilskuerpladser. Pladsen har 3 fontæner. Mest kendt er Berninis Fontana dei Quattro Fiumi, hvor de fire store floder Ganges, Donau, Nilen og Rio Plata , er repræsenteret ved 4 kæmper.
Vi tager os tid til en god kop italiensk kaffe til Henriette, og et glas vin til Søren, på en af de mange fortovscaféer, der ligger langs pladsen.
Fra den nordlige ende af pladsen går vi ad Via G. Zanardelli. Ved Tiberen drejer vi til venstre langs floden ad Lungotevere Tor di Nona. Herfra ses kuplen på Peterskirken tydeligt. Vi drejer til højre ad Ponte Sant Angelo, – Englebroen. Igen er det Bernini, der står for englene. Der er faktisk en lille sjov historie knyttet hertil. De engle der ses i dag, er faktisk det andet sæt engle, han har lavet. Da han var færdig med de første, kom der en rigmand og købte dem alle sammen, så han måtte lave et nyt sæt til broen.
Engelsborg
Når man går over broen kommer man til Castel Sant Angelo, – Engelsborg. Det blev opført som mausoleum for Kejser Hadrian i 139 eft.kr., men siden er det blevet benyttet som både pavebolig, fæstning og fængsel.
Herfra kan vi se op mod Peterskirken og Peterspladsen. Se i øvrigt indlægget Peterskirken. Der skal vi ikke op i dag. Vi siger arrivederci, og går ad Piazza Adriana rundt om Engelsborg, og til sidst ad Via Virgillo tilbage til hotellet.
Efter en vandretur på godt 3 timer, henter vi vores bagage, og forlader Rom for denne gang.
Søg oplevelser i Rom her.