Så blev det endelig tid. I dag er en dag jeg har glædet mig virkelig meget til. Jeg skal nemlig på en tur til Blue Mountain. Det er den koldeste dag i min tid i Sydney. Det er 10 grader her til morgen, mens jeg går mod bussen. Jeg bliver hentet af bussen efter en halv time, så jeg fryser lidt mere end beregnet.
Første stop på turen er Featherdale Sydney Wildlife Park. Vi har 1,5 time her og det er fint. Vi er her kort inden åbning, så vi har parken for os selv. Jeg køber mig en varm kakao at varme mig på, mens jeg går rundt og kigger på en masse kænguruer, koalaer og voldsomt mange fugle.
Desværre fik jeg endnu engang en mega nederen oplevelse med en slange. Da jeg gik ind i huset med slanger sov den store pyhton. Da jeg nåede hen foran den, begyndte den at bevæge sig. Den rejste sig op og kiggede direkte på mig. Hvorfor skete det endnu engang. Ad ad ad…
Herefter kørte vi videre til selveste Blue Mountain. Udsigterne var vilde. Det var så flot, og jeg er så glad for, at jeg købte den her tur. Vores første stop havde vi stort set for os selv, og det var fedt. Det var stadig meget koldt, især fordi vi nu var kommet op i højderne.
Skyerne er så småt begyndt at forsvinde og himlen bliver mere og mere blå. I takt med skyernes forsvinden kan man efterhånden godt fornemme hvorfor området har fået sit navn. Jo mere blå himlen bliver, jo mere bliver det reflekteret på bjergene, som får et blåt skær. Det er lidt svært at se på billeder, men det er vildt imponerende at se i virkeligheden. Jeg føler mig dybt taknemmelig over at være her mens man kan se denne udvikling, det er virkelig vildt.
Selvom det er virkelig koldt har jeg heldigvis min hoodie. Det hjælper ikke helt nok, men jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget jeg ville fryse uden. Det er kun 9 grader, så det bliver en meget kold dag.
Vi skal nu ud til dagens andet sted, og det vi primært skal bruge tiden ved. Det er også her man kan se de tre søstre, som er tre klipper ved siden af hinanden. De er meget kendte, og man kan komme helt tæt på dem. Det er meget imponerende. Nu elsker vi jo bjerge i vores familie, så det hjælper jo på udsigten. Men man kan ikke andet end at smile stort, når man står og ånder den friske luft, ser på de smukke bjerge med regnskov omkring. Det er simpelthen så smukt.
Jeg bliver helt rørt over at være så heldig, at jeg i en alder af blot 21 år, står på sådan et sted. At jeg lever i en verden hvor det er muligt. At jeg har en familie der støtter op om det. Det er helt fantastisk. Det eneste der kunne gøre det lidt bedre er, hvis jeg havde min familie at dele denne oplevelse med, og hvis temperaturen var bare 5 grader højere, men det er marginaler, og jeg er bare utrolig taknemmelig og glad helt ind i knoglerne.
Det er blevet tid til at spise frokost. Vi får en sandwich og en æbletærte hver. Det er super lækkert, og jeg er overrasket over hvor gode æbletærterne er.
Efter en god og mættende frokost, skal vi ud og gå en tur. Vi skal lidt ned i regnskoven. Jeg glæder mig, men frygter som altid, at jeg skal se en slange. Mit hjerte pumper hurtigere, og jeg skal lige have styr på mig selv. Jeg vælger dog at gå lige bag vores ene guide så jeg er sikker på han kan redde mig hvis det værst tænkelige skulle ske.
Vejen gennem regnskoven er smuk. Regnskove kan bare noget helt særligt. Der er en helt speciel stemning og spænding når man er i en regnskov. Det er svært at forklare, og måske er det bare fordi det er så anderledes end de skove vi har her i Danmark. Jeg bliver i hvert fald helt mundlam når jeg går regnskoven. Det er imponerende og en smule skræmmende. Det er smukt og fredeligt, og det kan blive min død. Det er meget forvirrende følelsesmæssigt at gå rundt og frygte for sin død og samtidig føle, at man lever livet. Heldigvis kommer vi forbi nogle små vandfald, og mine tanker bliver ledt hen på noget andet.
Jeg går og suger alle indtryk til mig, da vores guide pludselig stopper op. Vi er nået til et lille sted med en slags hule. Han peger rundt og spørger os, hvad vi tror der lever her. Jeg ser mig omkring og siger edderkopper. Ganske rigtigt. Vi står foran edderkoppespindet for verdens farligste edderkop. Jeg siger det bare, men det er virkelig cool. Edderkoppen dræber sit bytte med en nervegift der lammer muskler og får hjertet til at gå i stå. Det kan dræbe et menneske på så lidt som 15 minutter. Vi ser dog ikke edderkoppen, men jeg er stadig lidt høj på adrenalin.
Jeg glemmer lidt, at jeg fryser efter at have set hjemmet for verdens farligste edderkop. Det er meget rart, for nu har efterhånden frosset hele dagen.
Vi bevæger os længere ned i regnskoven, og hører undervejs forskellige historier om det oprindelige folkefærd fra dette område. Det er spændende, og det er dejligt at have en guide, som er god til at fortælle.
Efter kort tid begynder vi at gå opad, af en anden vej end vi kom ned. Det er dejligt, for man får lidt varmen af at gå op. jeg nyder den og glæder mig til at komme tilbage i bussen, hvor der trods alt er lidt varmere end udenfor. Jeg er også ved at være lidt træt, både i benene og energimæssigt.
Heldigvis holder bussen klar til at hente os da vi kommer op til toppen. Det er dejligt og vi sætter kursen mod Sydney. Det har virkelig været en dejlig dag som er ved at nå sin ende. Nu glæder jeg mig til at komme tilbage og fået varmt bad og komme i seng.
Læs mere om mine oplevelser i Australien her.