Efter en meget lang bustur, på over 13 timer, ankom jeg til Hervey Bay. Dette er en by som mange af dem jeg har mødt på min rejse har talt meget om, og som mange af dem er helt forelskede i.
For mig at se var det dog bare en ret almindelig by, som mest bare bestod af en masse huse. Mit Hostel lå heldigvis tæt på vandet, så jeg kunne bruge tid på at gå ture, svømme og nyde lyden af bølger. Her fandt jeg langt om længe en hoodie, hvilket jeg havde ønsket mig længe, især på de kolde dage oppe nordpå.
Jeg havde to grunde til at tage hertil.
1) det skulle være det bedste sted at se hvaler på denne tid af året i hele Australien og
2) jeg skulle have en tur til Fraser Island.
Jeg startede min hvaltur og havde store forventninger. Jeg havde jo allerede set et par pukkelhvaler, så nu skulle jeg bare finde nogle jeg kunne tage billeder af.
Og det gjorde jeg. De første to timer sejlede vi rundt og kunne ikke finde nogen, men pludselig fandt vi dem, og det var det vildeste. I tre timer svømmede to pukkelhvaler rundt om båden og var indimellem så tæt på, at hvis jeg havde stået på laveste dæk og havde lige så lange arme som en voksen mand, ville jeg kunne have rørt dem – det var SÅ VILDT.
Jeg har aldrig set dem være så tæt på og i så lang tid. Det var den fedeste oplevelse og jeg fik da også både videoer og billeder.
På denne tur kan man, hvis omstændighederne tillader det, faktisk svømme med hvalerne. Jeg havde derfor pakket mit badetøj og var klar til at hoppe i, men da hvalerne blev ved med at være så tæt på båden og svømmede en del, fik vi ikke lov til det.
Efter en fantastisk tur ud at se de skønne dyr, kunne jeg gå en dejlig lang tur tilbage til mit hostel på lidt over en time. Vejret var skønt og jeg var høj på oplevelser.
Så blev det tid til en dag på Fraser Island. En ø jeg i den grad havde set frem til. Øen skulle være spækket med dyreliv og er især kendt for de mange dingoer de har. Jeg glædede mig til at se dem, men spoiler alert, jeg så ikke nogen dyr overhovedet…
I stedet kørte jeg i bus med en masse andre hen til Lake McKenzie. En sø der er meget kendt og som man kan bade i. Jeg valgte ikke bade af to grunde. Vejret var ikke særligt varmt og vi havde ikke lang tid, så jeg ville kun lige kunne nå i vandet og så op igen hvis jeg skulle nå at blive tør. Søen var fin, men jeg er sikker på, at den på en solrig dag ville komme mere til sin ret. Jeg var ikke imponeret, men måske jeg bare var uheldig?
Herefter gik turen til hen til en restaurant med buffet, så vi kunne få noget mad. Det var en rigtig buffet, men igen synes jeg ikke vi havde nok tid. Måske er det bare fordi, at nogen af os bare spiser langsommere end andre. Jeg kunne kun nå op at tage mad en gang, og jeg blev ikke rigtig mæt, hvilket er ærgerligt. Jeg smuglede dog noget brød med ud, som jeg kunne spise på vejen. Det hjalp lidt.
Nu skulle vi ned og køre på stranden, eller som man kalder det her, motorvejen. Det er nemlig det sted på øen hvor man må køre hurtigst, intet mindre end 80km/t. Det er totalt som at køre på Rømø, bare hurtigere.
Her så vi nogle skibsvrag og fik mulighed for at bade. Det var super fint og dejligt med lidt tid til at slå mave.
Så blev det tid til sidste stop på turen. Det var en gåtur ind i regnskoven. Her var imponerende træer og det var super hyggeligt. Mens jeg stod og kiggede på nogle træer, prikkede vores guide mig pludselig på skulderen og bad mig stå helt stille, jeg måtte ikke røre mig overhovedet. En meget forvirret mig spurgte hvorfor, og han pegede ved siden af mig og sagde, at der var en Brown Snake. Jeg vender mit hoved ganske langsomt og ser noget langt og brunt. Jeg hopper op og begynder seriøst at gå i panik – ikke den bedste ide hvis det havde været en rigtig slange. Jeg begyndte at ryste og græde, jeg fik total koldsved og hyperventilerede for sygt.
Alle andre i gruppen var også stoppet op da de hørte vores guide sige de forfærdelige ord, men de begyndte hurtigt at vende tilbage til deres samtaler og gå videre. Jeg vendte mig om, for at se på det sted hvor jeg havde stået, og den meget farlige slange jeg var blevet så bange for, var intet mindre end en lang brun pind…
Jeg synes godt vores guide kunne have gjort det ved alle andre end mig. Jeg har stadig ikke tilgivet ham, jeg siger det bare. Hvorfor er det lige, at man vælger den person i en hel bus der er skrækslagen for slanger. Jeg havde intet sagt om det, så det er jo typisk, at han vælger mig. Det var forfærdeligt, og helt ærligt så sov jeg lort de følgende nætter, for mareridt havde jeg nok af…
Heldigvis var det ved afslutningen på vores tur, og vi begyndte hjemrejsen med bus, færge og mere bus.
Hervey Bay er en meget stille og rolig by med super søde mennesker. Jeg fik nogle fede oplevelser og kunne stille og roligt tage bussen til Brisbane med flere gode ting at tænke på. Jeg vil helt klart anbefale at tage en tur forbi Hervey Bay. Den er ikke særlig turistet, men det er en lille hyggelig by.
Det var også her, at jeg fandt ud af, at jeg var kommet ind på mit studie. Nu glæder jeg mig til at flere oplevelser, inden de næste fire år skal gå med at sidde på skolebænken igen. Næste stop, Brisbane
Læs mere om mine oplevelser i Australien her.