Efter nogle dejlige uger på Bali og omkringliggende øer, er jeg ankommet til Australien. Et land som jeg i den grad har glædet mig til at se. Det har i mange år været en kæmpe drøm for mig, så endelig at være her, er helt ubeskriveligt.
Jeg nyder i den grad at se byen, og her er virkelig nogle dejlige områder. Det er slet ikke den slags storby, som jeg havde forventet, hvilket er virkelig rart. Til gengæld er her både lagune, masser af gamle træer og et pariserhjul. Jeg er indtil nu fan af dette land og denne by.
Det er ingen hemmelighed, at vi her i familien elsker vandfald, så hvad kunne være bedre end at starte med at se et helt nyt og spændende land på en vandfaldstur?
Min første tur går til nogle forskellige vandfald, som ligger lidt uden for Cairns i området omkring Atherton Tableland i det nordlige Queensland.
Dagen begynder med, at jeg bliver hentet klokken 8 på mit hostel. Den første halve time af turen bruger vi på at hente resten af gruppen rundt omkring på andre hostels i byen. Herefter kører vi mod dagens første vandfald, som hedder Babinda Boulders. Køreturen er super hyggelig, med musik i højtalerne og flotte udsigter. Jeg suger alle indtryk til mig, og selvom der på store dele af vejen ikke er så meget at se, betyder det intet. De øjeblikke med udsigt til bjerge og palmer overskygger uden tvivl de tidspunkter, hvor det for det meste bare er marker.
Vi når frem til vores første stop efter godt en times kørsel. Her får vi lidt forfriskninger i form af varme drikke og noget frugt.
Det er et super hyggeligt sted med masser af palmer, så det rammer jo lige min smag.
Herefter begynder vi at gå. På nuværende tidspunkt er vi inde i en regnskov, og jeg holder stærkt øje med, om jeg skulle være så heldig at se nogle koalaer, papegøjer eller andre spændende dyr. Jeg krydser dog alle mine fingre for, at jeg ikke ser en slange. Jeg er meget bange for slanger, så at starte min tid i Australien med en tur i regnskov, er måske ikke det smarteste, når man tænker over det bagefter.
Efter ca. 5-10 minutters gang stopper vi ved det første vandfald. Jeg må indrømme at jeg bliver lidt skuffet. For mig er det ikke et rigtig vandfald. Det var super pænt, og man kunne da helt sikkert se klipperne og de små dele af vandfaldet, som forestiller de her boulders. Et meget smukt syn, som jeg da ikke ville have været foruden, men det var ikke helt et vandfald efter min mening.
Efter at vi har fået taget en masse billeder og haft tid til at nyde synet, gik vi tilbage mod vores startsted. Her fik vi dog at vide, at vi ikke var færdige her endnu, selvom vi alle troede det. Nu skulle vi nemlig hen til det næste sted ved Babinda Boulders.
Dette sted er en sø, som folk bruger til at bade i. Vandet skulle være lidt køligt, eller som de siger i Australien, friskt, men folk hoppede i og fik varmen ved at svømme rundt. Flere steder rundt omkring i søen var der mulighed for at hoppe ned i vandet fra træer eller store sten. Det var super hyggeligt tiden fløj afsted. Det vejede helt klart lidt op for den lille skuffelse over ikke at have set et rigtigt vandfald endnu. Heldigvis var det ikke det eneste sted vi skulle opleve.
Herefter gik turen forbi en bananplantage, hvor jeg kunne få et dejligt billede af mine elskede palmer. Nu ved jeg hvordan min nye palme fra Tenerife kommer til at se ud. Jeg har meget store forventninger.
Vi kørte videre til Josephine Falls, som er et noget større og flottere vandfald.
Den primære grund til at dette vandfald er så kendt, er fordi man her kan prøve en naturlig vandrutchebane. Stenene i vandet er flade og og man glider ubesværet ned i vandet.
Det var en ret cool oplevelse og alle, store som små, grinede og havde det sjovt. Igen var det mega hyggeligt og vi fik brugt godt med tid ved stedet.
Vi er ved at være godt sultne, og heldigvis skal vi da også til at spise noget frokost. Det er blot en lille smuttur væk fra vandfaldet. Maden består af kyllingelår, salat og et super lækkert brød, som er næsten på niveau med vores lækre brød fra Madeira. Det var en skøn frokost i dejlige omgivelser og noget mega lækkert mad.
Godt mætte bevæger vi os videre mod dagens tredje stop, som er Millaa Millaa Falls. Dette er det mest fotograferede vandfald i hele Queensland og det vandfald i verden, hvor der er flest folk der frier. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det er et flot vandfald.
Jeg synes noget af det fede ved dette vandfald er, at man kan svømme om bagved vandfaldet. Man skal dog lige være opmærksom på, at det larmer ret meget, og strømmen omkring vandfaldet kan være ret stærk. Det her er uden tvivl min favorit indtil nu. Det er så flot og storslået, og uden tvivl et besøg værd. Til gengæld er det voldsomt koldt, og alle der kom op af vandet rystede af kulde. Man skal lige have det med i sine overvejelser, så man har godt med varmt tøj med, så man hurtigt kan få varmen igen.
Heldigvis skal vi efter en kold omgang videre til dagens varmeste vand. Dette er dog ikke et vandfald, men endnu en sø. Forskellen på denne og den tidligere er, at dette er i et tidligere vulkankrater. Mega cool. Der har dog aldrig været lava i vulkanen, men for godt 10.000 år siden eksploderede vulkanen med gas i helt utrolige mængder og da skabtes dette store krater.
Det bliver en vildt fed og anderledes oplevelse, ikke blot at se stedet, men også at kunne svømme der. Hvor mange kan lige prale af at have svømmet i et vulkankrater. Resten af familien har prøvet det på Santorini. Læs om det her.
Vandet her er klart det varmeste vi har været i. Det er så dejligt lige at kunne blive varmet lidt og så ved sådan et smukt sted. Man kan da ikke andet end at smile. Vi fik også lidt kage og varm kakao, så det er jo bare en fuldstændig fantastisk afslutningen på turen.
Mens vi svømmede rundt, så vi små skildpadder i vandet, hvilket jeg synes var mega hyggeligt. De var ikke rigtigt bange for mennesker, men ville heller ikke have os helt tæt på. Det er en kæmpe bonus at svømme lidt rundt med dem, når man på ingen måde havde vidst, at de ville være her.
På vej tilbage til bussen finder vi et skilt, hvor der står, at der findes krokodiller i søen. Øh -ups, det skulle vi måske have vidst inden vi gik i. Vi snakker med vores guide om det, og han fortæller, at det er rigtigt nok, men at de holder sig på den anden side af søen, da de er bange for mennesker. Ingen ved hvorfor, men de opfører sig ikke som typiske krokodiller.
Efter en dejlig tur kører vi tilbage til Cairns, hvor jeg har planer om at slappe lidt af, inden jeg går tidligt i seng. Jeg skal nemlig tidlig op i morgen, hvor jeg blive hentet klokken 6.15 da jeg skal på snorkeltur.