Monkey Forest.
Dagens tur går til et af de mest kendte steder, nemlig Monkey Forest Ubud på Bali.
Dette var en kæmpe oplevelse og jeg kan hilse og sige, at der er virkelig mange aber.
Det var super hyggeligt, for aberne render bare rundt som om de ejer stedet, og vi mennesker er så attraktionen.
Der var aber i alle størrelser og aldre. Helt fra gamle til bitte små babyer – som var mega cute
Jeg kunne rigtig godt lide, at der ikke var noget hegn til at holde aberne inde. Der var et hegn rundt i kanten af området, men det var ment til at holde mennesker ude, da det kun var ca. 1,5 meter højt. Aberne kunne derfor frit vælge, om de overhovedet ville være i området. Det vælger de dog som regel, da de ved de får mad her.
Hold på hat og briller
Aber er jo vilde dyr, og man skal tænke over om man lige skal have solbriller på, eller om det er så vigtigt at tage billeder. Aberne stjæler nemlig hvad som helst! Jeg så blandt aber tage regnslag, pung, solbriller, telefon, mad og klipklapper fra folk. Personligt ville jeg være mest bekymret for min pung og telefon, men sjovt reagerede folk værst på deres regnslag.
Når aberne havde taget noget, fik folk hjælp fra de ansatte, til at få deres ting tilbage, men det var ikke helt nemt.
De fleste aber var dog villige til at bytte med godbidder.
Spiser aber hår?
Jeg var meget opmærksom på ikke at gå for tæt på aberne, og især ikke dem med små babyer, for man ved virkelig aldrig hvad dyr kan finde på, og slet ikke hvis de føler man kommer for tæt på deres unger.
Der var en abe, som virkelig var i drille humør, som hoppede op på hovedet af en kvinde og begyndte at spise hendes hår. Så kunne den sidde og grine smørret og spise hår, mens kvinden var i lettere panik. Det så sjovt ud men jeg var dog meget lettet over at det var hende den hoppede op på og ikke mig, da jeg sad lige ved siden af. Da hun endelig fik den af, hoppede den op på en anden dame. Jeg tror virkelig at den havde det sjovt.
Helt tæt på
Da jeg gik videre ned ad stien, var jeg selv tæt på at få besøg af en abe. Den kom løbende hen imod mig, og da den nåede til mig, rakte den sine arme frem og stillede sig på tæer, mens den lænede sin frem. Den var virkelig sød, og man kunne da godt få lyst til at række ud mod den. Jeg valgte i stedet hurtigt at træde tilbage, og den kiggede bare på mig og gik så videre. Pyh ha, det var virkelig tæt på.
Det var skønt at gå rundt i området som faktisk er ret stort. Nogle steder er der mange mennesker men ind imellem kan man gå på en sti og føle sig helt alene i junglen. Alle steder dukkede der aber op, som helt klart kigger lige så meget på dig, som du kigger på dem.
Dette er helt klart et besøg værd
Læs mere om mine oplevelser i Indonesien her.