Tirsdag morgen står vi tidligt op. Vi skal være i Alcudia senest klokken 8:30, hvor vi bliver samlet op af en af vores fire guides. Vi skal nemlig prøve The Challenge. Med en times kørsel op til Alcudia har vi købt ind til morgenmad, som vi tager med i bilen. Se i øvrigt afsnittet om billeje. På denne måde kan vi sove lidt længere.
På dette tidspunkt er det tidligt på Mallorca. De fleste sover stadig og der er ganske få biler på vejen, så trafikken er let. Fordelen ved at køre så tidligt er, at vi kan køre stille og roligt på motorveje,n uden nogen form for stress og samtidig nyde udsigten. Vejen nordpå er fyldt med de flotteste bjerge. Jo længere nord på vi kommer, jo flere bjerge og her i solopgangen er det noget af det smukkeste vi har set.
Alcudia
Vi ankommer til Alcudia og finder hurtigt en parkeringsplads, som viser sig at være gratis – mega lækkert. En stor plads midt i Alcudia, lige overfor kirken, Parish Church of St. Jaume, nemmere bliver det ikke, for vi bliver samlet op ganske kort herfra.
I forbindelse med kirken, ligger et museum om byens historie. Her kan man læse, at byen blev grundlagt af Romerne med bynavnet Pollentia i 123 f.kr. Udslettet af barbarer i 4. århundrede, og genopbygget som Alcudia. Det er stadig muligt at se rester af byen fra Romernes tid. Hvis du vil høre mere om Alcudia, kommer der senere endnu et indlæg om vores tur hertil..
Vi spiser det sidste af vores morgenmad og går mod busterminalen, hvor vores guide skal hente.
Vi får hurtigt øje på ham, da han kommer kørerende i en stor gul Land Rover. Vi havde set billede af sådan én ba vi bestilte turen, og håbede på at blive hentet i sådan en, så vi er begejstrede, for at det sker.
På vej til The Challenge kører vi på nogle små veje. Vi er her meget taknemmelige for, at vi ikke selv kører. Vejene er så snoede, at man ikke kan se om det næste hjørne, samtidig er der så meget at kigge på, rundt om os, med flere bjerge, masser af palmer og god udsigt ned til vandet, at vi ikke ville have haft tid til at køre bilen.
Vi sidder og smiler over hele hovedet, det har allerede været en rigtig god start på dagen.
The Challenge
Vi ankommer på samlingsstedet og vi har lige 10 minutter, til at tage billeder og nyde udsigten, mens de sidste forberedelser bliver gjort færdige. Vi bliver samlet og får præsenteret vores guides, og bliver præsenteret for alle de andre deltagere. Langt de fleste er fra Tyskland, enkelte fra USA, en enkelt fra Frankrig og så os, danskerpigerne. Vi bliver delt op i to grupper, en gruppe med de unge tyskere og franskmanden, og resten af os i den anden gruppe.
Det er dejligt og mere trygt, at være i mindre grupper, især når covid-19 stadig en faktor, der desværre styrer en stor del af vores hverdag. Den ene gruppe skal starte med at sejle og så gå tilbage mens den anden gruppe starter med at gå og så sejler tilbage. Vores gruppe bliver valgt som den, der skal starte med at sejle, så vi gør os klar.
Kajak
Alle er kommet i vandet og nu starter The Challenge for alvor. Vi skal starte med at sejle. Vi sidder to i hver kajak så vores samarbejde bliver testet. Vi når ikke langt, før de første begynder at sakke bagud. Vi stopper og venter på dem, og vi får til opgave at køle hinanden ned. Dette resulterer i en vandkamp fra kajakerne og vi griner alle mens vi hurtigt bliver kølet ned. Inden vi kan sejle videre, skal vi lige have taget et gruppebillede.
Vi sejler videre og vores samarbejde fungerer rigtig godt. Vi sejler hurtigt, lige og nogenlunde i takt. Det giver mere selvtillid, så vi udfordrer os selv, ved at sejle endnu hurtigere. Vi får dog hurtigt varmen og sætter farten lidt ned igen.
Endelig er vi fremme ved det sted, hvor vi skal stoppe, lidt ømme i vores arme. Vores lille konkurrence med os selv i 27 graders varme, har givet os sved på panden. Vi stopper ca. 20 meter fra kysten og undrer os lidt over hvorfor vi ikke sejler ind med kajakerne, men får at vide, at det er fordi vi skal lade dem være i vandet. Vi binder dem derfor fast til vores guides gummibåd, og lader os falde herefter ned i vandet på skift. Det er dejligt at blive kølet ned og flyde i vandet. Vi svømmer ind mod kysten, men skifter kurs mod et hul i en af klipperne. Gennem hullet ankommer vi til en lille trappe formet i klippen. Her går vi op og får at vide, at vi står i den grotte vi skal ned i. Vi undrer os, for vi synes ikke, at det ligner en grotte.
Grotte
Vi får krigsmaling i ansigtet og bliver gjort klar til The Challenge. Det viser sig nemlig, at vi skal kravle ned i et hul mellem klipperne for at komme ned i grotten. Hullet er ikke særlig stort og vi må kravle sidelæns ned for at kunne komme igennem. Længere nede i hullet, er vi nødt til at skulle ned på alle fire og kravle. Vi kravle fremad og vi ender i en indendørs pool. Her samles vi, mens der bliver lagt lommerlygter rundt til vores videre færd i grotten. Vi får her at vide, at hvis ikke vi kan finde rundt, skal vi bare synge omkvædet på, “Who let the dogs out”. Det letter stemningen, hvilket er en god ting, for selv om vi bare synes det er fedt og glæder os til at komme videre, så er der nogle af de andre der har det lidt stramt med, at skulle bevæge sig videre ind i grotten, hvor man næsten intet kan se. Men nu står folk og griner og småsyger wuf wuf.
Vi svømmer videre og er dybt taknemmelige for de lommelygter, som ligger rundt omkring. Til sidst ender vi i en udmunding hvor vi skal lede efter nogle nøgler til en hemmelig skat, vi senere skal finde.
Klippe udspring
Da nøglerne er fundet og vi er kommet ud af grotten, går vi op på en stor klippe, som vi skal hoppe i vandet fra. Klippen er mellem 3 og 5 meter høj, og der bliver taget billeder mens man hopper ud. Vi får dog først tildelt et snorkelsæt og bliver instrueret i hvordan man skal bruge det. Det er starten på den sidste del af The Challenge. Herefter er der nemlig ikke så mange udfordrende dele tilbage, og den kan derfor stå på afslapning.
Næsten alle er hoppet og vi står tilbage med nogle få andre. Vi går hen til kanten, vælger at hoppe sammen, holder hinanden i hånden, ser på kameraet og stiller os helt ud til kanten. Med det krystalklare blå vand kan man se bunden og der er pludselig utrolig langt ned. Vi kigger på hinanden, nikker og hopper. Vi får et sus i maven, lander i vandet, svømmer op til overfladen og griner. Grinende svømmer vi væk, så de næste kan hoppe.
Snorkling
Efter et langt grin, er vi klar til at snorkle, det er nu vi skal finde skatten. Vi snorkler og leder, snorkler og leder, og efter det, der føles som ret kort tid er skatten fundet. Vi får nu tid til bare at snorkle og svømme rundt indtil skatten skal åbnes. Vi nyder det, snorkler videre, ser på fisk og klipper under vandet og nyder den stilhed, der er ved at snorkle. Muligheden for at trække vejret under vand, se de hemmeligheder havet gemmer på og samtidig være sammen og være for sig selv, er fantastisk.
Vi kunne have fortsat i flere timer, men må gå op, da det er tid til at åbne skatten. En lille amerikansk pige på ca. 5 år får lov til at låse kisten op, med de fundne nøgler og i kisten bliver der fundet nogle små slikposer. Vi får alle lidt slik så vi er klar, til sidste etape af dagens tur.
Gå tur
Vi skifter nu over til en anden guide, da vi skal gå tilbage, så den anden gruppe kan sejle. Vi går en smuk tur, hvor vi hele tiden både kan se bjerge og har udsigt over havet. Gåturen virker utrolig kort, men det viser sig alligevel at være på et par kilometer. Vi snakker lystigt med vores guide hele vejen tilbage, og han virker oprigtigt interesseret i at høre om hvor vi kommer fra og hvordan vores oplevelse på Mallorca generelt har været indtil nu. Han skal til at fortælle lidt om sig selv, da vi ankommer til vores startsted. Her bliver der gjort klar til en lille picnic, mens vi kan tage noget tørt tøj på. Vi nyder alle picnicen nede ved vandet.
Inden vi skal til at køre tilbage mod Alcudia, skal vi lige synge en sang og få taget et sidste fællesbillede. Det er super hyggeligt, alle er glade og vi vil egentlig bare gerne blive. Link til turen her.
Shopping
Tilbage i Alcudia beslutter vi os for bare at køre tilbage mod hotellet. Vi nyder endnu engang udsigten, men sidder ellers i stilhed, mens vi langsomt bearbejdet de mange indtryk, The Challenge har givet os.
På GPS’en kan vi se, at der er noget, der ligner et kæmpe shoppingcenter. Det hedder Fan, så vi kører derind og ser om det er noget. Vi kigger os omkring og inden vi ved af det, er vi allerede inde i den tredje butik og er fuldt i gang med at finde den næste.
Efter en god shoppetur bliver der tid til en hurtig snack og noget friskpresset appelsinjuice, inden vi kører ud i lufthavnen. Her afleverer bilen og tager bussen mod El Arenal. Det tager 20 minutter at køre ind til hotellet. Vi sidder og slapper af og kigger ud, og vi får set nogle nye dele af El Arenal end dem vi hidtil har set.
Hjem til hotellet
Efter aftensmaden er vi trætte og overvejer bare at gå i seng. Det har været en lang dag, men stranden kalder og vi går ned til den strand, der ligger 5 minutters gang fra hotellet. Det er uden tvivl det værd, vi ser solnedgangen, mærker det varme vand på fødderne og ser for første gang hvordan aftenlivet er her på Mallorca. Stille og roligt samles folk på caféer og restauranter, nyder en drink, snakker og er sammen i nuet. Vi bemærker, at det er de færreste, der bruger deres mobiler. Folk snakker sammen og der bliver grinet og hygget, det synes vi er ret cool.
Med det som dagen sidste indtryk, går vi for sidste gang i dag, mod hotellet hvor vi trænger til at sove.
Vi kan mærke i ansigtet, at vi har smilet så meget, at vi er helt ømme i kæbemusklerne. Det har været en lang, men god dag. The Challenge kan uden tvivl anbefales, hvis man vil have en oplevelse for livet.