Nusa Lembongan til Nusa Penida.
Efter mit dykkerkursus på Nusa Lembogan var tiden kommet til at rejse til Nusa Penida.
Jeg blev kørt til havnen ved Yellow Bridge af en sød ældre dame, som jeg havde mødt dagen før, da jeg gik rundt på havnen for at finde ud, hvordan jeg skulle rejse videre.
Endnu en gang er jeg blevet bekræftet i, at befolkningen hernede er de mest venlige og gæstfrie mennesker, jeg nogensinde har mødt.
Færgeturen til Nusa Penida er ganske kort. Det tager kun ca. 10 minutter, men det er en skøn tur og et fortryllende syn, når man langsomt nærmer sig øen.
De næste par dage skulle jeg bo på denne dejlige og smukke ø. Den er lidt større end Nusa Lembongan, som jeg kom fra, men stadig meget lille.
Teletubbies Hills
Alt på øen emmer af fred og idyl, og det er ikke mærkeligt at det er netop her, man har fundet inspirationen til børneprogrammet Teletubbies. Der findes et sted der kaldes Teletubbies Hills. Det sted tog jeg ud for at se. Der er mange runde bakker, og med lidt Teletubbies musik i baggrunden er det let at forestille sig, hvorfor inspirationen kom herfra. Jeg blev nærmest lidt nostalgisk, men var dog skuffet over en enkelt ting…. Jeg synes ikke det er helt fair at kalde det Teletubbies Hills, uden at have solen med babyansigt på himlen. Så en kæmpe klage herfra (ironi kan forekomme)
Det siges at der skulle være en helt fantastisk solopgang her, så hermed en anbefaling herfra. Jeg ved at hvis jeg skal til Nusa Penida på et andet tidspunkt, skal det helt sikkert afprøves.
Goa Giri Putri
Lige som alle andre steder her i østen, er der masser af flotte templer og helligdomme. Jeg valgte at se lidt nærmere på det der hedder Goa Giri Putri, som er et kæmpe stort underjordisk tempel.
Det er virkelig stort, og endnu en gang kan man ikke undgå at blive lidt imponeret.
Write hostel
Jeg havde booket et hostel oppe nord på, som havde fået nogle vildt gode anmeldelser. Jeg havde bare ikke lige tænkt på, at man ikke kan bruge appen Grab på Nusa Penida. Grab er en app, hvor man bl.a. kan bestille en bil eller scooter til at køre dig et bestemt sted hen. Det er forholdsvis billigt. Så måtte jeg jo bare benytte mig af de mange mennesker, der stod på havnen og spurgte om man havde brug for et lift – selvom det ikke er lige så sikkert og det blev en del dyrere.
Jeg havde læst, at det hostel jeg havde booket, var meget småt, men jeg havde ikke regnet med, at det var så småt. Det var kun ét rum at sove i, og ét rum som var reception og fællesrum. Begge rum meget små. Men hvor var her hyggeligt. Alle folk var supersøde, og der var et rullegardin man kunne trække for sin seng, som gjorde det meget privat. Derudover var det de bedste senge, jeg har haft på et hostel indtil nu.
Jeg havde inden jeg ankom undersøgt, hvad jeg gerne ville se på øen, men fundet frem til at jeg synes, at turene dertil var meget dyre.
Hendra, som sammen med sin bror styrede det lille hostel, var supersød og venlig. Jeg viste ham mine planer og fortalte om mine overvejelser.
Privatchauffør?
Han kiggede på mine planer, og kunne fortælle, at der var to steder som virkelig ikke var værd at se. Det var bare en turistfælde. Dem kunne jeg derfor slette uden at gå glip af noget.
Jeg spurgte om han ville være min chauffør? Efter lidt betænkningstid sagde han, at hvis jeg ville betale 1.000.000 Rupiah, ville han godt være min chauffør de tre dage. Derudover ville jeg så skulle betale yderligere 225.000 for en snorkeltur ud at se manta rays, da det var en bådtur og han intet kunne gøre ved den faste pris. Det blev lige under kr. 600,- for tre dage.
Det valgte jeg at sige ja til. Jeg fik sparet lidt penge, og han fik da sikkert også tjent lidt på det. Total luksus, og det nærmeste man kunne komme på total frihed.
Jeg kan fortælle at det for mig viste sig at være det helt rigtige at betale for en lokal guide og chauffør. Jeg havde tre helt fantastiske dage, som du kan læse mere om i de kommende indlæg.
Læs mere om mine oplevelser i Indonesien her.