En spændende og historisk tur til DMZ, som er et af de områder, hvor Vietnamkrigen foregik særlig meget, da det er grænsen mellem det der dengang var Nord- og Sydvietnam
Min tur startede ved Rock Pile Hill. Et sted som amerikanerne under Vietnamkrigen brugte til at holde øje med deres modstandere. Her kan man kun komme op via helikopter, så jeg måtte nøjes med at se det på afstand. Det var et strategisk godt sted, og jeg kan i den grad godt forstå, hvorfor man valgte netop det. Det er det højeste sted i området, og giver derfor et godt overblik, og samtidig beskyttede det amerikanerne fra de vilde dyr, som ellers færdes meget i området.
Herefter kørte vi videre til en stor militærbase, der hedder Khe Sanh Combat Base. Denne base blev angrebet flere gange, af de nordvietnamesiske tropper. Det blev blandt andet angrebet for at distrahere amerikanerne og de sydvietnamesiske tropper, mens de nordvietnamesiske tropper forberedte, og senere udførte Tet-offensiven, som var en af de største militære offensiver under vietnamkrigen.
Det var en vild oplevelse, at stå lige der på et sted med så stor historisk betydning. Desværre havde jeg ikke så lang tid, og min guide gik virkelig hurtigt. Hvis det er muligt vil jeg klart anbefale at man sætter god tid af her.
Efter basen kørte vi til Dakrong Bridge. Dette er et de mest kendte og benyttede steder på Ho Chi Minh Trail. Det var den rute Ho Chi Minh gik, da han forsøgte at komme ned i Sydvietnam, uden at blive opdaget.
Det var et kort besøg og vi kørte nu til Dong Ha Town, hvor vi spiste på en lokal restaurant. Hold da op hvor fik jeg meget mad, og hvor var det lækkert. Jeg endte med at give op, for der var simpelthen så meget. Jeg er sikker på der var til mindst to personer.
Efter en lækker frokost gik turen til et af dagens højdepunkter. Vi kørte nu til Vinh Moc Tunnels. Det er et helt vildt tunnelsystem som vietnameserne lavede under jorden, så de kunne bo i sikkerhed for de mange bomber amerikanerne sendte. Jeg havde hjemmefra læst om disse tunneler og glædede mig til at se dem og det var virkelig en ubeskrivelig oplevelse, det er nærmest en lille by. Tunnellerne lavet i tre etager. Den første er på 8-11 meters dybde, med en længde på 406 meter. Anden etager gik fra 11-15 meters dybde, med en længde på 508 meter, og den tredje etage var 130 meter lang med en dybde på 15-23 meter.
Det var en vild oplevelse at gå rundt i de lave, smalle og lange tunneller. Mange steder måtte selv jeg bukke mig, for at gå rundt derinde. Det er ubegribeligt at tænke på, at folk havde boet i de tunneller i 8 år! Nogle af de børn der blev født i tunnellerne havde aldrig oplevet dagslys da krigen endelig var ovre. Det skabte meget sygdom og flere af især børnene havde hudproblemer. Dette er en af de mange grunde til, at den vietnamesiske regering i dag har valgt at betale pension til byens beboere. En meget stor ting i Vietnam.
Noget af det jeg synes var det vildeste ved disse tunneller var, at man ikke kunne se dem, når man gik rundt i området. Man kunne se indgangene, men ikke selve tunnellerne. Det gav også en ide om hvor svært det var for amerikanerne, at bombe “de rigtige” steder.
Efter en lang og god tur, kørte vi nu tilbage til Hue, det tog lidt over 2 timer, men oplevlserne var helt klart turen værd.
Da jeg kom tilbage gik jeg i bad, og fandt derefter noget aftensmad. Jeg startede med at få en omgang grøntsager med gris, som jeg endte med at måtte gå fra, for hold da op, hvor var det stærkt. Jeg endte med at sidde svedende, rystende og grædende, så der var ikke nogen tvivl om, at jeg var nødt til at gå. Det viste sig at være fordi de havde badet al maden i chili, og det kunne jeg virkelig godt smage.
Jeg fandt heldigvis et andet sted, som jeg til gengæld var helt vild med. Det var et super hyggeligt sted, med de sødeste unge piger til at servere. Jeg bestilte nogle forårsruller, som virkelig lækre. Jeg købte også bananjuice, som også smagte rigtig godt. Jeg endte med at måtte bestille flere forårsruller, denne gang med kød. Jeg må for en gangs skyld indrømme, at de faktisk var bedst uden kød. Ikke noget der tit sker for mig, men hold da op hvor var de lækre. Noget af det mest lækre jeg nogensinde har smagt. Så hvis nogen af jer på et tidspunkt skal til Vietnam skal I virkelig unde jer selv at spise hos Madam Thy i Hue.
Det var en super god dag, og jeg kunne med fuld mave gå tilbage til mit værelse.
Læs mere om mine oplevelser i Vietnam her.