Parkens historie
Vi synes, at Loro Park i Puerto de la Cruz er en af de bedste zoologiske haver i verden.
Den har flere gange modtaget denne titel, bl.a. af TripAdvisor.com, hvis brugere har stemt på Loro Park som den bedste i både 2017 og 2018. Vi synes det er helt fortjent.
Bryder du dig ikke om dyreparker og zoologiske haver, anbefaler vi at du springer dette indlæg over, da det udelukkende handler om Loro Park, som netop er en dyrepark.
Loro Park ligger i byen Puerto del Cruz på nordkysten af Tenerife. Her er parkering på grunden og i en parkeringskælder lige ved indgangen. Det koster 4 euro.
Man kan også vælge at køre med Loro-toget inde fra Plaza de los Reyes Catolicos i centrum af byen. Det er gratis.
Arkitektonisk synes vi parken er unik. Grundlæggeren var tysker, Wolfgang Kiessling.
Han drømte om at bo midt i en zoologisk have. Han var inspireret af bygninger fra hele verden, og dele af haven viser dette.
Indgangspartiet er thailandsk inspireret. Bygningerne her er meget smukt bygget på pæle, midt i en sø med guldfisk og karper.
Alle stier er støbt, så de ligner naturlige sten, også grotter, bure, vandfald og andet, som er kunstigt skabt, virker alligevel helt ægte.
Loro Park deltager i avlsarbejde for at redde truede dyrearter. Mest af alt er det papegøjer, men også andre truede dyrearter, såsom hvide tigre, gorillaer, skildpadder og pingviner.
De har eget laboratorie og operationsstue, samt “baby Station”. Med disse faciliteter, deltager Loro Park i redningen af truede arter, samt forskning indenfor fugle og havdyr.
Loro Park deltager i samarbejdet omkring delfiner, søløver og spækhuggere.
Man tager sig af dyr, der ikke kan klare sig på egen hånd i naturen, og giver dem en ny chance for at overleve.
Et eksempel er spækhuggeren Morgan, som blev fundet i Holland, efterladt af flokken, medtaget og svag.
Det har vist sig at den er døv, og man mener ikke, at den havde overlevet i naturen. Nu har den et godt liv i flokken i Loro Park, og er med i forsknings- og avlsprogrammet. Dette sikrer os viden om disse dyr, hvilket også til gavn for spækhuggere i naturen.
Loro Parque Foundation
I 1994 ønskede Loro Park at oprette en fond, der kunne medvirke til opretholdelse af forskning indenfor specielt papegøjer og hvaler. Det blev til Loro Parque Foundation. Oprindelig handlede det mest om bevarelse af levesteder, dyrevelfærd og dyrenes biodiversitet. Senere er der kommet flere miljø-forhold i i arbejdet.
I dag arbejdes der indenfor avl, forskning, uddannelse og miljøbevaring. Også i denne forbindelse, har Loro Park modtaget flere hædersbevisninger.
Papegøjepark
Loro Park blev grundlagt i 1972 som en papegøjepark på 13.000 kvadratmeter, hvilket stadig er meget tydeligt, selvom parken i dag er ca. 10 gange så stor. Overalt er der volierer og bure med papegøjer, kakaduer, parakitter og undulater. Mere end 350 slags i alt. Langs næsten alle stier er der større eller mindre volierer med disse farvestrålende fugle, og et af havens største trækplastre, er den kæmpe urskov “Katandra Treetops”. Katandra er australsk aborigini, og betyder “fuglenes sang”.
Her flyver fuglene frit rundt i en af verdens største volierer. Herinde mødes man af fugleskrig og fløjt. Her er høje træer og palmer, og der er bygget en sti af trapper, afsatser og hængebroer, der går rundt mellem træerne, så man kommer helt tæt på fuglene. Langs trapper, broer og afsatser, er der foderbrætter, og fuglene sidder her og kigger på mennesker, der går forbi, mens de spiser.
I parken er der daglige “Loro shows” i et stort auditorium, hvor fuglene i en stor, indendørs sal, vises frem.
Vi ser de forskellige arter, og de flyver frit rundt, bogstavelig talt lige over vores hoveder. Søren, som er ret høj, blev flere gange snittet af fugle på deres flyvetur, og måtte flere gange dukke sig, for ikke at blive ramt. Men nu havde vi, med vilje, også placeret os så tæt på fuglenes landingsplads, som det var tilladt.
Loro Park deltager i det internationale arbejde med at bevare og øge bestanden af truede papegøjearter. Den største af alle papegøjer indenfor Ara-familien; Hyacintara, den blå ara, lever i Brasilien. I 2003 var der kun ca. 250 individer tilbage. I 2013 var tallet, takket være bl.a. Loro Park, øget til over 1800 individer.
I dag regner man med at der findes ca. 1800 i naturen og ca. det samme antal i dyreparker over hele verden. Denne ara er blandt de fugle, man kan opleve i “Loro show”.
I 1986 afholdte Loro Park for første gang en international kongres om papegøjer. Siden har der været afholdt kongres hvert fjerde år. Dette er med til at redde og videreføre bestanden af truede papegøjearter i hele verden.
Andre dyr i Loro Park
Op gennem 80´erne og 90´erne kom flere andre dyrearter til. Aligatorer, Chimpanser, Gorillaer, myresluger, oddere, jaguarer, hvide tigre, skildpadder (bl.a. fra Galapagos), en dværg-flodhest, flamingoer, pelikaner, søløver, eksotiske fisk og hajer.
Alle disse dyr har gode forhold. Deres bure og levesteder, er blandt de bedste vi har set i zoologiske haver.
Her er god plads, og endvidere er det rigtig smukt anlagt. Det samme er tilfældet med stierne rundt i haven. Her er bare rigtig smukt.
Haj bassinet har den længste tunnel for publikum i Europa, og bassinet indeholder 1.200.000 liter vand
I det store Gorilla bur er samlet gorillaer, der, af forskellige årsager, ikke kunne være i andre zoologiske haver. Her har de plads, og trives.
Mest opsigt har der været omkring indvielsen af delfinernes anlæg i 1987, Pingvinernes anlæg i 1999 og selvfølgelig spækhuggerne i 2006.
Det store Dolphinarium
Delfinbassinet er det største af sin art i Europa, og blev, som nævnt ovenfor, indviet i 1987. Publikum kan kun se en lille del af bassinet.
Showet indledes med at papegøjer, bl.a. den store blå ara, overflyver bassinet. Der er 4 shows om dagen, hvor man selvfølgelig ser delfinernes evne til at springe, men også hører mere om, hvordan de klarer sig i naturen. Bl.a. ved hjælp af sonar, hvor de på store afstande kan mærke bevægelse i vandet.
Planet Penquin
Her drysser virkelig sne ned fra loftet, og kejserpingvinerne kan glide ned ad naturlige is-gletchere. Her lander de i det iskolde vand. Anlægget er kæmpestort, og ligner et stykke af Antarktis, der er placeret i en stor fryseboks af glas. Udenom kan man stå på det rullende fortov, og observere hvordan pingvinerne lever. Her er hele tiden noget at kigge på. Unger der leger. Pingviner der svømmer. Nogen går, som pingviner jo gør, på den der sjove “pingvin-måde”. Andre glider ned ad isen, nogen steder ned i vandet.
Før og efter det store Antarktis-bur, er der mindre bure med andre pingvinarter. Her er også mulighed for at se nærmere på avlsarbejdet.
Det er vildt fascinerende.
Søløveshow
5 gange om dagen kan man opleve søløverne. Man har valgt at pakke showet, og det man lærer om dyrene, ind i en humoristisk sammenhæng. Det fungerer ret godt. Man har lært en søløve, at imitere en sæl, for at vise forskellen, når de bevæger sig. Det er også ret morsomt, når den store han spiller død, og den ene dyrepasser bliver bange. Vi ser selvfølgelig også spring og andre indslag, der viser hvor adrætte og kloge søløver er.
Et meget fint og oplysende show.
Spækhuggerne
Spækhuggeranlægget blev indviet i 2006. Man modtog dengang 4 spækhuggere fra SeaWorld. Altså 4 individer født i fangenskab. 2 hanner og 2 hunner. Skyla, Keto, Tekoa og Kohana. SeaWorld ejer stadig de 4 dyr. Inden indvielsen i Loro Park, blev trænere sendt til SeaWorld for oplæring, og SeaWorld er også stadig repræsenteret blandt trænerne i Loro Park.
Selve showet er rigtig flot. Man ser høje spring, saltoer og folk på de forreste rækker blive sprøjtet til når glade spækhuggere med halen pisker vand op mod dem.
Der er 2 shows om dagen. Formiddag og eftermiddage. Showet er forskelligt fra gang til gang og det er ikke de samme spækhuggere der bruges i begge shows.
Vi har været her 3 gange, og set 3 forskellige shows. De sidste 2 gange var indenfor 14 dage. Vi gætter på, at det er fordi man gerne vil tage hensyn til de enkelte individer. Området er lukket for publikum mellem forestillingerne, hvilket vi også tolker som et forsøg på at skabe ro.
I 2010 fødte den dengang 8-årige hun, Kohana, en han-kalv. Hun ville ikke kendes ved ham, og han blev derfor opdrættet af dyrepasserne. Han blev kaldt Adan, hvilket på spansk betyder “den første han”.
I 2012 fødte Kohana endnu en unge. Denne gang en hun. Igen ville hun ikke kendes ved den, og desværre lykkedes det ikke dyrepasserne at redde den. Dødsårsagen blev fastslået som “tarmproblemer”
Mellem de 2 fødsler, i 2011, var parken med til at redde en forladt hun-unghval i Holland, Morgan. Som beskrevet i indledningen, var hun meget svag, og ville næppe have kunnet overlevet i naturen. Alligevel har diverse foreninger, som kæmper mod hvaler i fangenskab, helt fra starten forsøgt at få Morgan sat tilbage i havet. Der findes en “Free Morgan” bevægelse, som har tilhængere over hele verden. I 2011 måtte sagen igennem flere rets-instanser, før Loro Park fik lov at modtage spækhuggeren. Alle domstole nåede frem til at anbringelse i Loro Park, var det rigtige for den svækkede og døve Morgan.
Debatten om spækhuggere i fangenskab kører videre. Vores holdning er, at man ikke skal holde dem i unødigt fangenskab, men dyr, der er født i fangenskab, eller er reddet fra sandsynlig død på strande og kyster, kan være med til at give os vigtig viden i kampen for at sikre bedst mulige forhold for dem ude “i naturen”. Vi mener, at det er bedre at have et liv i fangenskab, end det er at individet slet ikke overlever.
Loro park udvikler sig hele tiden
Der er hele tiden forbedringer og vedligehold på parkens anlæg. Samtidig kommer der også nye til.
I 2024 har parken tilføjet 3 nye anlæg. Det største, mest omfattende, er det nye koralrev. Her er det lykkes at genskabe et koralrev med planter og dyr. Ligesom hos pingvinerne, kan man stå på et rullende fortov, mens man stille kommer forbi revet. Her er koraller og fisk i alle regnbuens farver.
Flagermus i grotte
En anden nyhed i 2024 er flagermus grotten. Her kan man gå igennem en ret mørk gang, og bag glas kan man se flagermus inde i deres grotte. De hænger rundt på træer og klipper. Ret fascinerende.
Ny voliere
Den tredje nyhed i 2024 er den nye voliere. Her har man bygget den over et eksisterende stisystem, således at parakitter, undulater og små papegøjer kan flyve frit på et stort areal. Der er virkelig tænkt over skjulesteder og redepladser. Man har blandt andet brugt bambusrør og træstammer.
Hele volieren fungerer vildt godt, og er efter vores mening den bedste af årets nyheder.
Hvis man vil en tur i Loro Park, kan billetten bestilles her.