MSC Bellissima. Middelhavet. Oktober 2019
Det regner – igen!
Det er ikke fordi dette efterår har været mere stormfuldt, koldere eller vi har haft store oversvømmelser, nej det er blot som om denne stille silende regn bare bliver ved og ved. Alting føles klamt, mørkt og trist.
Vi tæller altid ned til ferie, og efterårsferien er vores absolutte yndlings ferie, fordi det giver et break i alt det grå og triste, og i år føles det endnu mere tiltrængt. Det bliver skønt at komme ned til noget solskin.
Tanken om at det er i dag vi skal afsted giver bobler i maven og får smilet frem. Lyden af regnen er pludselig ikke så slem. Vi putter os lidt længere ned under dynen. Vi kan tage det stille og roligt, for vi skal først flyve over middag. Vi flyver altid dagen før og tager en overnatning i den by vi skal sejle fra, så vi ikke risikerer at flyet bliver forsinket og vi misser skibet. Denne gang skal vi sejle fra Genova.
Vi har efterhånden rejst så mange gange, at alt det praktiske kører på rutinen. Det er dejligt, for det giver overskud og plads til at nyde forventningens glæde. Vi snakker og hygger mens vi gør os klar.
Dette er, hvis du spørger os, en af nøglerne til en god ferie.
Vi gider ikke starte ferien med stress, surhed og dårlig stemning. Den slags har det med at snige sig med som skjult passager, og det kan i værste fald trække spor gennem hele ferien.
Det handler i bund og grund om forberedelse og forventningsafstemning. Hvis alt er klart og alle ved hvad der forventes af dem, så glider det hele meget lettere.
Henriette bager pølsehorn.
Rema har nogle på frost der lige er til at smide i ovnen, og de smager fortrinligt. Det kan måske virke lidt underligt at stå med det, på afrejse dagen. Men dette gør hun hver gang vi skal afsted, også hvis vi skulle havde været afsted midt om natten. For dette er også en af vores nøgler til en god ferie.
Det er aldrig helt til at vide, hvornår man kommer til at spise igen, når man skal med fly. Der kan gå temmelig længe, fra man kører hjemmefra, til man er ankommet til det nye sted og herefter til man har fundet et sted at spise. Desværre har vi yderligere oplevet at flymad, kan man ikke helt regne med, især på de korte ture.
For os giver det mening. Det giver først og fremmest mening i forhold til Henriette, der pga. sin tarmsygdom risikerer at blive virkelig dårlig, hvis der går for længe mellem måltiderne, men det giver også mening i forhold til resten af selskabet, der ellers risikerer på magisk vis, pludselig at forvandle sig til mopsede divaer. Og ærlig talt – tre divaer på en gang, det er virkelig en dårlig start på ferien.
Så altså pølsehorn, der pakkes sammen med kiks og lidt frugt..
Bilen er pakket og vi kører afsted. Ankomsten til lufthavnen, er også en rutinesag. Søren sætter resten af familien og alle kufferter af ved terminalen, og kører herefter ud og parkerer bilen. Mens han er væk tjekker vi ind og afleverer kufferter. Det betyder at når Søren ankommer, så passer det som regel med at vi er klar til at gå til security. No stress.
Flyveturen forløber planmæssigt. Vi flyver denne gang med Lufthansa, da de har fly fra København til Genova via enten Frankfurt eller München. Vi har booket billetten hos Momondo – følg linket i toppen eller i bunden. Vi lander i Genova kl. 18.20. Det tager noget tid før kufferterne kommer og vi er ved at være godt sultne, så hurra for de der pølsehorn. Vi går gennem lufthavnen og ud for at finde en Taxa. Det går forholdsvist hurtigt.
Chaufføren kørere roligt gennem byen og sætter os af ved en vejkant på et sted, hvor der absolut ikke ser ud til at være nogle hoteller. Det er blevet mørkt og det hele virker lidt skummelt. Vi spørger chaufføren hvor hotellet er? Det viser sig at vi skal gå det sidste stykke, for der kan ikke komme biler ned ad den vej hvor hotellet ligger. Vi begynder at trække kufferterne ned ad den smalle og ret stejle vej, og det viser sig at hotellet er ganske tæt på. Søren ringer til udlejer som aftalt, og vi sætter os og venter på at han skal komme med nøglen.
Der går noget tid, og da vi endelig har fået nøglen og har båret vores ting op i lejligheden, er vi virkelig ved at være sultne. Vi har hjemmefra aftalt at vi bare går ud i byen og finder et sted at spise. Dette skulle vise sig at være en virkelig dårlig plan. Vi vandrer trætte og sultne rundt i en by vi ikke kender, og alle steder vi kommer frem, er der alt optaget.
Til sidst lykkedes det dog at få plads på en lille restaurant, den er ikke noget særligt og det var maden heller ikke. Men det hjælper på humøret. Herefter går vi direkte tilbage til lejligheden. Resten af aftenen bruges på ren afslapning til vi skal sove.
It´s Cruiseday!
Det er tidlig morgen, i Genova. Forventningens glæde bobler i maven allerede inden vi åbner øjnene. Vi er udprægede A-mennesker, og på en dag som denne gør det sig endnu mere gældende. Ja det vil sige, ikke lige for Christoffer, der gennem de sidste par år har fået sat sin døgnrytme mere og mere på Teen-mode. Vi andre prøver at være lidt stille, så han kan få mulighed for at sove lidt længere, vi har trods alt rigtig god tid.
Christoffer er vågnet, og mens han så småt får øjne, begynder vi andre at dække bord. Der er ikke morgenmad på vores overnatningssted. Det vidste vi godt på forhånd så vi har hjemmefra pakket en pose boller og en pakke pålægschokolade. Mens vi spiser, går snakken livligt. Vi glæder os helt vildt til at se skibet og komme ombord. Det er et spritnyt skib, der lige er blevet sat i vandet i foråret. Det er et topmoderne og kæmpestort skib med plads til over 5000 passagerer.
Da vi har spist, tager vi fly-kuffertmærkerne af og sætter cruise-kuffertmærkerne på. Vi ved af erfaring at det er noget der kan drille og det ikke er smart at stå og bøvle med nede i terminalen. Da vi er færdige og har pakket vores ting sammen, har vi stadig god tid, så vi beslutter at gå en lille tur. Vi træder ud på gaden foran vores overnatningssted, og får os noget af en overraskelse. Her i dagslyset kan vi pludselig se at vi er så tæt på cruisehavnen at vi kan skimte skibet gennem trækronerne.
Vi havde netop valgt det lille hotel fordi det lå tæt på, men aftenen før havde vi i mørket slet ikke kunne se det.
Vi skynder os ned ad vejen, og lige der på den anden side af vejen ligger hun så, MSC Bellissima, og hold da op det er godt nok et smukt skib. Vi går over til molen og kigger nærmere. Vi tager også en masse billeder. Vi er nærmest overstadige af spænding og kan slet ikke vente med at komme ombord og beslutter derfor at vi vil gå tilbage og hente vores kufferter og se om vi kan få lov til at komme tidligt ombord. Det er nemlig lykkedes for os, på et tidligere cruise.
Vi fjoller og griner på vejen tilbage, og det tager ingen tid før vi atter står på den lille vej, denne gang med alle vores kufferter.
For at kommer ind i cruiseterminalen, skal vi et stykke ned ad den store vej, før vi kan krydse over og ramme den rigtige vej ned til terminalområdet. Vi trækker afsted med kufferterne. Søren bliver ikke overstadig på samme måde som os andre. Til gengæld sker der ofte det, at han, med hans lange ben, pludselig går hurtigere og hurtigere. Kufferterne bumper og danser på det ujævne fortov mens resten af familien halsende forsøger at følge med. Da vi stopper for rødt ved et fodgængerfelt, beder Henriette Søren om at sætte farten lidt ned, han ser fuldstændig overrasket ud, for han havde ikke selv opdaget at han var begyndt at gå hurtigt. Det er skønt at glæde sig. Henriette og Søren tager hinanden i hånden og resten at vejen går vi stille og roligt.
Cruiseterminalen i Genova er rigtig god. Den er nem at komme til, og der er god plads. Selve bygningen er en smuk historisk trelænget bygning med springvand i midten. Her føler man sig rigtig velkommen.
Vi starter med at gå hen og aflevere vores kufferter, og bliver herfra ledt videre over til tjek ind. Vi har prøvet det før, har alle papirer og pas klar så det går ret hurtigt. Herefter ledes vi videre hen mod ventesalen. Her skal man nogle gange vente en del tid før man får lov til at gå ombord, men vi får lov til at gå direkte videre. Vi føler os heldige og går storsmilende videre. Længere fremme kan vi se det sted hvor fotograferne har stillet op til det traditionelle Embarkation-day billede. Vi gør os klar, lægger jakker og tasker fra os og stiller op til foto. Det tager kun et øjeblik, så er vi videre. Det sidste stop er skibets security. Hver gang man skal ombord, også når man kommer tilbage fra tur, skal man igennem security. Her skal man vise sit cruisekort og tasker køres igennem scanner ligesom i lufthavnen. Vi venter på hinanden og går samlet ind i skibet.
Synet der møder os da vi træder ind i det 3 etagers store atrium er overvældende. Ud over de berømte swarovski-trapper, er der i midten også nedlagt krystaller i gulvet under et stort flygel og bag det snor spejlblanke spiraler sig hele vejen til toppen. På hver etage vender et gelænder ud mod atrium, det er alt sammen bygget med glas og stål så lys og krystaller spejles og glimter fra alle sider. Vi er fulde af begejstring og står lidt og suger det hele til os.
Vi er her tidligt så vi forventer ikke at vores kahyt er klar. Vi går derfor direkte i buffeten på dæk 15, inden der kommer for mange mennesker. Ligesom det plejer er det fuldstændigt overdådigt. Vi ved af erfaring at det er totalt umuligt at kunne spise så meget at man kan nå at smage på alting så vi vælger at gå en tur hele vejen rundt om buffeten, så vi kan se hvad de har at byde på. Nøj hvor er der mange lækkerier. Vi kan godt lide at smage på mange forskellige ting, så når vi henter mad, ligner det lidt tapas tallerkner vi laver med mange bittesmå portioner. Vi stornyder det, spiser snakker og suger indtryk til os. Efter maden går vi ned i vores kahyt.
Vi har kahyt nummer 10007. Hvilket betyder dæk 10 værelse 007. Dette er en af de kun 10 hjørne suiter der ligger helt forrest i skibet og med en stor balkon der går hele vejen rundt om hjørnet og med egen jacuzzi. Vi har aldrig prøvet at have sådan suite før, så vi er meget spændte. Inden for døren er en lille gang med dør ind til badeværelset. Ligefremme er der en stue med sofa og lænestole og skrivebord samt udgang til balkonen. Her bliver der om aftenen redt op med to sovepladser. Det er her Kathrine og Christoffer skal sove. Fra stuen er en dør ind til soveværelset. Her skal Søren og Henriette sove. Her er også adgang til balkonen. Det er fedt med de to rum, men det bedste er helt klart den kæmpestore balkon. Normalt vil vi gå op på dækket og se udsejlingen, men med denne fantastiske balkon vælger vi at blive her.
Henriette og Kathrine henter Cola og Mangojuice, mens Søren og Christoffer skifter til badebukser og hopper i Jacuzzien. Da skibet sejler, vinker vi til folk på kajen, skåler og ønsker (fortsat) god ferie. Vi læner os tilbage i solstolene og nyder det hele, mens vi kigger på byen og landskabet der glider forbi. Dette er livet!
Førstedagen på skibet er altid speciel. Der er så mange indtryk og så meget der skal udforskes. Vi bruger altid denne dag på en kombination af at gå op opdagelse og at få slappet af og mærke at vi er kommet ombord.
Vi starter vores skibsvandring med at gå helt op på øverste dæk. Herefter går vi frem og tilbage hen over de forskellige aktivitetsdæk, til vi når ned til dæk 5 hvor hovedrestauranten ligger. Vi bruger trapperne når vi går ned eller hvis det kun er få etager vi skal op. Dette er både fordi vi har godt af motionen, men også fordi vi ikke har tålmodighed til at vente på elevatorerne.
På de øverste dæk er der som altid pools, vand aktiviteter, barer, isbar og masser af liggestole. Det er tydeligt at se at det er et nyt skib. Alt er smukt og indbydende og der er kælet for detaljerne. Det kan også mærkes at det er et stort skib, for her er er masser af plads, selv om der er mange mennesker ombord.
Aller øverst i bagenden er der vandland med masser af aktiviteter for børn og unge. Her er bassiner og vandrutsjebaner og liv og glade dage. Kathrine og Christoffer prøver at lokke Henriette med i rutsjebanen. der går ud over kanten af skibet i 70 meters højde. Henriette synes at det ser helt vildt skræmmende ud, Så hun skal bestemt ikke med. I må da være tossede siger hun, der er altså 2 gange Rundetårn -ned! Hun skal heller ikke nyde noget af at prøve den vilde klatrebane der går langs bagenden af skibet. Christoffer glæder sig til at prøve, han synes at den ser fed ud.
På dæk 6 og 7 ligger Galleria Bellissima. Det er et enormt indendørs promenadedæk i to etager. Her er masser af butikker, caféer, barer og spillesteder. Stedet er utroligt smukt og udformet i klassisk romersk stil. Hele vejen over arkaden er et hvælvet loft bestående af en enorm LED skærm. Dette betyder at loftet forandres. Det kan vise himmelen som den er eller hele film. Ligger man i Barcelona viser den måske loftet på Sagrada Familia, og i Rom loftet fra det Sixtinske kapel. Om morgenen bliver man mødt af blide lyserøde nuancer og om aftenen er det med til at sætte gang i festen i arkaden.
Det er også her Jean-Phillips chokoladefabrik ligger. Dette er en seværdighed i sig selv. Her bliver produceret den fineste chokolade og fremstillet kunstneriske chokoladefigurer der bliver udstillet.
Vi går videre og når ned på dæk 5. Grunden til at vi besøger restauranten allerede før vi skal spise, er at så har vi mulighed for at se hvilket bord vi skal sidde ved, og hvis vi ikke er tilfredse, så kan vi nå at bede om at blive flyttet. Man sidder nemlig ved samme bord hver aften og så er det jo ærgerligt hvis man ikke sidder et sted man kunne tænke sig. Vores bord viser sig heldigvis at være helt perfekt. Vi skal sidde allerbagerst og helt ud til vinduet. Vi fortsætter vores rundtur, vi finder en lille cafe og sætter os, vi hygger og snakker og livet er skønt.
Klokken nærmer sig 18.00 og vi begynder at blive sultne, så vi beslutter at gå i kahytten og klæde om til middag. Vi nyder stemningen og at se, at folk klæder sig pænt på og mødes i restaurant foyeren til en drink inden middagen. Dette er desværre ikke gældende hos alle cruiseselskaber. Nogle steder er man så ivrige efter at tækkes ”den brede befolkning”, at folk rask væk får lov til at vade ind i restauranten i joggingbukser og klip klappere. Efter vores mening er det synd, og det ødelægger hele stemningen og magien. Vi synes faktisk, at det er skønt at MSC stadig prøver at holde på formerne.
Ved indgangen til restauranten står alle tjenerne klar til at tage imod og vise gæsterne til deres borde.
Vi bliver ført til bords og bliver præsenteret for vores tjenere. Hver aften er det et nyt menukort og der er altid omkring 5 forretter 6 hovedretter og 5 desserter. Man kan frit vælge hvor mange retter man ønsker. Det kan være svært at vælge mellem de mange lækre retter. Vi kan godt lide at smage på noget nyt, men vi har også med tiden fundet nogle favoritter som vi bare ved er fantastiske. Vi vælger derfor gerne noget forskelligt og så smager vi hos hinanden. Søren er dog lidt tilbageholdende. Hvis han ikke er sikker på om det er noget han kan lide, vælger han helst noget han kender. Christoffer derimod er den mest modige, han dyrker nærmest det ukendte og får derfor også nogle fantastiske kulinariske oplevelser. Og så nyder vi andre godt af at han tør, for så har vi jo chancen for at smage hos ham.
Vi nyder en fantastisk middag, hvor vi hygger og snakker og vender dagens indtryk.
Efter maden smutter Christoffer i Teen-Club. Vi andre går en tur rundt på skibet. På denne tid af aftenen er der feststemning og musik mange steder på skibet, vi prøver at finde et sted uden alt for meget gang i den og ender oppe på dækket. Her er ikke så mange mennesker for det blæser og er lidt køligt. Vi glæder os over at vi sejler sydpå. Vi ender med at bestille drinks og tage dem med i kahytten. Det er faktisk ofte sådan at vi går tidligt i kahytten den første aften, for her er man bare helt mættet af indtryk. Vi sætter os ud på den lækre balkon og nyder vores drinks. Det er mørkt og vi kan kun i det fjerne skimte noget lys et stykke borte. Vi kan høre skibet der skærer sig gennem bølgerne, og vi elsker den lyd. Det har været en skøn dag.
Næste morgen vågner Henriette tidligt. Hun lister op og henter kaffe, juice og noget frugt, som hun sætter sig ud på balkonen med. Der går ikke længe, så kommer først Kathrine ud til hende og herefter Søren. Sammen sidder de og nyder indsejlingen til Napoli. Dette er noget af det vi nyder allermest. Det er skønt at sidde lige så stille og se at vi langsomt nærmer os et nyt sted, hvor der venter spændende nye oplevelser.
Vi vækker Christoffer og begynder at gøre os klar til at gå op til morgenmad.
Der dufter fantastisk af nybagt brød allerede da vi nærmer os restauranten. En af fordelene ved at stå tidligt op er at der nærmest ingen mennesker er i buffetrestauranten. Vi finder os et bord ved vinduet og går op til buffeten. Det er overdådigt, det kan virkeligt være svært at vælge når der er så meget lækkert. Mens vi sidder og spiser, kigger vi ud. Vi kan se byen og i det fjerne vulkanen Vesuv. Vi har hjemmefra besluttet at vi vil på tur til Pompeji i dag.
Det er lidt vildt at sidde og kigge på en vulkan, der for næsten to tusind år siden dræbte så mange mennesker og samtidig vide at det kan ske igen. Vulkanen er stadig aktiv og man betragter den som en af verdens farligste, først og fremmest fordi den efter det seneste udbrud i 1944 endte med at blive forseglet således at den ikke længere har den karakteristiske røgsøjle. Det betyder at der inde i vulkanen dannes et trykkammer og når det bliver fyldt op, kan lavaen ikke blot strømme ud som f.eks. på Vulkanen Etna, men det vil med stor sandsynlighed ende med en voldsom eksplosion ligesom det gjorde i år 79e.kr.
En anden ting der gør at den betragtes som en af verdens farligste er, at der bor op mod en mio. mennesker inden for det område op ad skråningerne, hvor man ved at de ikke vil kunne nå væk, inden for det tidsrum som varslingssystemet giver, i tilfælde af et udbrud. Derfor bliver vulkanen holdt under observation og internationale eksperter foretager hvert minut døgnet rundt målinger som studeres nøje. Ifølge Agge Hauken: I skyggen av Vesuv (s88) er selve kammeret for længst fyldt op! Det viser sig dog at kammeret er langt større og har bredt sig videre end nogen kunne forestille sig. I 2001 udsendte Vesuvobservatoriet en meddelelse om at man gennem mange seismiske undersøgelser havde lokaliseret et 400 kilometer bredt bælte af smeltet magma under Vesuv. 400 kilometer! Det er jo helt vildt. Vi kigger med ærefrygt på vulkanen, mens folk i Napoli lever deres normale liv uden at skænke den en tanke.
Vi afslutter vores morgenmad, og går i kahytten efter vores turtaske.
Vi har lejet en bil hjemmefra. Udlejningsstedet, budget, ligger ikke så langt væk og gåturen giver os mulighed for at kigge lidt på byen på vej derned. Vi finder ret hurtigt udlejningsstedet og får bilen Alt går let og gnidningsfrit. Herefter kører vi afsted mod Pompeji.
Vi havde en fantastisk dag, hvor vi dog godt kunne havde brugt langt mere tid. Så dette er et af de steder som vi helt sikkert vil vende tilbage til.
I kan læse om vores oplevelser i Pompeji i indlægget Napoli – En dag i Pompeji. Her er et link til billetter og visuel guide til Pompeji hos GetYourGuide.
Da vi har afleveret bilen, går vi en lille omvej for at se lidt på byen. Vi er sultne og har selvfølgelig besluttet at vi skal prøve deres pizza. Det var nemlig i Napoli man opfandt pizzaen. Vi sætter os på en fortovscafe og vi må sige at vi ikke bliver skuffede. Det smager skønt.
Da vi kommer tilbage til skibet, starter vi med at gå i kahytten med vores ting. Vi kan godt mærke at vi har gået meget i løbet af dagen, så vi er godt brugte. Vi beslutter at gå op på dækket og nyde solen og måske bade lidt, så vi pakker en lille taske med håndklæder og går op. Vi tager noget frugt og kage med på vejen og bestiller drikkevarer. Det er så skønt at ligge lidt og slappe af efter oplevelsesrig dag, hvor vi endnu en gang har fået en masse indtryk.
En stor måge kommer og sætter sig på rælingen tæt på dem, se en måge siger Henriette. Christoffer der ligger med lukkede øjne og slapper helt af, løfter sin ene hånd let og siger, Hej Mogens. Henriette og Kathrine kigger på hinanden og forsøger at undertrykke et fnis. Det mislykkedes dog totalt og de kommer til at hoste og sprutte og de ender med at må kæmpe for at undgå at få drinks ud over det hele, da de bryder sammen af grin. Christoffer og Søren glor undrende på dem, hvilket kun gør det endnu værre. De griner så de får helt ondt i maven og forsøger at forklare, hvad de griner af men det er fuldstændigt umuligt midt i et grineflip. Drengene ryster på hovedet og læner sig atter tilbage i liggestolene. Det er ikke sikkert vi vil vide hvad de tænker.
Efterhånden som folk kommer tilbage fra deres ture, kommer der også flere og flere mennesker på pool dækket. Vi beslutter at gå ned i kahytten og holde stille-tid som vi kalder det, frem til vi skal gøre os klar til middag.
Det er white night i aften, vores yndlings aften. Her klæder alle sig i hvidt og hele skibet emmer af en stemning af luksus party. Vi begynder at klæde om. Dette er noget der måske for mange mennesker kan give en del murren rundt og stress når man er fire mand i en lille kahyt der skal frem og tilbage og gøre sig klar samtidig. Sådan er det ikke for os. Vi vælger at prioritere at vi har god tid og det har efterhånden udviklet sig til en særlig hyggestund, hvor vi nyder at hjælpe hinanden med at vælge tøj, smykker, sko og få håret til at sidde.
Når man er Club Member inviteres man til cocktailparty med officererne inden middagen. Man føler sig som noget særligt allerede når man bliver taget imod ved indgangen. Man skal vise sin invitation og bliver så ført ind i salen hvor der er dækket festligt op, alt i skinnende hvidt, og alle officererne har deres hvide gallauniformer på. Det ser dødgodt ud. Kaptajnen byder velkommen og der er fællesskål hvorefter han byder op til dans. Officererne kommer rundt og byder dem der har lyst op til dans. Henriette har ikke lyst, men Kathrine er modig nok til at sige ja da hun bliver budt op. Sådan Kathrine!
Efter drinks og dans sidder vi og hygger lidt. Vi beslutter at det er ved at være tid til at gå ned mod restauranten. Vi giver os god tid til at gå derned, og nyder stemningen og kigger på alle de festklædte mennesker i jakkesæt og flotte hvide kjoler undervejs. Pludselig kommer der ekstra liv i Kathrine og Christoffer, de nærmest tripper på stedet. Se se se hvisker Kathrine til Christoffer. Henriette og Søren fatter ingenting. De går længere frem og en herre træder ud af menneskemængden og hilser på dem, der er tydelig gensynsglæde hos begge parter.
Henriette der er en smule ansigtsblind er stadig helt lost. Så går det op for Søren hvem det er. Det viser sig at være den fotograf der tog de absolut bedste billeder af Kathrine og Christoffer, da vi sidste år sejlede med MSC Orchestra. Han er nu her på Bellissima. Kathrine og Christoffer er kæmpe fan af ham. Der er ingen tvivl om at han også kan huske dem. De snakker løs om hvordan de har det, og året der er gået og om de billeder de fik taget sidste år. Han gør klar til at lave et fotoshoot til os, og det tager vi imod. Kathrine og Christoffer har fuldstændig uptur og vi hygger og morer os mens vi bliver fotograferet.
Da vi er færdige siger vi tak og farvel. Vi går videre ned gennem skibet mod restauranten
Restauranten er også fint pyntet, der er særligt kræset om middagen men i aften er det faktisk ikke svært at vælge mellem alt det lækre for i aften serverer de deres fantastiske lam og det skal vi selvfølgelig have. Christoffer har en smule svært ved at vælge mellem desserterne, så han ender med bare at bestille dem alle sammen. Vi griner lidt af ham men er faktisk ikke i tvivl om at han nok skal få det spist.
Vi nyder den skønne middag og stemningen mens vi hygger og snakker.
Efter middagen går vi i teateret. I aften er der koncert optræden med en hyldest til de største kvindelige musikere gennem tiden. Hold da op en forestilling. Der blev virkelig sat gang i hele salen så alle rockede og klappede og Søren kunne slet ikke lade være med at sidde og synge med ind i mellem. Så hvis man ikke allerede var i feststemning, så kom man det da.
Da forestillingen er forbi siger vi godnat til Christoffer der smutter i Teen Club hvor der også afholdes særligt Teen White party.
Der er 12 restauranter og 20 barer på Bellissima og der foregår noget alle steder! Hvis man er til fest og gang i den, vil vi anbefale at man går op på dækket til White Party. Her er der høj musik, masser af drinks og fest, dans og lasershow. Søren og Henriette finder et af de lidt mere rolige steder med levende musik og får en drink.
Næste morgen lægger skibet til tidligt. Vi er ankommet til Messina og kort efter at Henriette har drukket sin kop morgenkaffe på balkonen vækker hun de andre. Vi har bestilt en bustur, så i dag er har vi en tidsplan vi må følge. Vi går op i buffeten. Selv om det er tidligt er her allerede mange mennesker. Der er helt sikkert mange der skal på tur i dag. Vi tager vores morgenmad med udenfor og spiser. Vejret er godt og her er mere fredeligt ude. Samtidig kan vi sidde og kigge på byen.
Vi sidder som sædvanligt og taler om planerne for dagen. Vores bustur går op på vulkanen Etna. Vi er super spændte, for vi har hjemmefra fulgt med i at vulkanen for et par uger siden gik i udbrud. Vi har bl.a. fulgt med på følgende link vulcanodisscovery. Vi ved godt at vi ikke får lov til at komme tæt på, og at området omkring hvor der er lava er helt afspærret, men vi håber at kunne se røgsøjlen.
Etna betragtes i modsætning til Vesuv ikke som farlig. Vulkanen har mange såkaldte skorstene hvor lava og gasser kan slippe ud, så det ophobes ikke og dermed er det sjældent den bliver eksplosiv.
Vi går ned i kahytten og pakker vores turtaske. I dag skal vi have trøjer og jakker med. Det er en lang tur og vi ved at det er koldt, når man kommer op på et bjerg. Samtidig kan en trøje eller jakke være guld værd når man er på bustur sydpå, for de bruger virkelig meget air con i deres busser.
Når man skal på et af cruiseselskabets ture står der et mødetidspunkt og sted på billetten. Vi går til teateret hvor vi skal mødes. Der er som forventet virkelig mange mennesker. Folk fordeles og får et klistermærke med et nummer som fortæller hvilken tur de hører til. Vi får nr. 23. Vi sætter os ned og venter på at gruppe 23 får lov til at gå mod bussen. Vi er klar og går ned, lige så snart vi får besked på at vi må gå. Vi er nogle af de første der når ned til busserne og er rimelig hurtige til at finde bus nr. 23. Vi føler os heldige, for de forreste sæder er stadig ledige, så her sætter vi os.
Vi sidder og nyder udsigten mens vores guide fortæller om Siciliens natur og historie. Der er nogen i bussen der spørger til mafiaen. Guiden siger at det er korrekt at mafiaen hører til på Sicilien, men hvis man forventer at se Godfather-lignende figurer gå rundt i gaderne, så bliver man skuffet. Det er bare en del af livet her og ikke noget man taler så meget om, det er bedst bare at passe sig selv.
Hun skifter emne og vi kigger ud ad vinduet og opdager at vi nu kan se røg komme op af vulkanen. Wuhuu! Det var lige det vi havde håbet på, så vi får travlt med kigge og at tage billeder. Christoffer ser det ikke, han snorksover. Han havde haft en fantastisk aften/nat i Teen-Club, så han kom meget sent tilbage til kahytten og det hævner sig nu. Vi beslutter at lade ham sove lidt, der kommer sikkert masser af tidspunkter på turen hvor han kan se det, og vi skal køre et pænt stykke tid endnu.
Da vi ankommer til det sted hvor vi må komme ud og se på vulkanen, viser det sig at vi fra dette krater ikke kan se over til det krater der ryger, det er lidt skuffende. Etna har som sagt mange kratere og skorstene og det er (selvfølgelig) et af de sikre steder vi er blevet kørt til, men vi havde dog håbet at vi kunne se over til det sted, hvor der er udbrud. Vi er højt oppe og her er bidende koldt. Vi synes vi havde forberedt os og taget trøjer og jakker med, men det er slet ikke nok, vi pivfryser. Vi begynder at gå op for at se på kraterne, det er alligevel ret imponerede. Vi går hurtigt for at få varmen, men da det går stejlt opad, bliver vi ærligt talt mere forpustede end varme. Vi stopper op og kigger på landskabet, vi opdager at der nogle steder er rigtig mange mariehøns. Det viser sig at stenene er lune og mariehønsene trives rigtig godt med det.
Vi går rundt noget tid og vender så tilbage til bussen. Vi er godt sultne og glæder os den mad som ifølge programmet skulle være en del af turen. Det viser sig desværre at maden består af en papirspose som vi hver får stukket i hånden på vej ind i bussen. I posen er et stykke frugt, en meget lille muffin og en tørret pølse. Vi glor vantro ned i posen. Er det det? Vi skulle vist have haft en madpakke med.
Vi glæder os til at vise Christoffer den rygende vulkan. Det viser sig desværre at vi kører en anden vej tilbage til skibet, så vi kommer ikke forbi det sted hvor vi kunne se det.
Stemningen er lidt mat. Vi har fået nogle fede oplevelser, men vi er også gennem kolde, sultne og lidt skuffede, så følelserne er blandede. Vi glæder os til at komme tilbage på skibet.
Tilbage på skibet løfter stemningen sig lige så snart vi har fået noget mad og varme. Vi går tilbage til kahytten, her kan vi slappe lidt af inden vi skal gøre os klar til middag.
Vi nyder endnu en lækker middag og derefter smutter Christoffer op i Teen klubben, mens vi andre nyder en rolig aften i Sky Lounge børnefri kun for aurea bar
Næste morgen vågner Henriette med et sæt, ved at Søren nærmest vælter ud af sengen og ud på balkonen. Forvirret tumler hun efter. Ude på balkonen står søren med morgenhår og det største smil. Han er vågnet lige tidsnok til at se indsejlingen til Valletta i solopgangen. Himmelen er fuldstændig lyserød og det er et utroligt smukt syn med fæstningen og den gamle by badet i det bløde lys. Henriette går hen til Søren som lægger en arm om hende, og sammen står de og ser mens skibet langsomt baner sig vej ind i havnen og lægger til. Dette er noget af det allerbedste ved cruise livet.
Vi har tidligere haft en hel uge på Malta, (rejsebeskrivelser fra Malta er under udarbejdelse) og efter de sidste dages mange indtryk, trænger vi til en slappe af dag, så i aftes aftalte vi, at vi i dag ikke vil tage på udflugt. Henriette og Søren går i Buffetrestauranten og spiser morgenmad og lader Kathrine og Christoffer sove længe.
Dagen går med familietid, total afslapning, badning og brætspil. I løbet af eftermiddagen får Søren dog alligevel lyst til en gåtur i Valletta og Henriette vil gerne gå med. Christoffer vil hellere op til nogle af de nye venner han har fået i Teen-Club og Kathrine går i motionscenteret. Så vi aftaler at ses til middagen i aften.
Henriette og Søren går en tur op på den gamle fæstning,, hvorfra der en skøn udsigt og herefter rundt i de smalle gader og ned mod vandet. Det er meget varmt og de holder pause i skygge nogle gange undervejs.
Da de kommer tilbage til skibet, går de ned i kahytten. De havde egentlig forventet at Kathrine ville være færdig i spaen, og sidde med en bog på balkonen, men hun er der ikke. Henriette skriver at de er tilbage, men de får ikke svar, hvilket slet ikke ligner Kathrine. Henriette og Søren undrer sig og kan ikke lade være med at blive lidt bekymrede. De beslutter at Søren bliver i kahytten mens Henriette henter nogle Colaer, så kan hun kigge efter Kathrine undervejs. Henriette kommer tilbage uden af have mødt Kathrine. De sidder og taler om at de faktisk havde aftalt at de først skulle mødes til middagen, så der er sådan set ikke rigtig grund til bekymring, men det er nu alligevel mærkeligt.
Der går ikke ret længe så kommer Kathrine. Det viser sig at hun efter at have været mega aktiv i motionscenterer var gået videre til Aurea Spa, hvor hun så har været indtil nu. Hun er meget imponeret, over spaområdet og synes at det er fantastisk! Der er alle mulige varme og kolde bade, saunaer og dampbade og rum med forskellige æteriske olier. Og så er der et afslapningsrum med saltsten på væggen og dæmpet musik. Kathrine griner, det er lidt pinligt siger hun, men altså ja man sover ret godt dernede. Vi flækker af grin, hun er simpelthen faldet i søvn, nede i afslapningsområdet. Ja, så var det jo ikke så mærkeligt hun ikke svarede på mobilen. Heldigvis var der næsten ingen mennesker. Området er særligt til dem der rejser på Aureaklassen eller YachtClub. Stadig smågrinede sætter vi os ud på balkonen.
Resten af dagen bruges på afslapning.
Day at sea.
I dag er vi på havet hele dagen. Vi skal sejle fra Malta til Barcelona. Det betyder sove længe, total afslapning, wellness, aktiviteter på skibet og så har vi bestilt billetter til Cirque de Soleil i aften.
Henriette der som altid vågner først, lister op for at hente sin kaffe. Der er altid helt stille og kun ganske få mennesker, når man bevæger sig rundt på skibet tidligt om morgenen. Henriette elsker den ro der er og hun giver sig god tid, mens hun går ned mod restauranten. De mennesker hun møder på sin vej, smiler og hilser. Hun smiler for sig selv, det er som om der er en uofficiel klub for alle os der nyder en stille morgen og vi genkender hinanden. Det er skønt at kunne lade hjernen lege og kunne more sig over de små ting, frem for at vågne med hovedet fyldt med tankemylder. Det er som om, at jo længere man sejler, jo længere væk kommer hverdagens tanker og problemer. Henriette nærmer sig restauranten, det dufter fantastisk af nybagt brød og frisklavet kaffe. Hun vasker sine hænder ved en af vaskene ved indgangen og hilser på tjeneren der byder velkommen. Der er også nærmest mennesketomt inde i restauranten, hun kan give sig god tid til at gå hele vejen rundt om den enorme buffet, der følger hele bagenden af skibet. I dag laver hun en bakke. Ud over kaffe tager hun juice, frugt, pandekager, brød og æg med. Så er der også til de andre efterhånden som de vågner.
Ude på balkonen er luften lun, men frisk og klar. Der ligger saltflager på rælingen og på det lille bord på balkonen. Der må have været sus på i nat, når det har sprøjtet helt her op. Skibet er så stort og nyt, at man ikke mærker at man sejler, så det er ikke noget vi har opdaget.. Henriette sætter sig og nyder morgen-roen.
Kathrine og Søren vågner næsten samtidig. Søren går i bad og Kathrine kommer ud på balkonen, hun bliver glad da hun ser morgenbakken og sætter sig også og nyder den dejlige morgen.
Da Christoffer endelig vågner passer det med at han kan spise morgenmad mens vi andre er nået til frokost. efter maden finder vi et stille sted med plads til at spille et brætspil og det hygger vi os med nogle timer.
Herefter går vi ned i Aurea spa hvor vi har bestilt massage og skal nyde roen og afslapningen i spa afdelingen efterfølgende. – Helst uden at Kathrine falder i søvn.
Når der er Day at Sea bliver der altid gjort ekstra meget ud af eftermiddagskaffen, og jeg skal da lige love for at de har gjort noget ud af det. Vi har aldrig set så overvældende et kagebord. Nøj! Den eneste ulempe er, at det jo nærmest er umuligt at vælge når der er så meget, der ser så lækkert og indbydende ud.
Hvem der havde fået den gode idé, at placere kagebordet under Wellness skiltet ved jeg ikke, men vi synes at det var helt genialt, og det fik vi meget sjov ud af.
Det er Galla Night. Hvilket giver rigtig god mening, for folk har jo god tid til at gøre sig klar. Vi går gennem skibet og nyder endnu en gang synet af festklædte mennesker. På Galla Night er er der også en særlig Galla Menu. Christoffer kan ikke vælge mellem Puff pastry parcel filled with snails i bordeaux wine sauce og Rock Lobster Bisque så han bestiller to forretter. Til hovedretten vælger vi alle en god bøf, selv om Kathrine længe overvejer laksen. Til dessert ved vi at der på Galla Night er en særlig islagkage der bæres ind, ledsaget af musik og små stykker fyrværkeri, så den skal vi naturligvis også have. Vi nyder middagen i fulde drag, og må nok indrømme at vi er godt mætte, da vi efter et par timer rejser os for at gå mod teatret.
Vi har hjemmefra bestilt billetter til Cirque de Soleils forestilling netop denne aften. Vi glæder os rigtig meget. Forestillingen foregår ikke i det store teater vi tidligere så koncert i. MSC har en særlig aftale med Cirque de Soleil, der laver særlige shows der opføres på skibene. Til gengæld har MSC bygget skibene i Meraviglia klassen således at der er en særlig Scene netop tilpasset Cirque de Soleil. Vi har bestilt plads ved et bord og får serveret drikkevarer mens vi ser forestillingen. Det er et eventyr der fortælles med en vekselvirkning mellem teater, akrobatik, musik og lys og lydeffekter. Det er meget imponerende og man bliver helt opslugt.
Efter forestillingen går vi tilbage til kahytten. Vi snakker om hvilke ting vi gerne vil se i Barcelona i morgen. Vi er enige om at vi gerne vil op og se hvor langt de er nået med Gaudis kirke, La Sagrada Familia og på gå turen derop vil vi gerne forbi nogle af hans andre bygninger også. Kathrine og Christoffer kunne rigtig godt tænke sig, hvis vi kunne finde en særlig Harry Potter café. Den skulle ligge ikke så langt fra det område hvor vi planlægger at gå så det aftaler vi også. Herefter siger vi godnat.
Skibet lægger til tidligt. Henriette der har hentet sin kaffe sidder på balkonen og undrer sig lidt over, at der er så meget aktivitet i havnen så tidligt. Nu hvor vi er i havn har vi igen netværk så mens Henriette drikker sin kaffe tager hun sin Ipad og går på nettet og læser nyheder.
Vi har ikke fulgt så meget med i nyhederne men havde godt hørt noget om at nogle var utilfredse med noget i Barcelona. Catalonien har længe ønsket at løsrive sig fra resten af Spanien, og formanden for det lokale parlament, har været en af foregangsmændene i forsøget på selvstændighed. Styret i Madrid har nu kraftigt afslået catalanernes ønsker, og formanden har været nødt til at flygte. Der er fare for borgerkrig!
Det viser sig at det lige nu har udviklet sig til det helt store ballade i Barcelona. Med afbrændinger og hærværk og med titusindvis af demonstranter i gaderne. Billederne er ret voldsomme. Mens hun sidder og læser sejler en stor speedbåd med råbende mænd tæt forbi cruiseskibet. og der høres brag i det fjerne. Så kom nyhederne pludseligt meget tæt på.
Henriette går ind og vækker Søren der kommer ud på balkonen og kigger. Vi bliver ret hurtigt enige om at, vi bliver på skibet i dag. Der er ikke nogen grund til at risikere noget. Barcelona er en skøn by. Vi har været her før og kommer her helt sikkert igen.
Rejsebeskrivelser med vores tidligere oplevelser fra Barcelona er under udarbejdelse
Vi beslutter at lade ungerne sove længe.
Da Kathrine og Christoffer vågner, bliver kathrine dog helt forvirret og irritabel. Hvorfor har i ikke vækket mig vi skal jo afsted, siger hun. Vi viser hende nyhederne. Både hun og Christoffer er enige i vores beslutning om at blive på skibet. Christoffer der normalt er en langsom starter er med det samme helt vågen. Han har fat i telefonen og skriver løs mens han samtidig forsøger at få tøj på. Jeg tænkte det nok siger han. Christoffer har gennem Erasmus været på udveksling sammen med elever fra Catalonien og har knyttet nære venskaber her. Han har derfor fulgt mere med i hvad der foregår end os andre og havde kontakt til dem han kender, allerede mens vi var på Malta. Nogle af dem er bange, mens andre er gået aktivt ind i kampen og deltager i demonstrationerne. Christoffer er tydeligt bekymret. og stemningen bliver lidt trykket.
Vi sidder et stykke tid på balkonen og kigger på byen og den summende aktivitet i havneområdet. Uhh! Kathrine rykker sig til side, hun har fået et koldt dryp i nakken. Vi kigger op, der er ikke en sky på himmelen. Så får vi øje på to mænd, der er gået i gang med at vaske vinduer på Komando-Broen som er lige over os. Den ene af mændene begynder at fløjte højt mens han arbejder. Vi skæver til hinanden og smiler lidt.
Vi begynder at blive sultne og bliver enige om at gøre os klar og gå fælles op til morgenmad. Henriette rejser sig. Nå men det er faktisk ok siger hun, så kan jeg komme videre med det jeg lavede i går. Kathrine kigger lidt undrende på hende, hvad lavede du igår? ingenting siger Henriette mens hun grinende forsvinder ud på badeværelset.
Efter maden beslutter vi at spille et spil, men det er svært for Christoffer at holde fokus, han er meget bekymret for nogle af sine venner, og de har ikke svaret på hans beskeder.
Dagen går med at lave lige det vi hver især har lyst til. Ingen krav og tidsfrister.
Henriette og Kathrine sidder ude på balkonen. Pludselig høres klar og meget højlydt sang tæt på dem. De kigger sig omkring og på hinanden og prøver at lade være med at fnise. Henriette rejser sig og finder ud af at, det er dem der tidligere pudsede vinduer, der nu er ved at male, omkring vinduerne oppe ved broen. Den ene af mændene synger, ganske udmærket, men meget højt. Efter lidt tid stemmer den anden også i. Vi små fniser. Det er nærmest som en musical hvor håndværkerne drømmer om et liv på de skrå brædder. Henriette lister ind for at hente mobilen for at filme det. Ligesom Henriette er gået i gang med at filme dem, drejer den ene sig og kigger ned. Henriette bliver helt befippet over at blive taget på fersk gerning i at stå og filme og forsøger at skynde sig ind i kahytten. Resultat bliver, at hun i stedet vælter hen over en skammel, der står på balkonen og hamrer sit knæ ind i døren, hvorefter hun nærmest ruller ind i kahytten. Det larmer helt vildt. Inde i kahytten forsøger Henriette at komme op mens hun både skraldgriner og ømmer sig samtidig. Kathrine vælter storgrinende ind i kahytten. Hvad laver du? får hun fremstammet mens hun tar til maven af grin. Henriette kan slet ikke svare så meget griner hun. Ude fra balkonen kan man nu høre håndværkerne der også skraldgriner. Det kan man vist kalde bustet med stort B. Vi lukker døren ud til balkonen mens vi prøver at få grinet af.
Da vi når til aftensmad tid får Christoffer besked fra sine venner i Barcelona, at de er ok. De har deltaget i demonstrationen, hvor der har været op mod 50.000 mennesker. De kan fortælle om folk der har smadret vinduer og sat ild til de store skraldespande rundt om i byen. Men de har ikke selv været i fare og nu er de på vej hjem. Det hjælper gevaldigt på stemningen og vi hygger os resten af aftenen.
Da vi vågner næste morgen ved indsejlingen til Marseilles, bliver vi mødt af tunge skyer og en bidende kold vind. Så blev vi lige mindet om, at vi er på vej hjem til efterår. Vi har ikke planlagt nogle ture i dag, men Henriette og Søren beslutter at de vil gå en tur i byen, selv om det er koldt. Christoffer vil hellere hænge ud i Teen-Club og Kathrine der ikke føler sig helt på toppen, synes det er fantastisk at få kahytten for sig selv.
Havnen i Marseilles er en industrihavn, så her må man ikke gå i land. Det betyder at man skal betale for en shuttlebus for at komme ind til byen, hvilket er ret dyrt. Vi er ikke specielt imponeret over byen og efter en times tid, går vi tilbage mod bussen, så vi kan komme tilbage på skibet.
Da vi kommer tilbage er både Kathrine og Christoffer i kahytten. Vi er blevet godt kolde på gåturen og vi aftaler at gå en tur op til den indendørs pool. Her er en god temperatur, lidt trope agtigt og varme jacuzzis. Her er god plads og åbent i to etager. Poolen og Jacuzzis er placeret i midten og hele vejen rundt langs vinduerne er der i nederste etage sofagrupper og på øverst etage borde og stole. Her er også en bar hvor Henriette kan få sig en kop kaffe og de andre en drink eller cola.
I aften er der Mediterranean Night i restauranten. Det betyder alm. pæn påklædning.
I restauranten er der pyntet op i olivengrønne nuancer og tjenerne har grønne forklæder på. Menuen er med særlig middelhavs tema hvilket betyder, masser af fisk, skaldyr, lam, pasta, oste og lækre friske grøntsager.
Mens vi sidder og spiser starter der et rabalder af larm. Det er tjenerne der går igennem restauranten mens de slår på grydelåg og plastbøtter. På vej hen mod et af bordene begynder de at synge fødselsdagssang. Det går op for folk hvad der foregår og de stemmer i, så hele restauranten synger med på Happy Birthday. Der bliver båret en stor lagkage ind og serveret for manden som har fødselsdag. Han ser både overrasket og lidt forlegen ud. Han tager dog storsmilende imod kagen og der bliver ønsket tillykke. Vi fortsætter vores middag, som vi nyder i fulde drag. Det er vores sidste aften på båden så vi giver os ekstra god tid.
Efter middagen går vi i teateret.
Først ret sent går vi i kahytten og pakker det sidste. Aftenen før disembarkation, får man kuffertmærker i forskellige farver som skal sættes på kufferterne og kufferterne sættes ud på gangen. I løbet af natten bæres de af personalet, ned og når skibet lægger til, bæres de ud i ankomst bygningen, hvor der er kuffert udlevering. Farverne fortæller også hvornår man skal forlade skibet. Vi skal først med flyet om eftermiddagen, så vi vil gerne blive på skibet så længe som muligt. Henriette går i receptionen og beder om at skifte til den sidste farve der skal forlade skibet, og det får vi heldigvis lov til. Vi går en sidste aftentur oppe på dækket.
Der er altid noget lidt trist og melankolsk over den sidste morgen, og at vi lægger til mens det stadig er mørkt og at der hænger tunge mørke regnvejrsskyer over Genova hjælper ikke ligefrem på det. Henriette henter sin kaffe. Det er koldt ude på balkonen, så hun må have den tykke jakke på og et tæppe over benene. Resten af familien får lov at sove, vi har som sagt ikke travlt.
I Genova er der rigtig mange der skal af. Vi ved af erfaring at det betyder at der er rigtig mange der gerne vil have morgenmad samtidig i buffetrestauranten. Vi har derfor bestilt roomservice, så morgenmaden bliver leveret til kahytten. Det er med i prisen når man sejler på Fantastica og Aurea klassen. Men det er faktisk ikke noget vi bruger ret meget, da vi elsker deres morgenmadsbuffet. Men på afrejsedagen kan det være en rigtig god idé, så man slipper for de mange stressede og irritable mennesker i buffetrestauranten.
Op ad formiddagen er langt de fleste passagerer allerede gået fra borde og der bliver mere ro på skibet. Vi samler vores håndtasker og jakker og siger farvel til kahytten. Herefter går vi en runde og siger farvel til hele skibet. Som det allersidste går vi i buffetrestauranten hvor vi spiser en tidlig frokost inden vi forlader skibet.
Vores hjerner der den sidste uges tid har været på “feriemode”, begynder at gå tilbage på “hverdagsmode”, og tanker om arbejde, praktiske gøremål og to do lister begynder at tage plads. For at det hele ikke skal blive alt for trist, mens vi sidder og venter i lufthavnen og når vi flyver hjemad, gør vi ofte det at vi kigger billeder fra ugen og snakker om alle de fede oplevelser og minder vi har fået. Når vi kommer hjem skal billederne bruges til en fotobog. Det er for os blevet en fast tradition og en måde at holde fast i minderne på.
Det har været en skøn ferie, og selv om det er trist at skulle hjem til gråvejr og kulde, så er det skønt at man kan mærke, at det er med fornyet energi vi nu går vinteren i møde.
Du kan bestille dit MSC cruise via dette link.