Dagens tur går til Capitolhøjen.
Vi trænger til en lidt rolig dag og har derfor besluttet, at vi kun vil tage en kort tur. Vi vil ud og se Vittorio Emanuelle 2. monumentet og Capitol. Højen hvor den økonomiske og politiske magt var i det gamle Rom, og hvor borgmesterkontoret stadig ligger. Det tager ikke så lang tid at komme dertil, så det bliver kun en formiddagstur.
Victor Emmanuel 2.
Romerne er normalt meget stolte af deres kulturarv og dertil hørende bygninger, monumenter mm. Dette gælder dog ikke Vittorio Emanuelle monumentet, som derimod er et monument, som romerne elsker at hade. De mener det er for pompøst, selvhøjtideligt og uden sjæl. Hvor der tidligere har været en fantastisk udsigt til og fra Capitol højen, ligger monumentet nu i vejen for dette. Monumentet har derfor fået utallige øgenavne. ”Bryllupskagen”, ”Klaveret”, ”Gebisset” og ”Skrivemaskinen” er blot nogle af dem. Bygningen indeholder et museum om Italiens genforening.
Historien bag monumentet er, at Victor Emmanuel d. 2 af Savoyen, der i 1849 blev konge af Sardinien, havde en ambition om at genskabe et samlet Italien. Landet var på dette tidspunkt delt i mange små stater.
I 1861 havde han, via en fantastisk diplomatisk indsats, samlet det meste af landet under sig. Han manglede kun Rom, som Frankrig beskyttede som Pave-dømme. Det tog dog yderligere 9 år inden det I 1870 lykkedes at indtage Rom, og han gjorde straks herefter byen til hovedstad, i et forenet Italien, og sig selv til konge.
Med den massive romerske historie i tankerne, er det lidt vildt at tænke på, at Italien som vi kender det, kun har eksisteret i godt 150 år.
I 1885 indledtes opførelsen af et monument til ære for kongen, på Piazza Venezia, ved foden af Capitol højen, hvorfra bystyret regerede byen. Monumentet blev færdigt i 1911. Et kæmpe monument i hvid marmor, med en 12 m høj rytterstatue af Victor Emmanuel midt på facaden.
Vi starter med at stå og kigge lidt på hele monumentet på afstand. Man kan synes om det hvad men vil, og kønt er det måske ikke, men på en eller anden måde virker det stadig imponerende.
Når man står på Piazza Venezia og kigger op på Vittorio Emanuel, kan man til højre se Palazzo Venezia. Vi går tættere på. Dette var under 2. verdenskrig Mussolinis hovedkvarter. Det var her han holdt sine taler fra den lille balkon, midt på facaden. Tidligere har bygningen været Venezias ambassade og Pavebolig. Det er en bygning der er fyldt med historier om betydningsfulde personer, gennem tiden.
Inde i bygningen er der museum, med malerier fra renæssancen, træfigurer, møbler, våben, rustninger og keramik. Dette skulle bestemt være et besøg værd, men vi har dog valgt ikke at besøge det i dag.
Santa Maria in Aracoeli
Vi går højre om Vittore Emanuel monumentet og ned ad Via del Teatro di Marcello. Her kommer vi til en ret stejl marmortrappe. Det er Aracoeli-trappen. Trappen fører op til kirken Santa Maria in Aracoeli. I 1300 tallet blev der holdt taler på trappen, og i 1600 tallet blev trappen brugt som sovested for udlændinge, når de ankom til byen. Det stoppede dog da Fyrst Caffarelli, der boede på højen, jog dem bort ved at rulle tønder fyldt med sten ned mod de sovende!
Historien siger, at hvis man kravler op af alle 124 marmortrin på sine knæ, vil man vinde i det romerske lotteri. Søren har kravlet de 124 trin, – men glemte vist at købe en lodseddel…..
Santa Maria in Aracoeli, var kirke for det romerske folk og for byens senatorer. Kirken kan dateres til i hvert fald 500 tallet, muligvis tidligere.
Ved opførelsen blev brugt 22 søjler, som blev taget fra forskellige antikke bygninger. F.eks fortæller en inskription i den 3. søjle til venstre, at den kommer fra kejser Augustus´ soveværelse. Hvilket vi synes er en lidt sjov tanke.
Cordonata og Campidoglio
Vi går lidt videre og kommer lidt efter til endnu en trappe. Denne hedder Cordonata og fører op til pladsen Campidoglio. Både trappen og pladsen er tegnet af Michelangelo.
Pladsen blev, sammen med nye facader på de omkringliggende bygninger, bestilt af Pave Paul 3. Han havde besøg af Kejser Karl 5. i 1536, og han blev så flov over mudderpølen på Capitol højen, at han bad Michelangelo gøre noget ved det. Byggeriet begyndte i 1546, men gik så langsomt at Michelangelo kun nåede at se trappen. Pladsen blev først færdig i 1600 tallet, men man forblev tro mod Michelangelos tegninger. Man renoverede facaderne på de 2 eksisterende bygninger og byggede en tredje, Palazzo Nuovo.
Museet
Vi går lidt rundt på pladsen og ser nærmere på bygningerne. De 2 bygninger huser nu det Capitolske museum, mens den 3. bygning er borgmesterkontor. Vi går ind på Capitol museet, hvor der er køligt og stille. Her er mange historiske skulpturer og malerier.
En del af værkerne, er romerske kopier af tidligere græske skulpturer, hvilket man brugte i udpræget grad, i de første par hunderede år e.Kr. Ligesom man i Romerrigets storhedstid, fragtede græske skulpturer til Rom. Disse var krigsgenstande og blev senere brugt som inspiration til fremstilling af nye skulpturer. Det er i de senere værker, let at kende forskel på de ægte græske, kontra de romerske figurer.
De græske skulptører havde mere veludviklede og forfinede skulpturelle teknikker og lagde vægt på at skildre figurerne så direkte og ægte som muligt. Mens romerne bl.a. nogle steder har været nødt til at bruge støttepiller for at holde styr på vægtfordelingen, og den mest tydelige forskel er, at romerne valgte at tildækkede de ædlere dele på figuren, enten med laurbærblade eller klæder.
Vi kommer hen til en bronzefigur. Figuren i sig selv er ikke noget specielt, men vi kan godt lide historien bag.
Den forestiller nemlig en Ulvinde og to små børn. Børnene er først tilføjet I 1400 tallet og forestiller Romulus og Remus. Det var disse to, der ifølge sagnet, drev ned ad Tiberen i en båd, og senere drev i land, og blev opfostret af en ulve-hun, inden de grundlagde Rom. Hvis man er vild med Rom, må dette nok betragtes, som en af de mest centrale historier.
Vi bruger ikke så lang tid herinde. Det er blevet frokosttid, og vi vil ned i byen og finde et sted at spise. Som sædvanlig vil vi opfordre til, hvis man er nysgerrig efter mere, at læse i Turen går til Rom eller Politikens visuelle guide Rom. Man kan evt. tage en guidet tur hos Viator.
Lyst til en tur til Rom?