10 steder du skal opleve i Grækenland

Herunder finder I en beskrivelse, af nogle af vores favoritsteder samt steder vi ønsker at komme til at se, Vi håber at I kan finde inspiration heri.

Athen.

Kvarteret Monastiraki.

Hele området omkring Monastiraki Square er skønt. Her er en helt speciel atmosfære. Det er hyggelige små gader med en salig blanding af små autentiske butikker, og moderne turisme. Her handles dagligvarer, cykler, isenkram, tøj, sko smykker og ikke mindst, alle former for souvenirs i en stor pærevælling.
På torvet findes en del boder der sælger helt frisk frugt og grønt og andre fødevarer. 

must see Grækenland
Monastiraki Square

Vi har under mad og drikke beskrevet vores yndlingsrestaurant i kvarteret, hvorfra man har en fabelagtig udsigt mod Akropolis og ruinerne fra den gamle markedsplads.

Akropolis.

Akropolis betyder faktisk “klippe”, og der er derfor flere Akropolisser i Grækenland, men her er der altså tale om den i Athen. Dette er er et af de mest besøgte attraktioner i Athen og det kan godt betale sig at bestille front of line billet, så man slipper for at stå i kø i flere timer for at komme ind på området.
Templet på Akropolis hedder Parthenon, og er bygget i 447-438 f.kr. Man kender ikke formålet med byggeriet, men man gætter på, at det var for at markere sejren over Perserne. Det giver god mening, da Parthenon er bygget på fundamentet fra et tidligere tempel, som blev ødelagt da Perserne indtog Athen i 480 f.kr.

På vejen op til Parthenon passeres skal man lægge mærke til Dionysos-teatret. Teatret er opført i det 6. århundrede f.kr. 

Dionysos- teateret

Det gamle Olympiske stadion.

Stadion hedder retteligt “Panathinaiko Stadion”. Det blev bygget til OL i 1896. På stedet lå tidligere et oldgræsk stadion, og Panathinaiko Stadion er rekonstrueret på resterne af dette. Det er bygget i hvid marmor fra Penteli-bjerget.

must see grækenland

Mykonos

Mykonos by.

Selve byen er utrolig smuk, med de hvide, firkantede huse, der er malet med stærke farver på døre, vinduer og gelændere. Veje og stier er smalle og uden trafik. De er brolagt med store sten og også her er malet hvidt omkring. Her er nydeligt og pænt alle steder og pyntet med krukker med blomster og ældgamle frugttræer.
Vi synes faktisk, at bare det at gå en tur i byen, og nyde dens skønhed og atmosfære, var den største oplevelse på øen.  

Et billede fra Mykonos by, Grækenland. Her ser man de hvide huse, naturstenene på gaderne og det malede træværk i alle farver.

Vi vil i øvrigt anbefale, at man tager sig tid til, at gå en tur op ad bakkerne, og opleve de gamle snehvide vindmøller ovenfor byen. Møllerne er fra det 16. århundrede, og nåede i næsten 400 år, at være en vigtig del af øens økonomi.
Samtidig kan man nyde udsigten over byen og havet.

Karpathos

Karpathos er en mindre knapt så turistet ø, i forhold til mange af de andre græske øer, her er til gengæld, heller ikke så mange prangende turistattraktioner. Alligevel, eller måske netop derfor, faldt vi for øen.
Vi kunne særligt lide Pigadia som er hovedstaden på Karpathos. Selve byen er italiensk inspireret. Vi synes især at man bør opleve kvarteret omkring havnen, med havnepromenaden og gågaden bagved. Det er ikke specielt stort men hyggeligt, og tilpas til en aften gåtur.
Og så er der Olympos. Byen på den nordlige del af øen, som først blev tilgængelig via vejnettet omkring 1990.
Den har altså ligge ganske uberørt, først i forhold til fjender og senere turister, meget længe.
Olympos ligger smukt på en klippeskråning. I kan læse meget mere om Olympos i vores rejseblog Grækenland Karpathos. 

Søren i Olympos på Karpathos i grækenland. De hvide skyer ligger som en vifte i horisonten over bjergene.

Santorini

Den græske vulkanø Santorini. Efter et udbrud i 1614 f. kr. forsvandt det meste af øen Santorini eller Thira, som den også kaldes. Kun kanten af det vulkanske krater er over vandet. Udover hovedøen Santorini er der 3 mindre øer. Selve krateret er fyldt med vand og op til 400 m. dybt. Her er stadig vulkansk aktivitet med varme kilder og varme fra jorden på den lille vulkanø Nea Kameni, der ligger midt ude i krateret. Santorini er kendt for de smukke byer med hvide huse og blå tage.

Læs i øvrigt 10 steder du skal opleve på santorini.

Korintherkanalen.

Vi vil rigtig gerne opleve kanalen. Det tog ca. 100.000 mand 12 år at bygge kanalen, som forbinder Bugten ved Korinth med den Saroniske bugt. Kanalen er mere end 6 km lang og der er gravet godt 80 m. i dybden, for at vandet kan løbe igennem.

Samariakløften på Kreta.

18 km fra 1200 m. højde til 0. Turen igennem kløften går mest nedad. Nogle steder rejser klippevæggene på begge sider sig mere end 500 m. høje. Enkelte steder er kløften kun 3-4 m. bred. 

Meteora.

Oprindelig var der 24 klostre, der alle blev bygget højt beliggende på toppen af klipperne. I dag er 6 af dem stadig i brug. Meteora betyder “hængende i luften” på græsk, og det kan man godt forstå. Nogle af bygningerne hænger meget højt oppe, og ude på kanten af klipperne. Klostrene ligger inde midt i landet. Nærmeste større by er Trikala.

Skriv et svar